Region Midtjylland

Akutafdelingen

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Fysioterapeut til Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg

En fast stilling som fysioterapeut hos Akutafdelingens terapeuter, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 01.02.22 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.

Om stillingen
Akutafdelingens fysio- og ergoterapeuter leverer terapi til akutafdelingen, de medicinske og kirurgiske afdelinger, intensiv samt børne-og kvindeafdelingen. Det primære arbejdsområde i denne stilling er indlagte patienter på de medicinske afdelinger og akutafdelingen, inkl. skadestuen.
Der kan indimellem være behov for, at du har patienter i det kirurgiske/intensive team. Hos akutafdelingens terapeuter hjælper vi hinanden på tværs af teams, og denne fælles opgaveløsning skal du have lyst til.
Du kommer til at indgå i bemanding af skadestuen med ca 1 senvagt pr uge. Senvagt er for nuværende kl 11.30-19. Pt. 1. september kan der blive tale om senvagt i tidsrummet 13-21.
De øvrige dage er arbejdstiden kl 7.45-15.09.

Arbejdsopgaver
  • Vurdering og træning af funktionsevne hos indlagte medicinske patienter
  • Respirationsfysioterapi, også til COVID patienter.
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Udarbejdelse af genoptræningsplan
  • Undersøgelse, vurdering og behandling af akutte skadepatienter
  • Anlæggelse af don Joy, Walker, 3 pkt korset mm.
  • Tværfaglig planlægning med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • Samarbejde med patientens hjemkommune
  • Weekendvagt ca. hver 5. uge

 Vi søger en fysioterapeut som
  • Har lyst til at indgå i forløbene omkring de medicinske og akutte patienter.
  • Er selvstændig og kan stå på egne ben i det mono- og tværfaglige samarbejde.
  • Ønsker at bidrage til et godt og veletableret kollegialt samarbejde
  • Kan planlægge, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
  • Trives med korte, intensive og akutte patientforløb
  • Er dygtig til at formidle og kommunikere såvel mundtligt som skriftligt

Om akutafdelingens terapeuter:
Du får 26 kolleger: 6 ergoterapeuter og 20 fysioterapeuter. Desuden 6 studerende, som kommer på skiftende hold hele året. Du får en terapeutfaglig leder, som sørger for den daglige drift i afdelingen. Vi er organiseret under akutafdelingen, og dækker foruden det akutte speciale også de kirurgiske og medicinske sengeafdelinger, intensivafdelingen, kvinde- og børneafdelingen samt ambulant behandling af lymfødempatienter og brystopererede. Vi modtager ergo- og fysioterapeutstuderende fra VIA i Århus og Holstebro. De studerende er godt integrereret i kollegaflokken og alle terapeuter hjælper til med, at de studerende får en god og lærerig praktik.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en veletableret afdeling, hvor det tværfaglige samarbejde er særdeles velfungerende og hvor kvalitet og uddannelse vægtes højt.

Afdelingen består af akut modtage- og sengeafsnit A1, akut sengeafsnit A2, skadestuen, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, terapiafsnit, serviceassistenter og akutsekretariatet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 78 44 38 01 / 61 33 54 06.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag den 25. januar 2022.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    34279
  • Quick-nr.
    423799
  • Indrykningsdato
    11-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Gitte Johansen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2022
  • Regionens jobnr.
    34279
  • Quick-nr.
    423799
  • Indrykningsdato
    11-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.