Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 96/132, 5000 Odense C

Sekretær for afdelingsledelsen

Spændende stilling som sekretær for afdelingsledelsen på Reumatologisk Afdeling C, OUH.

Til en spændende stilling som sekretær for Afdelingsledelsen søges pr. 1. april 2022 en engageret AC-stabsmedarbejder/sekretær, der kan understøtte Afdelingsledelsen inden for sagsbehandling, praktiske processer samt strategi, aktivitet og økonomi i en organisation hvor teamwork, udvikling og læring følges ad.

Reumatologisk afdeling C omfatter et stort ambulatorium, et samdrevet sengeafsnit og et Fælles Daghospital.

Afdelingen er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde med høj faglighed og god trivsel.

Du kan læse mere om afdelingen her 

Dine hovedopgaver bliver at:

  • Understøtte afdelingsledelsen og sikre opfølgning og koordinering, så de er på forkant i fht. sager, møder mv.
  • Koordinere og yde administrativ assistance for afdelingsledelsen.
  • Varetage forskellige kommunikationsopgaver – herunder afdelingens intranet, internet samt InfoNet, udarbejde internt nyhedsbrev.
  • Koordinator ved rekrutteringsprocessen ved besættelse af nye stillinger samt administration i forbindelse med stillingsopslag og ansættelse.
  • Yde sekretariatsbistand til forskellige mødefora – herunder planlægning, indkaldelse, udarbejdelse af dagsorden og referat samt opfølgning efter møder.
  • Samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge om koordinering af yngre lægers uddannelsesforløb.
  • Bistå afdelingens personale ved problemer med it og elektronik.
  • Ad hoc opgaver for afdelingens funktionsledere.
  • Afhængig af dine kompetencer og interesser er der mulighed for at tage hensyn til dette ved sammensætningen af opgaveporteføljen.

Den ideelle ansøger:

  • Har en relevant og gerne akademisk uddannelse.
  • Har gode kommunikationsevner og flair for IT.
  • Har talent for at løse opgaver, der spænder bredt fra konkrete planlægnings- og koordineringsopgaver til mødeplanlægning og udviklingsorienterede opgaver.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og selvledende.
  • Byder ind med gode idéer og tager ansvar for opgaverne i sekretariatet.
  • Er serviceminded, samarbejdsvillig og bevarer roen i travle perioder.
  • Er opsøgende, positiv, imødekommende og empatisk.
  • Har strategisk forståelse og gerne kendskab til arbejdet i en stor organisation.
  • Er loyal og udviser diskretion i forhold til afdelingsledelsen, kollegaer og medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst jvf. forhandlende organisation. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og der forventes gensidig fleksibilitet ift. arbejdsbelastede perioder.

Inden endelig ansættelse indhentes referencer. Du bedes oplyse referencer i din ansøgning eller medtage disse til eventuel samtale.

Tiltrædelse sker 1. april 2022 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist er den 21.2.2022

Samtaler forventes afholdt den 24.2.2022

Kandidater, der kommer fra ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil have 3 måneders prøvetid.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang på tlf. 2167 9277 eller ledende overlæge Helle Laustrup 2917 6997.

 

Om reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital

Reumatologisk Afdeling C er en meget udviklings- og forskningsorienteret afdeling.

Afdelingens speciale er gigt og bindevævssygdomme.

Afdelingen består af et mindre sengeafsnit og et ambulatorium, som er klinikopdelt inden for specialerne: Bindevævssygdomme, leddegigt, spondylartritis og psoriasisgigt og accelereret ambulant udredning.

Afdelingen er også vært for hele OUH’s Fælles Daghospital.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Anne Kirstine Jartvig Juncker
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 96/132, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219167
  • Quick-nr.
    424040
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 96/132, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Anne Kirstine Jartvig Juncker
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219167
  • Quick-nr.
    424040
  • Indrykningsdato
    14-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.