Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Kære kollega. Vil du være med i vores nye Akutte Vurderingsafsnit?
På Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital har vi arbejdet intensivt med at både evaluere og nytænke akutte medicinske indlæggelser, herunder også selve visitationsprocessen.
Vi følte derfor også at tiden var moden til re-designe et af vores medicinske modtageafsnit, nu kaldet Akut Vurderings Afsnit (AVA).
Vi søger derfor nye kollegaer, som vil med på den videre rejse.
Din profil
Vi søger både yngre læger og speciallæger.
For speciallæger
- Intern medicinsk, akut medicinsk eller almen medicinsk baggrund.
- Afdelingslæge/overlæge ansættelse eller vikariat
For yngre læger
- Forudgående introduktionsforløb i et internmedicinsk speciale vil blive foretrukket.
- Vikariater fra 6-12 måneder.
AVA er designet som et 24-timers vurderingsspor, hvor yngre læger samt specialister i Endokrinologi, Lungemedicin, Gastromedicin, Geriatri samt Akutmedicin samarbejder tæt omkring akutte medicinske problemstillinger.
I AVA har vi også mulighed for at anvende et antal andre kompetencer såsom Farmaceut, Socialsygeplejerske, Fysioterapeut, Følge-Hjem sygeplejerske samt Geriatrisk sygeplejerske.
AVA kan rumme op til 25 patienter.
Indtil videre er vores erfaringer
-at læge-til-læge kontakt til henvisende instans (egen læge, 1813, øvrige) fremmer samarbejde, kommunikation herunder understøtter patientforløbsoptimering.
- at vi får mulighed for designe og individualisere patientforløbende allerede fra melding af borgeren
-at vi får mulighed for at inddrage og samle information ved at arbejde tættere sammen med udgående funktioner (Københavns og Frederiksbergs Akutteams, Geriatrisk Team, Palliativ Team, Sociolancen, Akutberedskabet m.m)
-at vi forud for, og under patientens besøg, kan forenkle og effektivisere hurtig udredning herunder rationel anvendelse af paraklinik inklusive anvendelsen af Point-Of-Care analyser.
-at vi kan accelerere visse udredninger, men samtidig nedbringe antal hospitalsbaserede patientkontakter, herunder ambulante opfølgninger.
- at vi kan designe rammer, fremmøde, og kompetencer således at der også skabes et trygt og frugtbart lærings- og arbejdsmiljø.
-at vi målretter og forenkler dokumentationsprocessen således at både borger og samarbejdspartnere let kan tilgå og forstå journalført information.
-at vi vidtgående samler de rette kompetencer i realtid omkring patientens akutte behov og undgår ventetid på unødige tilsyn.
-at vi i større grad afdramatiserer og nedtoner patientrollen, men samtidig møder borgerens akutte behov både behandlings og plejemæssigt.
- at vi kan se at AVA-konceptet nedbringer et antal akutte indlæggelser som ikke vil bidrage nævneværdigt hverken udredningsmæssigt, behandlingsmæssigt, eller samfundsøkonomisk.
-at vi via AVA konceptet også har mulighed for at følge trends, søgemønster og teknologisk udvikling, herunder også understøtter og deltager i et antal forskningsprojekter.
Akutmodtagelsen (AKM), Bispebjerg Frederiksberg Hospital (BFH) består af 3 separate områder
- Akutmodtagelsens skade og modtageafsnit (AKM), Bispebjerg matriklen, ca. 85.000 patienter/år. Her modtages de mest akutte medicinske og kirurgiske patienter (25.000 pt/år), ortopædkirurgiske småskader (25.000) og patienter med almen medicinske lidelser i vagtperioden udenfor egen læges åbningstid (35.000 pt/år).
- Akut vurderingsafsnit (AVA) modtager ca. 12.000 visiterede patienter med akutte medicinske tilstande. Akut ambulant patienter i op til 24 timer, hvor der fokuseres på hurtig diagnostik i et stærkt tværfagligt og tværsektionelt samarbejde.
- Medicinske Modtageafsnit (MM2) med 20 senge. Primært indlæggelser mellem 24-48 timer.
- Akutklinik (Frederiksberg matriklen): Åbent 09.00 - 21.00. Ca. 35.000 patienter/år med småskader og almen medicinske lidelser.
Dit primære funktionsområde bliver AVA, men du indgår i den samlede bemanding i akutmodtagelsen og alt efter dine kompetencer og ønsker kan du indgå i flere funktioner.
Vi forventer at alle læger bidrager i vagttiden, men da din primære funktion bliver i AVA, vil vagtbelastningen være mindre.
Vi er i alt 40 læger i Akutmodtagelsen hvoraf de 15 er speciallæger. 3-4 speciallægerne er tilknyttet AVA funktionen
Lyder ovenstående attraktivt og har vakt din interesse, så ring eller kik forbi til en snak eller send os en ansøgning.
Vi glæder os til at møde dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/ Danske Regioner og yngre læger.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Ledende overlæge Jens Rasmussen tlf. 26 19 88 01 eller via mail: akutmodtagelsen.bispebjerghospital@regionh.dk
Afsnitsansvarlig Overlæge, MMA/AVA Ann Kathrin Demény tlf. 21 44 18 41.
Ansøgningsfrist
Send din motiverede ansøgning med de syv lægeroller samt CV inden mandag d. 17. januar 2022 kl. 8.00
Samtaler forventes afholdt d. 20.-21.1.2022.
Med venlig hilsen,
Jens Rasmussen, Ledende Overlæge, Akutmodtagelsen Bispebjerg
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Jens Henning Rasmussen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237675 - Quick-nr.
422999 - Indrykningsdato
29-12-2021 -
Ansøgningsfrist
17-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Jens Henning Rasmussen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237675 - Quick-nr.
422999 - Indrykningsdato
29-12-2021 -
Ansøgningsfrist
17-01-2022 (udløbet)