Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ishøj Store Torv 20, 7. sal, 2635 Ishøj

Afdelingslæge til Bostedsteam, Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj, Psykiatrisk Center Glostrup

Om Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj og Bostedsteamet

Vi har to F-ACT-teams i Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj. De udreder og behandler ambulante patienter fra Ishøj, Vallensbæk og Høje-Tåstrup kommune. Derudover er der tilknyttet et bostedsteam, som behandler patienter fra 8 botilbud i hele centerets optageområde.

Afdelingslægen skal behandle patienter, tilknyttet Bostedsteamet og sikre optimale patientforløb, supervisere og undervise. De tværfaglige teams i Ishøj består udover overlæge af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeut og sekretærer.

De faglige udfordringer er mangeartede, men omfatter især patienter med skizofreni, affektive sindslidelser samt en del andre psykiatriske lidelser præget af funktionsniveau.

 

Som speciallæge i Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj får du mulighed for:

  • At præge udviklingen af den ambulante psykiatri
  • At blive en del af et stærkt fagligt miljø
  • At deltage i efteruddannelsesaktiviteter
  • Ugentligt monofagligt møde
  • Bidrage til uddannelsen af Yngre Læger i Hoveduddannelse i Psykiatri.

 

Om Bostedsteamet i Ishøj

Vi er et lille team med høje ambitioner. Hver dag er vi ude på vores tilknyttede botilbud, hvor vi bruger tiden på samtaler med vores tilknyttede patienter, dialog og sparring med personale samt opsøgende arbejde. Vi afholder ugentlige behandlingskonferencer, hvor alle deltager og vi holder et højt tværfagligt niveau. Vi har tilknyttet en farmaceut, med speciale i psykofarmakologi, og vi forventer at alle patienter, der tilknyttes vores team, får foretaget en grundig medicingennemgang. Vi har stort fokus på nedbringelse af polyfarmaci og kombinationsbehandling.

Såfremt en af vores patienter indlægges, prioriterer vi at deltage mest muligt under indlæggelse samt være tilgængelige for sparring. Vores mål er at bidrage til at skabe de bedst mulige rammer, for at vores patienter kan få det liv de ønsker sig.

 

Vores forventninger til dig

Vi ønsker os en dynamisk, engageret, målrettet og imødekommende speciallæge med lyst til at udvikle og styrke den ambulante psykiatri, som bliver omdrejningspunkt for behandlingsforløbene med fokus på patient- og pårørende inddragelse, sammenhængende patientforløb, rehabilitering og Recovery. Du kommer til at arbejde med et dygtigt og engageret tværfagligt personale.

 

Om PC Glostrup (PCG)

PCG er et center med ca. 190 senge fordelt på 2 matrikler i Glostrup og Brøndby samt 3 ambulante matrikler på Gammel Kongevej, H.J. Holstvej og Ishøj Bycenter.

Vi har bl.a. følgende enheder:

  • Akutmodtagelse
  • Intensive og åbne døgnafsnit
  • Mange ambulante enheder – herunder psykiatriske ambulatorier, OPUS-teams, OP-teams og et psykoterapeutisk ambulatorium
  • Specialiserede enheder indenfor fx ADHD og autisme, oligofreni, rehabilitering og ældrepsykiatri
  • Stor forskningsenhed med 4 professorer – vi er også et aktivt universitetshospital.

Vores optageområde udgør ca. 340.000 borgere. Udredning, behandling, uddannelse og forskning varetages af ca. 720 dygtige og dedikerede medarbejdere.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling med deltagelse i speciallæge i front funktion. Stillingen er til besættelse pr. 1.4.22. Du skal være speciallæge i psykiatri.

Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj er beliggende i Ishøj Bycenter, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Har du ikke en dansk uddannelse, skal du ved ansættelse i Region Hovedstaden opfylde kravet om sprogkompetencer i dansk på anden vis.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via link senest d. 30. januar 2022. Ansættelsessamtale afholdes umiddelbart herefter.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte klinikchef Darius Mardosas telefon 2036 5826 eller på mail til Darius.Mardosas@regionh.dk

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Darius Mardosas
  • Adresse
    Ishøj Store Torv 20, 7. sal, 2635 Ishøj
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238156
  • Quick-nr.
    424059
  • Indrykningsdato
    17-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Ishøj Store Torv 20, 7. sal, 2635 Ishøj
  • Kontaktperson
    Darius Mardosas
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238156
  • Quick-nr.
    424059
  • Indrykningsdato
    17-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.