Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

avenida juan luis peralta 30, 29639 Benalmadena

Sygeplejerske til Montebello i Spanien

1 fast stilling på 32 timer til den intensive genoptræningsafdeling Montebello i Spanien med ansættelse pr. 15. marts 2022

Vi søger en sygeplejerske med både interesse og kompetencer til at udføre sygepleje til vores blandede patientgrupper. Vi ønsker en kollega med nogle års erfaring – og gerne erfaring med akutsygepleje, da du vil være alene på vagt og hurtigt skal kunne skabe dig et overblik og træffe beslutninger. Udover den akutte sygepleje består en meget stor del af jobbet i at yde omsorg og ved samtaler at løse små og større problemer for og med patienterne. Som sygeplejerske har du en central rolle i patienternes dagligdag på stedet. Du skal være indstillet på at have blandede vagter. Du vil få et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeut, læge og lægesekretærer.

Montebello yder en specialiseret genoptræning til patienter efter komplicerede ortopædkirurgiske operationer samt til kroniske patienter, der har oplevet en nylig akut forværring, der i væsentlig grad har nedsat deres funktionsniveau. Alle der indlægges er lægefagligt vurderet til at have behov for specialiseret og intensiv genoptræning.

Vi arbejder konstant på at udvikle vores kvalitet og har stort fokus på empowerment.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring samt interesse for at arbejde med rehabilitering og genoptræning – men det er samtidig af stor vigtighed, at du har lyst til at samarbejde og bidrager til den gode stemning med et godt humør – også når der er travlt.

Vi søger en kollega

  • der gerne må have viden og erfaring med undervisning indenfor KRAMS faktorer
  • der har lyst til at deltage i den faglige udvikling for at sikre en konstant høj kvalitet i patientbehandlingen
  • med en positiv indstilling og en naturlig evne for at inddrage patienternes egne ressourcer og viden om egen sygdom for at sikre den optimale behandlingen
  • som har lyst og motivation til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring patienterne
  • der har overblik og kan strukturere arbejdsopgaver og sikre en høj kvalitet i dokumentationen
  • som vil være med til arbejde på fortsat at gøre stedet unikt
  • der er fleksibel og har lyst til at bidrage med at få ting til at lykkes
  • og måske med lyst til at lære spansk

Vi tilbyder

  • Job, hvor du har enestående chance for at bidrage til fortsat at arbejde med en meget høj kvalitet og at fastholde Montebello, som et unikt sted – hvor alle uanset jobfunktion arbejder i samme retning.
  • Gode kolleger, en god oplæring og stor mulighed for faglig udvikling.

Det vil være muligt at anvende en funktionærbolig på stedet i de første tre måneder af din ansættelse, samt fri udrejse og hjemrejse i forbindelse med tiltrædelse og fratrædelse.

Løn og ansættelsesvilkår på overenskomstlignende vilkår og ansættelse på individuelle kontrakter

  • Din ansøgning og CV skal være os i hænde den 28. januar kl. 14. Samtalerne vil finde sted i uge 6 over Teams eller på Montebello, hvis du bor i lokalområdet.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Afsnitsleder Lena E. Slaatsveen på (+34) 952 569 030 lokal 086 eller på mail lena.elisabeth.slaatsveen@regionh.dk

 

Om os                                                                                                                       

Montebello modtager ca. 1700 danske patienter om året fordelt på 33 nye patienter hver uge, som alle er indlagt i 3 uger til et intensivt specialiseret genoptræningsforløb. Det vil sige, at Montebello altid har 100 patienter. Patienterne kommer fra samtlige regioner som følge af det frie sygehusvalg med ca. 150 forskellige diagnoser, primært inden for ortopædkirurgi, neurologi, inflammatoriske sygdomme, rygsygdomme samt intensivt genoptræningsforløb efter trafikuheld.

Du kan læse mere om Montebello på Nordsjællands Hospitals hjemmeside.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Lena Elisabeth Slaatsveen
  • Adresse
    avenida juan luis peralta 30, 29639 Benalmadena
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237838
  • Quick-nr.
    423325
  • Indrykningsdato
    05-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    avenida juan luis peralta 30, 29639 Benalmadena
  • Kontaktperson
    Lena Elisabeth Slaatsveen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237838
  • Quick-nr.
    423325
  • Indrykningsdato
    05-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Aftensygeplejerske til ortopædkirurgisk 5 døgns afsnit - 213

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en behandler sygeplejerske med hænderne godt skruet på og hjertet det rigtige sted til Glostrup Akutklinik

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025