Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

1 fuldtidsstilling som projektbioanalytiker til afsnittet ’Hæmatologi og Biokemi’, Vejle Sygehus, Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

Er ledig til besættelse pr. 1. februar 2022 eller hurtigst muligt herefter.

​Stillingen er vagtfri, varierende arbejdstid forekommer. Ferie og fridage koordineres mellem de 4 vagtfrie projekt-bioanalytikere i ’Hæmatologi og Biokemi’.

Arbejdet består af:

  • blodprøvetagning og EKG-optagelse, herunder forskningsprojekter, i afdelingens prøvetagningsambulatorie
  • blodprøvetagning og EKG-optagelse i relation til forskningsprojekter på kliniske afdelinger
  • sikre ensartethed og høj professionalisme omkring håndtering af forskningsprojekter
  • træning og supervision af kolleger i prøvetagning og håndtering af forskningsprojekter
  • forsendelse af forskningsprojekter nationalt og internationalt
  • kontakt til kliniske afdelinger vedrørende opstart og afvikling af forskningsprotokoller både interne Sygehus Lillebælt protokoller samt nationale og internationale studier
  • deltagelse i initieringsbesøg
  • udarbejdelse af samarbejdskontrakter
  • udarbejdelse af projektvejledninger og instrukser i Infonet
  • opsætning af forskningsprojekter i BCC og EPJSYD
  • registrering af prøver i forskningsdatabaser
  • lagerstyring og bestilling af projektmaterialer nationalt og internationalt
  • forsendelse af prøvetagnings kit til praktiserende læger

Som kollega og medarbejder, forventer vi at du:

  • sætter patienten først
  • ser blodprøvetagning og EKG-optagelse som en vigtig kerneopgave
  • bidrager til det gode patientforløb med særlig fokus på service, kvalitet og patientsikkerhed
  • udviser vilje og evne til at samarbejde med patienter, personale på de kliniske afdelinger samt kolleger
  • kan bevare overblikket, selv i pressede situationer
  • har sans for planlægning, både korttids- og langsigtet planlægning
  • har bred faglig viden inden for bioanalytikerfaget
  • kan beherske IT på højt niveau
  • kan beherske engelsk og dansk i skrift og tale, og omsætte dette til udarbejdelse af skriftlige instrukser/projektvejledninger
  • er god til at kommunikere
  • er åben og ærlig
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

Du kan forvente af os, at vi:

  • er gode og engagerede kolleger, der sætter samarbejde og trivsel højt
  • er en afdeling med et bredt samarbejde på tværs af afsnit
  • har en anerkendende adfærd
  • tilbyder et udfordrende og travlt arbejdsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel
  • er en afdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • er en afdeling med yderst kompetente medarbejder

De 4 projektbioanalytikere vil udgøre ’Hæmatologi og Biokemi’s projektgruppe og i samarbejde med afsnittets øvrige bioanalytikere varetage prøvetagning og præparering af forskningsprojekter. Projektgruppen arbejder med alle administrative opgaver i relation til forskningsprojekter og refererer til afsnittets afdelingsbioanalytiker.

Projektgruppens primære opgave er at indgå i et samarbejde med de kliniske afdelinger om varetagelse af patienter, der deltager i kliniske forskningsprojekter. Projektgruppen arbejder for størst mulige kvalitet og professionalisme i prøvetagning og håndtering af forskningsprojekter, nedfrysning og eventuel forsendelse af projektprøver til eksterne laboratorier.

I fremtiden forventes en ny struktur til registrering og arkivering af forskningsprøver og opgaven med udvikling og implementering vil blive en naturlig del af projektgruppens arbejde. Projektgruppen udgør et mindre område af ’Hæmatologi og Biokemi’ afsnittet og består af de fire projektbioanalytikere, der er hinandens stedfortrædere. Hæmatologi og Biokemi består derudover af 5 funktionsbioanalytikere og 21 vagtbærende bioanalytikere. Afsnittet ledes af en afdelingsbioanalytiker.


Ansøgning bilagt oplysning om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV og referencer fremsendes senest 24. januar 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5 2022.

Løn- og ansættelsesforhold:

Aflønning sker efter indgået overenskomst med Danske Bioanalytikere.

For yderligere Information:

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Nina Mogensen på direkte telefon 7940 6713.

Besøg også Sygehus Lillebælt eller Biokemi og Immunologi’s hjemmesider.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    219020
  • Quick-nr.
    423519
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    219020
  • Quick-nr.
    423519
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.