Region Hovedstaden
Tuborgvej 235, 2400 København NV
Fast nattevagt til Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg
Drømmer du om en stilling, hvor du
- bliver en del af et meget kompetent nathold, med erfarne sygeplejersker og assistenter?
- er med til at gøre en forskel, som bl.a. er afgørende for patientens videre forløb?
- bliver skarp til at genkende og observere psykiske og somatiske symptomer?
Så søg stillingen i Akutmodtagelsen, hvor det aldrig er til at forudsige hvad en vagt byder på.
Akutmodtagelsen – en helt unik arbejdsplads
Psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København er en travl afdeling, hvor patienter kan henvende sig 24 timer i døgnet. Vi modtager ligeledes patienter fra vores ambulante enheder, somatikken, 1813 og praktiserende læger.
Vi modtager i gennemsnit 24 patienter dagligt, som alle vurderes af sygepleje- og lægefagligt personale. Afsnittet har 9 enestuer, hvor det er intensiv observation og behandling af patienterne, der er i fokus.
Du bliver en del af en meget engageret og energisk personalegruppe, som sætter god kommunikation og samarbejde højt. Vi er alders- og erfaringsmæssigt en bredt sammensat gruppe, hvor faglighed, åbenhed og humor altid er i spil.
Ikke to dage er ens
Som nattevagt i akutmodtagelsen står du med i første række, når mennesker med akut opstået psykiatriske problemstillinger har brug for akut intensiv pleje og behandling.
Du tager førertrøjen på, når det kommer til at tage beslutninger (også de til tider hårde) – selvfølgelig i samarbejde med dine kolleger. Du får også mere tid til at fordybe dig i patientrelateret arbejde, når du arbejder som nattevagt.
Der er altid læger til stede i afsnittet, og de er helt naturligt vores allervigtigste samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske, og har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken, er det en fordel. Du skal kunne gennemskue somatiske problemstillinger, da der ofte kan være somatiske problemstillinger, som kan overskygge de psykiatriske problemstillinger, og du er ofte den visiterende sygeplejerske pr. telefon, eller vedr. andre samarbejdspartnere.
Du trives med at arbejde selvstændigt, og derfor skal du også være fagligt stærk, nysgerrig på og kunne opsøge viden på egen hånd.
Du skal kunne være i en uforudsigelig hverdag, hvor det af og til er nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Du får en spændende hverdag med alsidige arbejdsopgaver og fagligt engagerede kolleger.
Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø, hvor du får:
- Grundig oplæring/undervisning i triagering, monitorering, ekg-måling, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse, COVID-19 podning og alkoholabstinensbehandling
- Kurser i konflikthåndtering og vedligeholdelsestræning 3 gange årligt
- Mulighed for uddannelse. Herunder bl.a. godt på vej i psykiatrien, akutsygeplejerskeuddannelse og specialuddannelse i psykiatri
Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til afdelingssygeplejerske Anne Mette Jørgensen på 29 99 95 84 eller skrive på mail anne.mette.joergensen@regionh.dk
Du kan også tale med en af dine fremtidige kollegaer på 38 64 73 60, #2 eller #4 hvis du har nogle spørgsmål inden du søger eller inden en eventuel samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling som fast nattevagt med 4 weekendvagter på 12 uger – de 2 af weekenderne er 8 timers vagter og de to andre er 12 timers vagter.
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2022 eller efter aftale.
Søg stillingen via link på siden senest den 20. januar 2022
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flytter afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2024 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
Da indflytningen sker i faser og centret skal fraflytte Rigshospitalsmatriklen i 2022 vil nogle afsnit og enheder oplever at skulle bo midlertidigt i nyrenoverede bygninger på vores Frederiksberg-matrikel. Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Anne Mette Jørgensen - Adresse
Tuborgvej 235, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237956 - Quick-nr.
423598 - Indrykningsdato
07-01-2022 -
Ansøgningsfrist
20-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Tuborgvej 235, 2400 København NV -
Kontaktperson
Anne Mette Jørgensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
237956 - Quick-nr.
423598 - Indrykningsdato
07-01-2022 -
Ansøgningsfrist
20-01-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kære sygeplejerske, hos os er omsorg en kerneydelse!
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hilerød
SygeplejerskeOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Har du lyst til at arbejde med børn, hvor der er fokus på inddragelse af børn og deres familier?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
12-04-2026 -
Sygeplejerske med interesse for dobbeltdiagnose? Vi har stærkt fagligt fællesskab, pauseminister og smuk natur!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
06-04-2026 -
Assisterende oversygeplejerske/afsnitsleder søges til Døgnafsnit B201, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
24-03-2026Ansøgningsfrist
08-04-2026 -
Sygeplejerske søges til Neurologisk Afsnit SA1 – Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
26-04-2026