Region Nordjylland

Billeddiagnostik: Læger

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Overlæge med mulighed for UAO funktion/afdelingslæge i radiologi, Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Er du læge og vægter høj faglig standard inden for radiologi?
Vil du være med til at udvikle Billeddiagnostisk Afsnit, så hold dig ikke tilbage, men send os din ansøgning allerede i dag.


Du bliver en del af vores fantastiske lægegruppe, der består af både overlæger, afdelings-/intro- og hoveduddannelseslæger. Vi arbejder målrettet med nedbringelse af ventetider, patientsikkerhed og kvalitetssikring, fokus på opfyldelse af afsnittets kerneydelse samt udvikling og uddannelse af alle personalegrupper.
Vores afsnit er kendetegnet ved høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde internt såvel som eksternt. Der er et fladt hierarki og et godt arbejdsmiljø med plads til godt humør i hverdagen.
Vi forventer at du deltager i vagtfunktion som bagvagt.

Vi forestiller os at du:
  • har en bred uddannelse i diagnostisk radiologi således, at overlægen/afdelingslægen, sammen med afsnittets øvrige læger, deltager i afsnittets brede radiologiske funktion og sikrer dennes videre udvikling og kvalitet
  • har bred erfaring indenfor rutine CT og ultralydsdiagnostik, herunder interventions- UL og gerne ultralydskontrast. Der forventes tillige rutine i konventionel røntgen og gerne i MR-undersøgelser
  • trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • har interesse for at varetage en modalitetsspecifik faglig ansvarlig overlægefunktion
  • har interesse for at supervisere og vejlede uddannelsessøgende læger, både introlæger og HU-læger 
  • arbejder patientorienteret, så patienterne oplever et effektivt patientforløb
  • engagerer dig i det faglige miljø og afsnittets udvikling
  • er positiv og hjælper dine kolleger, når der er pres på
Vi kan tilbyde dig:
  • mange forskellige faglige arbejdsområder og du får rig mulighed for at dyrke dine interesser inden for de forskellige modaliteter
  • fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til arbejdspladsen og dine ønsker
  • et godt arbejdsklima
  • gode kolleger 
Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afsnit har en samlet årsaktivitet på ca. 100.000 undersøgelser.
Afsnittet er fuldt digitaliseret med regionsdækkende RIS/PACS system. Vi disponerer over 2 MR skannere, 3 CT skannere, 3 ultralydsskannere samt 3 konventionel røntgen stuer. CT området er i hastig udvikling, udover almindelige CT-undersøgelser udfører vi CT-KAG samt en del Dual Energy undersøgelser. På UL området udfører vi almindelige UL undersøgelser samt interventions- og pædiatriske undersøgelser. På MR området varetager vi aktuelt primært muskuloskeletale og neuroradiologiske problemstillinger. Vi har særlig ekspertise i MR-artrografier.

Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 
Bedømmelsen af ansøgers faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”.
Ansøgningen skal vedlægges CV og autorisationsbevis for speciallægeanerkendelse, og skal være os i hænde senest den 10.02.22.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 7 efter aftale.
 
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Christina Hounsgaard: csh@rn.dk eller  tlf.: 97 64 12 41 for rekvirering af stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge samt yderligere spørgsmål.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst



Du kan læse mere på:
http://www.rhnordjylland.rn.dk/
 


 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Christina Hounsgaard
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12447
  • Quick-nr.
    423979
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Christina Hounsgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12447
  • Quick-nr.
    423979
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job