Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Social- og sundhedsassistent til åbent rehabiliteringsafsnit

Hvordan hjælper man retspsykiatriske patienter bedst muligt videre efter indlæggelse? Bliv en del af et afsnit, hvor en tværfaglig tilgang og patientinddragelse er fuldt integreret i arbejdet med rehabilitering.


På R12 arbejder vi med domsændring, kriminalitets- og misbrugsforebyggelse, udslusning og udskrivning til egen bolig. Vi modtager patienter, der efter indlæggelse i lukket regi vurderes parate til at tage del i ansvaret for eget liv og fremtid. Afsnittet har brobyggerfunktion til socialpsykiatrien og giver mulighed for individuelle forløb.
 

Rehabilitering i fokus

Vi arbejder rehabiliterende, med målrettede indsatser, individuelt som gruppebaseret, i tidsbestemt og koordineret form. Indsatsen skal medvirke til at understøtte den enkeltes recovery proces, og i kraft af de lange forløb, vil du være vidne til at dette er muligt.

Du bliver kontaktperson for 2 patienter. I samarbejde med patienten og teamet bliver du ansvarlig for at sammensætte og planlægge patienternes behandlings- og rehabiliteringforløb.

En af dine opgaver bliver at arbejde miljøterapeutisk med patienterne og hjælpe dem med at reetablere en hverdag og forberede sig på et selvstændigt liv efter langvarig indlæggelse. Dette med et fokus på at forebygge og/eller erstatte uhensigtsmæssig adfærd i forhold til kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom. En vigtig del af dit arbejde er derfor også at identificere, hvad patientens håb og drømme er, hvad patienten brænder for samt hvilke aktiviteter, der giver mening for dem i deres hverdag.

Dit fokus bliver at støtte og motivere patienterne til at udvikle sig samt mestre egen hverdag og recovery proces.

 

Hvorfor skal du vælge os?

Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Med en smuk placering ud til Roskilde fjord har vi en fantastisk udsigt og gode muligheder for aktiviteter med patienterne. Vi har et stort fokus på omgivelsernes betydning for aktivitet, og bruger vores udearealer og det omgivende samfund så meget som muligt.

Indflydelse. Vi ønsker en kultur, hvor du bidrager med tanker og ideer, og kan fungere i processer, der ikke altid får den ønskede effekt, men hvor vi til gengæld er parate til at søge andre måder at gøre tingene på.

Du får et skønt tværfagligt team. Vi er en tværfaglig praksis, hvor både faglige og personlige kompetencer danner rammen i hverdagen. Vi er et team med stor respekt for hinandens faglighed. Vi bruger hinanden og løfter opgaverne i flok. Der er plads til kreativitet og humor, og som kollegaer er vi omsorgsfulde og tager hånd om hinanden.

Skræddersyet introduktionsprogram. Med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer sørger vi for, at du får en god introduktion til afsnittet, patientgruppen og de udfordringer og muligheder der er på et åbent rehabiliteringsafsnit.
 

Vores forventninger til dig

Det er en forudsætning, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, du kan bringe i spil både i forhold til patienter og pårørende, men også i samarbejdet med kollegaer. Derudover ser vi gerne at du har en fleksibel og kreativ tilgang til arbejdet med udviklingsaktiviteter og mestringsstrategier. 

Patienterne har mangeartede og komplekse problemstillinger, hvilket betyder, at vores team er bredt sammensat, og at du kommer til at arbejde tæt sammen med mange fagligheder. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv arbejde reflekteret i et tværfagligt team, lære af andre og formidle egen monofaglige viden og erfaring.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være uddannet social- og sundhedsassistent. Psykiatrisk erfaring, medicinkompetencer og kendskab til de kognitive metoder vægtes højt.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter (dag/aften 07.00-23.00). Der vil være weekendvagt hver anden weekend (lige uger).

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. marts 2022 eller efter aftale.
 

Interesseret?

Vi glæder os til at høre om din motivation for at arbejde med de rehabiliterende indsatser.

Søg via linket her på siden senest den 19. januar 2022. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi afholder samtaler d. 24. januar 2022.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pia Birkegaard 29468554.
 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Pia Birkegaard
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237732
  • Quick-nr.
    423096
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Pia Birkegaard
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237732
  • Quick-nr.
    423096
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.