Region Nordjylland

Socialmedicinsk Enhed

Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Specialistuddannet psykolog i psykoterapi

Specialistuddannet psykolog i psykoterapi med solid erfaring i kognitiv terapi søges til 2-årig fuldtidsstilling på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland, projekt IBBU

Socialmedicinsk Enhed søger en erfaren psykolog til et banebrydende udviklingsprojekt, der er støttet af midler fra den A.P. Møllerske Støttefond.
Hvis du kan lide at træde nye stier, have ansvar i forhold til udredning og behandling, at oplære yngre psykolog-kollegaer, supervisere en tværfaglig gruppe, visitere og ikke mindst at samarbejde i et tværfagligt team - så er dette stillingen til dig.

Om projekt IBBU (Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats for Unge med lettere psykiske lidelser):
IBBU er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte unge med depression, angst og stress. Formålet er at få den unge godt i gang med – eller fastholdt i - enten uddannelse eller arbejde.

IBBU-udviklingsprojektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og foregår i et samarbejde mellem Socialmedicinsk Enhed/Region Nordjylland, 4 nordjyske kommuner samt rådgivningsfirmaet DISCUS. Projekt IBBU  løber fra den 1. marts 2022 til den 28. februar 2024.

Opgaven:
Som Psykolog vil du være ansat på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, men vil skulle arbejde i alle projektets kommuner; Jammerbugt Kommune (Brovst), Vesthimmerland Kommune (Aars), Morsø Kommune (Nykøbing) og Thisted Kommune (Thisted).
Du skal indgå i 4 tværfaglige teams med kommunale medarbejdere (primært de unges nærmeste kontaktpersoner/ungerådgivere) samt Care Managere (som kan være en nyuddannet psykolog, en sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver).
Du foretager den overordnede visitation til projektet i samarbejde med en psykiater.
Specialistpsykolog, og i et vist omfang speciallæge i psykiatri oplærer og superviserer care managere  i udredning og behandling med kognitiv adfærdsterapi og stress coaching.
Specialistpsykologen vil i den integrerede beskæftigelses- og sundhedsfaglige indsats indgå i et fast tværfagligt team i jobcentret, som også omfatter care manageren, den kommunale teamleder samt de unges primære kontaktpersoner/ungerådgivere.
Arbejdsopgaver:
  • Overordnet ansvar for udredning og behandling af unge med stress, angst og depression.
  • Visitation til projektet (screening) på baggrund af sagsakter og dialog med jobcenterets medarbejdere.
  • Oplæring og supervision af Care Manager i kognitiv metode.
  • Konsultation med jobcenterets medarbejdere
  • Supervision med faste intervaller af det tværfaglige team i jobcentret.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med teamleder de unges kontaktpersoner/ungerådgivere og Care Manager.
  • Samarbejde med de kommunale teamledere og den ledende psykolog på Socialmedicinsk Enhed
Kvalifikationer:
  • Specialistgodkendt psykolog i psykoterapi
  • Erfaring med behandling og supervision indenfor kognitiv metode
  • Kendskab til arbejdet med unge vil være en fordel
  • Kendskab til sundhedspædagogik og Kendskab til recovery-principperne
  • Gode samarbejdsevner og evner at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Et stort fagligt engagement og lyst til at være aktiv deltager i implementeringen af et nyt tilbud

Vi tilbyder:
  • Et spændende, lærerigt, meningsfuldt arbejde inden for et nyt område, der stadig har pionerstatus
  • Gode engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Oplæring i projektets metoder, herunder Relationel Koordinering og Fælles Beslutningstagning
  • Sparring med erfaren psykolog indenfor beskæftigelsesområdet
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2022 frem til 28. februar 2024. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du er ansat på Socialmedicinsk Enhed, men arbejdet foregår primært i de 4 kommuner.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Send ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse senest 24.01.2022.


Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26.01.2022.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende psykolog Dorte Schou Iversen eller Ledende overlæge Marianne Rudbeck på telefon 97 66 41 40 eller mail: socialmedicin@rn.dk

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Allis Hede Ditlefsen
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12400
  • Quick-nr.
    423539
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Allis Hede Ditlefsen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    12400
  • Quick-nr.
    423539
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.