Region Midtjylland

Lægesekretærelever

Lægårdvej 12, 7500 Holstebro

Hospitalsenheden Vest - lægesekretærelev


Læs mere om det fede ved at være lægesekretærelev her.

Vil du spille en central rolle i en stor organisation?
Vi er netop flyttet til Regionshospitalet Gødstrup – patientens hospital – og søger 10 nye lægesekretærelever til 1. august 2022.
Du bliver ansat i Hospitalsenheden Vest og får praktikophold på flere matrikler. 
Lægesekretæruddannelsen tager som udgangspunkt 2 år, og forløbet er koncentreret, krævende og på et højt fagligt niveau, med teoretisk undervisning, vekslende med praktikperioder i forskellige afdelinger, hvilket kræver gode sociale kompetencer.

Hvad skal du kunne?
  • Bestået HG2, HHX eller EUX  eller
  • Bestået studenter/hf-eksamen med efterfølgende 5 ugers grundforløb på handelsskole.
  • Behersker blindskrift-konceptet  inden uddannelsesstart
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Vedrørende adgangskrav og varighed se link:
https://www.uddannelsesnaevnet.dk/er
hvervsuddannelser/kontoruddannelser/laegesekretrae/

Vi kan tilbyde dig
  • En alsidig, udfordrende 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik på forskellige afdelinger, hvor du vil blive oplært i lægesekretærfunktioner
  • Fastlagte, gensidige evalueringssamtaler gennem hele uddannelsen
  • Arbejdstiden er, når patienterne er der, dog sv.t. 37 timer ugentligt
  • En travl, uforudsigelig og spændende arbejdsplads med tværfagligt teamsamarbejde samt kontakt med patienter og pårørende
  • Introduktion til lægesekretærspecialet
  • Gensidig prøvetid på 3 måneder
  • 15 ugers teoretisk undervisning på Aarhus Business College i Odder, bestående af 3 ugers moduler, hvor fagene bl.a. er sundhedsadministration, kommunikation og digitalisering samt anatomi, fysiologi, patologi og psykologi
    Det er et krav, at du bor på skolen under skoleopholdene.
  • 3 ugers teoretisk undervisning lokalt i bl.a.  service og kvalitet, personlig fremtræden og præsentationsteknik
  • Gennemførelse af ekspertfaget projektledelse på akademiniveau lokalt
  • Afsluttende fagprøve (eksamensprojekt), som skal bestås
  • Et godt afsæt til din fremtidige karriere
Vi forventer, at du
  • Anvender dansk grammatik og retstavning korrekt
  • Har viden og interesse inden for it
  • Har gode sprogkundskaber
  • Er serviceminded, fleksibel og har høj arbejdsmoral
  • Er omstillingsparat, engageret og tør tage ansvar
  • Er god til at samarbejde og kommunikere
  • Har et godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Brænder for at arbejde på en spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for personlig udvikling
  • Har lyst til at udfordre dig selv og lære nyt hele tiden
     
Praktiske oplysninger
Læs stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretærelever.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.

Hvis du synes ovenstående lyder spændende, og har du mod på at tage udfordringen op, så søg jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft din ansøgning, CV, kopi af relevante eksamensbeviser inkl. folkeskolens 9. og 10. klasses afgangsprøve samt handelsskoleuddannelse og vedhæft gerne anbefalinger fra relevant erhvervserfaring (i pdf- eller Word-format).
Hvis du har en godkendt realkompetencevurdering (IKV) fra handelsskolen skal denne vedhæftes.

Ansøgningsfrist 6. februar 2022.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8-9, 2022.  Invitation til samtaler sendes via mail.
Ansættelse som lægesekretærelev er betinget af en tilfredsstillende børneattest, som indhentes ved ansættelsen af Hospitalsenheden Vest.
Du kan tidligst forvente tilbagemelding på din ansøgning efter uge 11.

Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte uddannelseskonsulent Birgit Meldgaard Sangill på tlf. 3065 0887.

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Hvis du ønsker at søge ind på den nye akademiuddannelse som sundhedsadministrativ koordinator, som fra 2022 erstatter den nuværende lægesekretæruddannelse, skal du søge via den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Denne uddannelse kan du læse mere om på professionshøjskolen VIAs hjemmeside https://www.via.dk/uddannelser/sundhedsadministrativ-koordinator  eller på Dansk Lægesekretærforenings hjemmeside DL-hk.dk https://www.hk.dk/karriere/uddannelse/sundhedsadministrativ-koordinator

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job



  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Birgit Meldgaard Sangill
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    34363
  • Quick-nr.
    424112
  • Indrykningsdato
    17-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Birgit Meldgaard Sangill
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    34363
  • Quick-nr.
    424112
  • Indrykningsdato
    17-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job