Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Psykolog søges til Tværfagligt Smertecenter, Herlev Gentofte Hospital.

Tværfagligt Smertecenter søger en psykolog (cand. psyk.) til ansættelse pr. 1. marts 2022 eller snarest derefter.

Hvem er vi?

Du får hos os en spændende mulighed for at indgå i et stærkt tværfagligt team af læger, sygeplejersker, psykologer, sekretærer, fysioterapeuter og socialrådgiver.

Vi vurderer og behandler patienter med komplekse, kroniske non-maligne smerter ud fra den biopsykosociale smertemodel. Det er således en arbejdsplads med en meget forskelligartet patientpopulation. Alle patienter karakteriseret ved at have haft smerter i mere end 6 måneder, og vi behandler kun patienter over 18 år. Alle aktiviteter foregår ambulant.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt behandlerteam, der sammensættes afhængigt af den enkelte patients behov. 

Vores forventninger til dig:

  • Du har klinisk erfaring
  • Du må meget gerne have viden om kroniske smerter eller andre kroniske sygdomstilstande
  • Du må gerne have interesse for det systemisk – narrative felt
  • Du besidder fleksibilitet, rummelighed og engagement
  • Du besidder gode evner for kommunikation, refleksion og samarbejde
  • Du har pædagogiske evner og meget gerne undervisningserfaring
  • Du skal have lyst til at bidrage til udvikling af såvel eksisterende som nye psykologfaglige behandlingstilbud
  • Du er autoriseret psykolog
  • Du må gerne have erfaring med tværfaglig supervision
  • Du må gerne have erfaring med mindfullness

Vi tilbyder bl.a.:

  • Faglig sparring med Smertecenterets anden psykolog
  • Selvstændige arbejdsområder i en tværfaglig sammenhæng
  • Mulighed for faglig udvikling af psykologien indenfor smerteområdet

Om afdelingen:

Vi er en del af Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, men vores afsnit er beliggende på Gentofte matriklen.

Løn og ansættelsesforhold

  • Som udgangspunkt er stillingen 37 timer ugentligt.
  • Arbejdstiden er hverdage fra 8.00 til 15.30, fredag dog til 15.00
  • Løn i henhold til gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte vores psykolog Andrea Svendsen-Tune eller afsnitsansvarlig overlæge Anne Hansen på telefon 38 67 21 21, hvor du også kan rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Herlev Gentofte Hospital er pr. 1. august 2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

Ansøgningsfrist:

Der er ansøgningsfrist mandag den 24. januar 2022

Ansøgningsprocedure:

Samtaler forventes afholdt den 25. og 26. januar 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237858
  • Quick-nr.
    423392
  • Indrykningsdato
    06-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    237858
  • Quick-nr.
    423392
  • Indrykningsdato
    06-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.