Region Midtjylland

Møllebækken

Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg

Et interessant job med god normering og udviklingsmuligheder har plads til flere gode pædagogiske kolleger

Har du pædagogisk erfaring med autisme og epilepsi hos børn med mental retardering, eller har du lyst til at lære det, vil vi meget gerne samarbejde med dig.

Arbejdsstedet:
Møllebækken er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland, og består af et aflastnings- og et døgntilbud. Møllebækken ligger Strandvejen 24, Fjellerup i et naturskønt område tæt ved strand og skov. Vi er ca. 30 fastansatte, 9 nat med-arbejdere, 3 flexjobbere, 5 timeansatte, 3 ledere og et stærkt vikarkorps af tilkaldevikarer.

På Møllebækken arbejder vi med afsæt i Lov om Voksenansvar og Social og Serviceloven § 66.

Aflastningshuset Slusen tilbyder aflastning primært i weekender samt i ferier alt efter hvert barns visitation. Visitationer veksler fra 1 enkelt døgn til 5 døgn i træk. Børn og unge kommer til aflastningen hjemmefra eller fra skole og tager afsted fra Slusen til skole og børnehave i dagligdagen. Det betyder, at der er størst aktivitet i Slusen fra kl. 14.30 og frem til sovetid, ligesom hverdagsmorgener er aktive perioder. Der er max. 7 børn i aflastning samtidig.

I døgn bo gruppen er der max.8 borgere. De har dag- og skoletilbud på og udenfor Møllebækken, hvorfor der er behov for flest medarbejdere i eftermiddags- og aftentimer samt i weekends. I weekends og ferier er børn og unge hjemme hele dagen, hvorfor det fordrer et højere aktivitetsniveau.

Målgruppen:
Børn og unge i alderen 4 til 17 år med mental retardering og betydelig påvirkning af adfærd. Følgende kan optræde i kombination hermed:
- epilepsi
- autismespektrum forstyrrelse
- sjældne handicaps
- fysisk funktionsnedsættelse

Faglig tilgang og metode:
Den specialpædagogiske tilgang tager afsæt i den Neuro Affektive Udviklingspsykologi samt Low Arousal som teoretisk referenceramme. Dette indebærer bl.a. et fokus på barnet og den unges følelsesmæssige udvikling i kombination med en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed, er hovedingredienser i den pædagogiske praksis. De kompetente 'hverdagseksperter' kender børn og unges nærmeste udviklingszone og arbejder bevidst med leg som udviklende metode. Vi tager ansvaret for relationen og inviterer til såvel aktivitet som stille tid med mulighed for at lade op.
En del af arbejdet består i dokumentation, det være sig i form af mål og delmål, dagbogsnotater, udredningsmetoder, strukturplaner, risikovurderinger og ICS registreringer. Det er derfor en forudsætning, at du er skriftligt stærk, kan reflektere over egen praksis og, at du hjemmevant kan håndtere IT.

Vi arbejder på at skabe et sammenhængende Møllebækken, hvor medarbejdere hjælper hinanden på tværs. Man har dog basis-tilhør i enten Slusen eller i døgntilbuddet. Alle arbejder for et sundt arbejdsmiljø, hvor der internt i grupperne er trivsel og godt samarbejde, hvor der mellem bo-grupperne er understøttende samarbejde, og hvor der mellem medarbejdere og ledelse er et samarbejde båret af en konstruktiv dialog, der peger fremad.

Vi tilbyder dig:
  • Gode solide pædagogiske kolleger, med en stor erfaring på det specialiserede socialområde
  • En faglighed der øves, udvikles og understøttes
  • Udvikling og trivsel for såvel børn og unge som for medarbejdere
  • Regelmæssig supervision og undervisning samt opkvalificering
  • Pædagogiske udfordringer fagligt som på personligt niveau
  • At vi har god støtte af SBU i form af psykologer, administrative medarbejdere som sundhedsfaglig-, pædagogisk- og visitationskonsulent
  • Daglig ledelse der støtter og giver dig mulighed for at arbejde med din egen fagprofessionelle udvikling
  • En god introduktion
  • Et arbejdsmiljø vi skaber sammen med plads til alvor, leg og latter

Vi forventer at du:
  • Har en relevant socialfaglig uddannelsesmæssig baggrund gerne som pædagog eller psykomotorisk terapeut, ergoterapeut, SOSU assistent eller lign.
  • Har erfaring med målgruppen og specialerne
  • Varetager specialpædagogiske opgaver såvel som plejeopgaver  
  • Ikke er sart eller bange af natur
  • Er aktiv, glad og positiv og trives med kollegialt samarbejde
  • Formår at skelne mellem det professionelle, personlige og private niveau på en hensigtsmæssig måde
  • Har et godt overblik og let ved at guide en individuel struktur
  • Har lyst til at lege, være kreativ og finde på nye motiverende tiltag
  • Er rummelig, fordomsfri og en solid fagperson
  • Har kendskab til Lov om voksenansvar og kvalitetsmodellens 7 temaer og er i stand til at arbejde ud fra disse
  • Er villig til at arbejde med din egen faglige udvikling, indgå i supervisionssammenhænge og har lyst og mod på at arbejde med egen selvagens
  • Er i besiddelse af gode skriftlige færdigheder og arbejder målrettet med resultatdokumentation samt andre daglige registreringer 
  • Forholder dig til dine omgivelser og siger hvad du tænker og reflekterer over
  • Kan holde hovedet koldt i uforudsete situationer
  • Besidder evner i anerkendende kommunikation
  • Kan sætte sunde grænser for dig selv såvel som for børn og unge
  • Har gyldigt kørekort til bil
Genkender du dig selv i ovenstående og er du interesseret, hører vi meget gerne fra dig.

Arbejdstid:
Vi arbejder primært aften og weekender. Arbejdstiden består derfor af weekendarbejde hver anden weekend i kombination med dag- og aftenarbejde på hverdage. Der er mulighed for, efter eget ønske, at arbejde dobbelte tjenester, hvorved flere fridøgn opnås. Med gennemsnitlige tjenester har man ca. 16 tjenester over 4 uger.
Der er fleksibilitet i arbejdsplanlægningen og vi bestræber os på at imødegå medarbejderønsker.
Stillingerne er på 37 timer/ugen og ønskes besat pr. 1.2.2022 eller snarest. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem relevant fagforbund og Danske Regioner.

Ansøgningsfristen er d. 20.1.2021. Der indkaldes dog løbende til ansættelsessamtaler, hvorfor du opfordres til at sende din ansøgning, inden længe.
Vil du vide mere om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Bo Pedersen på telefon 40170062 eller pædagogisk teamleder Jeppe van der Burg på telefon 30512263 på hverdage i tidsrummet 8-9.00.

Om SBU
SBU består af otte specialiserede afdelinger, fire interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder SBU STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Derfor kan SBU træde til, når kommunerne efterspørger særligt specialiserede tilbud. Det er en vigtig samfundsmæssig opgave, at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Tilbuddene i SBU arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for målgruppen.

SBU vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor vægtes uddannelse, innovation og udvikling, så der sikres høj kvalitet og specialisering i alle tilbud.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Lotte Bo Pedersen
  • Adresse
    Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    34100
  • Quick-nr.
    423125
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
  • Kontaktperson
    Lotte Bo Pedersen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    34100
  • Quick-nr.
    423125
  • Indrykningsdato
    03-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.