Jobbet "Trives du med at arbejde om natten? Og vil du arbejde på et nyt intensivt afsnit for patienter fra botilbud?" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

Dit næste skridt

Psykiatrisk afsnit 6112 på Rigshospitalet er i gang med en omlægning, hvor vi fremover modtager og behandler patienter, som bor på botilbud. Dette er en helt unik ramme for et intensivt afsnit, hvor vi gerne vil have dig med.

Da en af vores dygtige nattevagter har søgt nye udfordringer, søger vi en medarbejder til fast nattevagt 7-7 med weekendvagt i ulige uger. 

Tænker du: Det skal jeg da høre mere om? så ring til afdelingssygeplejerske Suste Spellerberg på 21 76 65 66 og kom forbi til en snak og en kop kaffe

Om afsnit 6112
Afsnit 6112 ligger på Rigshospitalet, og er hen over sommeren blevet forvandlet til et afsnit for patienter som bor på botilbud. Vi har ansat ny overlæge, klinisk sygeplejespecialist, sygeplejersker, SoSu-assistenter, psykolog og en ergoterapeut, som alle brænder for specialet og gør en kæmpe indsats i forhold til vores patienter.

Vores vision er at skabe et afsnit med høj faglighed og fokus på nedbringelse af tvang. Vi vil forbedre behandlingen for patienter, der bor på botilbud gennem bedre, og meget tættere, samarbejde om patientgruppen. Vores patienter har typisk svære psykiske lidelser og kan desuden have komorbiditet, retslige særforanstaltninger eller misbrug.

Afsnittet har konference med det ambulante botilbudsteam en gang ugentligt, hvor indlagte patienter gennemgås. Der samarbejdes i det daglige også tæt med Botilbudsteamet for at skabe kontinuitet og give patienterne den bedste behandling og skabe gode og velovervejede indlæggelser samt udskrivelser. Tilbagemeldingerne fra vores samarbejdspartnere i Botilbudsteamet og på botilbuddene er allerede meget positive.

I 2022 starter Psykiatrisk Center København indflytning i Ny Psykiatri Bispebjerg i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri. Vi bliver et af de første afsnit, som flytter ind i det nye hus, og vi glæder os. 

Vi sætter holdet nu, og din stemme bliver hørt
Som vores nye kollega kan du være med til at træffe beslutninger om, hvordan vi skal arbejde bedst hen mod målet. Derfor må du også gerne have lyst til at være med til at udvikle nye måder at arbejde på, der skaber sammenhængende patientforløb. Vi er en personalegruppe, som har det godt sammen. Vi passer på hinanden og vores arbejdsmiljø og trivsel betyder meget.

Din rolle som nattevagt
Du vil arbejde med patienter med komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger. Du bliver fast nattevagt sammen med en fast makker, som har mange års erfaring på afsnittet. 

Opgaverne i nattevagten er blandt andet at: 

  • Skabe de bedste vilkår om natten til at patienterne får søvn og hvile
  • Danne relationer og skabe alliance med patienten 
  • Dokumentere søvnmønstre, BVC og andre observationer/interaktioner fra natten
  • Observere symptomer og deltage i udredning
  • Hjælpe og støtte patienter der har brug for hjælp om natten
  • Videregive rapport fra aften- og nattevagt til dagvagten om morgenen

Om dig
Vi søger sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der vil være med på denne rejse. Måske har du psykiatrisk efteruddannelse, måske er du nyuddannet. Det vigtigste er, at du kan genkende dig selv i nedenstående: 

  • Ligesom os, brænder du for den psykiatriske patient. Vi er her for deres skyld, og relationen er vigtig. Vores patienter fortjener, at vi har overskud til dem og forsøger at skabe en mest mulig stabil hverdag. Du kan rumme patienternes, nogle gange, meget svære livshistorier. 
  • Du trives med at samarbejde. Vi er et nyt team, og vi skal bruge hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. 
  • Du kan lide at have det sjovt. Vi har det sjovt sammen og griner ofte, men vi kan også være alvorlige og rumme svære emner.

Hvorfor skal du søge job hos os?

Vi har store forventninger til vores nye afsnit, og vi glæder os meget til at udvikle det i samarbejde med dig. Vi lover ikke, at det bliver nemt, men vi lover, at det aldrig bliver kedeligt. 

Du får: 

  • Gode muligheder for udvikling som et team. Vi holder workshops, dygtiggør os og lærer hinanden at kende, så vi er klar til at tage imod patienterne i vores nye afsnit på Bispebjerg i 2022.
  • Introduktionsprogram til dig. Vi laver et introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling, forebyggelse og deeskalering og med udgangspunkt i, hvad DU har med dig.
  • En leder, der lytter og inddrager.

Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Suste Spellerberg på telefon 21 76 65 66.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2022 eller efter aftale. Ansættelse er efter gældende overenskomst. 
I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer.

Søg stillingen via link på siden senest den 30. januar 2022
Vi afholder samtaler løbende