Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev

Klinisk fotograf søges til Afdeling for Plastikkirurgi

Stillingen som klinisk fotograf i Afdeling for Plastikkirurgi er ledig pr. 1. marts 2022, og er på 32 timer ugentligt med fremmøde alle ugens dage svarende til den ambulante aktivitet. Fotografen refererer ind til den ledende oversygeplejerske i afdelingen.

Afdelingen har elektiv kirurgi og patientforløbene er veldefinerede. Specialet omfatter patienter i alle aldre med modermærkekræft og andre former for hudkræft. Herudover varetager vi godartede plastikkirurgiske tilstande, komplicerede kirurgiske sår og foretager rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, ar korrektioner og kirurgisk behandling af patienter, der har haft et stort vægttab, hvor overskydende hud fjernes.

Ambulatoriet er planlagt med 4 ambulante operationslejer og 4 ambulatoriespor dagligt. Ambulatoriet har desuden tilknyttet et sygeplejeambulatorie og en sårklinik.

Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
Medarbejderstaben består i øvrigt af læger, ph.d.-studerende, sygeplejersker, SOSU ass., operationstekniker og lægesekretærer, i alt ca. 95 medarbejdere.

Vi søger en klinisk fotograf, som sætter en ære i at opgaver løses på et højt fagligt niveau og har en stærk faglig profil. De primære opgaver er

  • klinisk fotografering af patienter både i ambulatoriet og på operationsgangen
  • arkiivering af billeder i fotoweb
  • mindre grafiske opgaver

Vi forventer at du

  • er yderst professionel og diskret i forhold til vores patienter
  • arbejder struktureret og trives med rutineprægede opgaver
  • er god til at samarbejde på tværs af faggrupperne i afdelingen
  • har styr på lyslægning, kameraindstillinger, opsætning osv.
  • arbejder selvstændig
  • er mødestabil
  • kan tale og forstå dansk samt kunne skrive dansk således at dukan kommunikere med patienterne

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og vi tilbyder spændende udfordringer.

Det er vigtigt, at du udviser engagement for det kliniske arbejde og for den daglige koordination i afsnittet i samarbejde med læger, sygeplejersker og sekretærer i ambulatoriet og på operationsgangen. Det skal være sjovt at gå på arbejde, så derfor er humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne rigtig vigtigt.

Vi har fokus på et tæt tværfagligt samarbejde baseret på tillid og åbenhed.

Ansøgningsfrist den 24. januar 2022. Ansættelsessamtaler 26. januar.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Dansk journalistforbunds indgåede overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske Anna H Ljungberg 38682695/41417142 eller pr mail: alju0012@regionh.dk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anna Hykkelbjerg Ljungberg
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238138
  • Quick-nr.
    424020
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anna Hykkelbjerg Ljungberg
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    238138
  • Quick-nr.
    424020
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.