Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Introduktionslæge til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers

Introduktionsreservelæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Randers


En stilling som introduktionsreservelæge (ESK 7005-04-38-i-01) ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler er ledig til besættelse pr. 1. april 2022.

Introduktionsreservelægen deltager i forvagtslaget i 10-skiftet vagt fra vagtværelse, 2-holdsdrift.

En introduktionslæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler RH Randers kan forvente en bred introduktion til hele det gynækologiske/obstetriske speciale. Vi har et stort fokus på uddannelse af yngre læger og har modtaget FYGO’s (Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere) uddannelsespris for indsatsen. Afdelingen har ligeledes stor tradition for forskning, hvorfor interesse for dette forventes.

Der foreligger godkendt uddannelsesprogram.

Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Søren Lunde, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, på tlf. 28723835 eller mail: s.lunde@rm.dk


Ansøgningsfrist er den fredag d. 11. februar 2022, kl 12.00
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. februar om eftermiddagen.

Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler RH Randers betjener den nordøstlige del af Region Midt med et befolkningsgrundlag på ca. 220.000. Afdelingen har et fælles gynækologisk-svangre/barsel afsnit med 10 senge samt en familieafdeling med 9 senge. Vi har 2.200 fødsler årligt, 3.800 indlæggelser, 1.000 operationer hvoraf en væsentlig del foretages i dagkirurgisk regi, vi har 36.000 ambulante besøg heraf nogle i et ugentligt ambulatorium i Grenå Sundhedshus. 

Afdelingen har et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital idet vi varetager ca. 175 elektive sectioer samt al funktion inden for provokeret abort, sterilisation og udredning af kvinder med celleforandringer for patienter fra Aarhus optageområde.

Afdelingens normering består af en ledende overlæge, 12 speciallæger, 3 læger i Hoveduddannelsestilling til gynækologi/obstetrik, 2 læger i I-stilling samt 5 Hoveduddannelseslæger til almen praksis.

Afdelingen indgår sammen med børneafdelingen i en klyngeafdeling.
Afdelingens budgetansvar har den ledende overlæge, chefjordemoderen og oversygeplejersken i fællesskab med den ledende overlæge fra børneafdelingen, men lægefagligt refererer lægen til den ledende overlæge inden for eget speciale.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Søren Lunde
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    7005-04-38-i-01
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34394
  • Quick-nr.
    424224
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Søren Lunde
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    7005-04-38-i-01
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34394
  • Quick-nr.
    424224
  • Indrykningsdato
    19-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.