Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000
Vi mangler en sygeplejerske til vors spændende Nefrologisk sengeafsnit, Sjællands Universitets Hospital, Roskilde
Vores afsnits speciale og hyppigste sygdomsgrupper
Nefrologisk sengeafsnit har 15 sengepladser til nefrologiske og dermatologiske patienter, samt enkelte almen medicinske patienter. Størstedelen af de patienter vi modtager er akutte.
Patienterne modtages i afdelingen fra akutmodtagelsen, medicinsk ambulatorium, hæmodialysen eller nefrologisk (CAPD) ambulatoriet, og evt. via dermatologisk ambulatorium.
Nefrologisk afdeling besidder regionsfunktionen for nefrologi, dette indbefatter at vi har udredningsretten indenfor nefrologi, forebyggelse, diagnostik samt behandling i Region Sjælland. Ydermere byder afsnittet bla. på problemstillinger indenfor:
- Udredning af nefrologiske problemstillinger; fx nyrebiopsi/graft biopsi
- Planlagt og akut kirurgi; Anlæggelse af div. dialysekatetre
- Diabetes og behandling heraf
- Palliation
- Rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i nyrerne, herunder bl.a. forhøjet blodtryk.
- Svære elektrolytforstyrrelser
- Akut / kronisk nyresvigt
- Svære inflammatoriske nyresygdomme, hvor immunosuppression og højteknologiske metoder som dialyse, plasmaferese og nyretransplantation kan være et led i behandlingen.
Nyretransplantation udføres ikke på Roskilde, men den efterfølgende pleje, behandling og opfølgning efter endt transplantation kan udføres på afdelingen, desuden plejes den akut syge nyretransplanterede på afdelingen.
Den nefrologiske patient er en kronisk patient, hvorfor en stor del af sundheds- og sygeplejen til denne type patienter også omhandler omsorgen for deres pårørende.
Dermatologiske patienter indlægges ofte med Psoriasis, sår og/eller bulløse lidelser samt indlægges til optimering af behandling, som ikke kan varetages i hjemmet. De dermatologiske sengepladser svarer til i gennemsnit 1 seng ud af afsnittets 15 sengepladser.
Vi tilbyder
-
En spændende arbejdsplads med de bedste kollegaer
-
Grundig Introduktion til afsnittet ved vores sygeplejerske med specialist funktion samt alle dine nye kollegaer
-
Buddy- og mentor ordning det første år
-
En personalegruppe bestående af nye og erfarne sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter – med respekt for hinandens kompetencer. Dertil kommer fysioterapeuter, farmakonomer, sekretærer og læger
-
Fast stilling på måske 32-37 timer med weekendvagt hver 3. weekend, men vi arbejder med fleksible løsninger der passer til den enkelte, så spørg hvis du har særlige ønsker til timeantal eller arbejdstid.
-
Nefrologisk grundkursus til efteråret samt andre relevante undervisningsforløb
Hvem er du?
-
Du er uddannet sygeplejerske
-
Du har lyst til at arbejde med den komplekse og akutte patient
-
Du har gåpåmod og lysten til at lære, samt ønsker en stærk klinisk erfaring
-
Du har lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor grin og socialt samvær vægtes højt
-
Du tager aktiv del i den faglige udvikling i afsnittet.
-
Du kan arbejde selvstændigt og har kommunikationskompetencer der får hverdagen til at glide godt
-
Du bidrager til et godt og udviklende læringsmiljø for de studerende.
Vi glæder os til at møde dig!
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Michaela Lehmann - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
015351 - Quick-nr.
423205 - Indrykningsdato
04-01-2022 -
Ansøgningsfrist
24-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 -
Kontaktperson
Michaela Lehmann - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
015351 - Quick-nr.
423205 - Indrykningsdato
04-01-2022 -
Ansøgningsfrist
24-01-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske: Urologisk ambulatorie søger en ildsjæl, der vil være med til at skabe succes.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt til akut integreret afsnit i psykiatrien i de flotteste omgivelser.
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-03-2026Ansøgningsfrist
10-04-2026 -
Skal du være den første Kliniske Sygeplejespecialist i den nye stråleterapi i Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
20-04-2026 -
Sygeplejerske med funktion som praksismanager med erfaring fra almen praksis søges til Regionsklinik på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
24-03-2026Ansøgningsfrist
14-04-2026 -
Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
19-04-2026