Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600
Introduktionsstilling på Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge
Introduktionsstilling i klinisk fysiologi og nuklearmedicin
På Sjællands Universitetshospital Køge glæder vi os til at byde dig velkommen i en introduktionsstilling i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Om specialet
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et speciale i fortsat udvikling med gode fremtidsperspektiver, som har en vigtig rolle i diagnostik og behandling af patienter med såvel benigne og maligne sygdomme samt indenfor forskning.
Arbejdet som læge i introduktionsstilling:
Du vil på afdelingen opleve en grundig oplæring i specialet. Vi lægger vægt på at tilbyde et attraktivt læringsmiljø, hvor der altid er en erfaren kollega til faglig sparring og supervision. Der er således tale om systematiseret sidemandsoplæring, men gradvist også gode muligheder for at arbejde selvstændigt, hvilket kræver dit engagement.
Arbejdet indeholder både funktioner med nær patientkontakt og PC-arbejde med beskrivelse af vores meget varierede typer af undersøgelser.
Vi har et godt og dynamisk tværfagligt samspil internt på afdelingen. Samtidigt har vi et veletableret samarbejde med andre specialer, specielt radiologien. Evnen og lysten til at sikre god kommunikation og bidrage til det velfungerende samarbejdsmiljø er derfor et krav.
Om afdelingen
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Sjællands Universitetshospital er en regional afdeling med funktion på sygehusene i Køge og Næstved.
Dit hovedtjenestested er i Køge, men der vil være mulighed for at deltage i aktiviteter på Næstvedafsnittet.
På afsnittet i Køge er vi godt 20 medarbejdere, heraf 5-6 læger og en hospitalsfysiker foruden sygeplejersker, bioanalytikere og lægesekretærer. Afsnittet deltager i undervisning af bioanalytiker- og radiografstuderende.
Vi har moderne udstyr og leverer et bredt spektrum af nuklearmedicinske undersøgelser, herunder PET/CT og SPECT/CT skanninger. Vi laver fysiologisk eller medicinsk hjertebelastning til myokardiescintigrafier og UL i forbindelse med scintigrafi af thyreoidea. Derudover behandler vi patienter med forhøjet stofskifte og/eller struma med radioaktivt iod.
Har dette vakt din interesse kan vi tilbyde
- et fremtidssikret og højteknologisk speciale som er i fortsat rivende udvikling
- et spændende og motiverende arbejdsmiljø hvor du vil indgå i et stærkt team af gode kolleger
- en høj grad af mesterlære
- et struktureret og superviseret uddannelsesprogram
- en stilling uden vagter
- mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser
.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Anne-Birgitte Mehlsen tlf. 56 51 49 28 eller ledende overlæge Bente Sonne tlf. 47 32 58 01
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Bente Sonne - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 - Stillingstype
Introduktionsstilling, Reservelæge - Antal stillinger
1 - ESK-numre
3800E80-61-i-01 - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
015320 - Quick-nr.
423087 - Indrykningsdato
03-01-2022 -
Ansøgningsfrist
19-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 -
Kontaktperson
Bente Sonne - Stillingstype
Introduktionsstilling & Reservelæge - Antal stillinger
1 - ESK-numre
3800E80-61-i-01 - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
015320 - Quick-nr.
423087 - Indrykningsdato
03-01-2022 -
Ansøgningsfrist
19-01-2022 (udløbet)