Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Jordemødre søges til Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

Ønsker du at arbejde blandt gode kollegaer i et stærkt jordemoderfagligt miljø?

 

Vi tilbyder 5 faste stillinger, som er ledig til besættelse pr. 1.april 2022 eller snarest derefter.

 

Som jordemoder i vores afdeling, vil du kunne udfolde dine jordemoderfaglige kompetencer til fulde. Vi er en mellemstor specialafdeling med jordemødre i mange forskellige funktioner, som netop tilgodeser et dynamisk jordemoderliv. Vi søger jordemødre primært til fødeafsnittet, med gode muligheder for på sigt at arbejde inden for graviditet og barselsperiode, hvis du ønsker det.

 

Vi går en spændende tid i møde, hvor der bl.a. kommer fokus på at udfolde de mange nye tiltag med Fødeplanen i Region Syddanmark, nybygning af neo-barsel- og fødeafsnit for at sikre gode rammer til Familien Sammen, samt indførsel af EPJ Syd, (svarende til Midt EPJ) i foråret 2022.
Vi arbejder samtidig med at udvikle organisationen og arbejder med kompetenceudvikling, så de fødende familier oplever faglig høj kvalitet, kendthed, tryghed, medindflydelse og kontinuitet i deres samlede forløb.

 

Vores kendetegn er blandt andet den kollegiale ånd omkring faget – men ligeså meget omkring hinandens velvære på en arbejdsplads, hvor tætte relationer, følelser og fagligheder er på spil.
Det er vigtigt for os, at du som medarbejder trives i dit job og føler dig som en del af teamet.

 

Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer/ugen og vagterne er fordelt i hverdage med 8,25 timer, og efter ønske; 12,25 timers vagter hver tredje weekend - eller 8,25 timers vagter hver anden weekend. Vi tilretter sammen med dig timeantal og dine øvrige ønsker for ansættelsen.

 

Vi kan tilbyde  

  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer, at dit arbejdsliv og privatliv hænger sammen, ved blandt andet at have en dygtig skemalægger på fuld tid, som er dedikeret denne opgave.  Vi ved det hænger uløseligt sammen – og vi skal værne om begge dele.
  • Koordinerende jordemødre hele døgnet, som er med til at sikre en tryg opstart som nyansat, men som også er garant for et højt fagligt niveau til sparring, uanset din anciennitet og faglige erfaring. Nyuddannede jordemødre tilbydes et grundigt introprogram.
  • En afdeling med prioritering af hele jordemoderens virksomhedsområde via jordemoderkonsultation, indlagte gravide, fødsler, barselsperiode, fødselsforberedelse, hjemmefødsler, akut ambulant området m.v.
  • Tilbud om løbende supervision for jordemødre.
  • Fast planlagt simulationstræning med fokus på at understøtte den faglige udvikling.
  • En jordemodergruppe, som støtter hinanden, og som bidrager til et godt arbejdsmiljø, dels på arbejdspladsen, men som også har et stort hjerte for at bidrage til arbejdsmiljøet i fritiden.
    Her skal du ikke blive overrasket hvis du inviteres på jordemoderkaffe for alle, at deltage i et løb med dine kollegaer, at gå ture sammen, at være i en jordemoder-mødregruppe eller at spise sammen inden en vagt.
  • En afdeling med en god kultur for forbedring og faglig sparring inden for det enkelte forløb, men som også i bredere forstand ønsker at gå forrest i at forbedre fødselsbetjeningen gennem kompetenceudvikling, innovation og forskning.
  • En afdeling med stort fokus på det tværfaglige samarbejde og forståelse for hinandens kompetencer, også tværsektorielt.
  • En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested, og skabelsen af den individuelt tilrettelagte svangreomsorg og fødselsoplevelse. Her arbejdes blandt andet målrettet med Fælles Beslutningstagning.
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af jordemoderstuderende, men også af bl.a. uddannelseslæger og ambulanceredder-elever
  • Sygehus Lillebælts personaleforening med sociale arrangementer, idrætsforening med bl.a. yoga - og spinninghold, samt mulighed for at leje sommerhuse ved Regions Syddanmarks feriefond.

Vores ønsker til dig

  • Er uddannet jordemoder med dansk autorisation  
  • Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
  • Kan arbejde selvstændigt i forhold til virksomhedsområdet og tør påtage sig det fornødne ansvar med støtte afhængig af dine behov.
  • Er fleksibel og omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer 
  • Har gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner  
  • Er fagligt dygtig og ønsker at bidrage til at løfte fagligheden
  • Er jordemoderfagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering og det sammenhængende patientforløb  
  • Er STAN certificeret  
  • Har erfaring med eller uddannelse indenfor IBCLC, akupunktur, Rebozo, Spinning Babies eller lignende

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter gældende overenskomst.  

 

Ansøgningsfrist: 16. februar 2022, samtaler holdes 24. februar 2022.

 

Har du spørgsmål  

Du er meget velkommen til at kontakte

 

Afdelingsjordemoder Stine Storm, tlf.: 76362476 / mail: stine.storm@rsyd.dk

Afdelingsjordemoder Anne Damgaard, tlf.: 76362478 / mail: anne.damgaard1@syd.dk

 

Om Afdelingen  

Du kommer til at indgå i en afdeling med ca. 100 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag, og et både tæt og trygt tværfagligt samarbejde med vores læger.

 

Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har ca. 250 ansatte og 34-3600 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.

 

Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.  

 

Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.  

 

Du kan læse om afdelingen på http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
    Dorthe.bollerslev@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219111
  • Quick-nr.
    423809
  • Indrykningsdato
    12-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
    Dorthe.bollerslev@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219111
  • Quick-nr.
    423809
  • Indrykningsdato
    12-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.