Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Attraktiv stilling som sundhedsfaglært til Veneria i Maniitsoq Sundhedscenter

Vi søger en dobbeltsproget Sundhedsfaglært til veneria til Maniitsoq Sundhedscenter fra 1. april 2022 eller efter aftale i fast stilling.

 

Primær opgaver i veneria er konsultation for byens borgere for kønssygdomme, kontaktopsporing for kønssygdomme, HIV patienter, relevante undervisning for byens borger om forebyggelse af kønssygdomme, Præventions rådgivning, Graviditetstest undersøgelser, før og efter abort samtaler samt Smear (Screening for livmoderhalskræft)

  

Arbejdet er i dagvagter fra mandag til fredag fra kl. 08.00 – 16.00.

 

Vi tilbyder:

  • En meget indholdsrigt og selvstændigt arbejdsområde, hvor man selv kan tilrettelægge sit arbejde, indenfor eget kompetenceområde.
  • En arbejdsområde som fokuserer meget på forebyggelses arbejde 
  • En stilling med mangeartede opgaver og udfordringer.

 

Vi søger dig, som:

  • Er en moden, selvstændig og stabil dobbeltsproget Sundhedsassistent eller Sygeplejerske, der er i god balance med dig selv.
  • At du ikke er bange for at undervise unge i seksualitet og har mod på og være præsentabel overfor borgerne.
  • At du besidder gode samarbejdsevner og er loyal overfor dit arbejde - dine kollegaer og ledelse.

 

Der vil være mulighed for at overlappe med den forrige ansat til en oplæring af opgaverne, hvis du vil blive ansat 1 april 2022

 

Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte. Fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.

 

Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre med forskellige sygdomsmønster - medicinske og kirurgiske patienter, ligesom der også med mellemrum er psykiatriske patienter indlagt. Personaleteamet består af 4 sygeplejersker, 3 sundhedsassistenter og 5 sundhedshjælpere. Sygeplejerskerne går i dag- og aftenvagt og har efter aftenvagt tilkald om natten fra eget hjem - med en læge i bagvagt. Mellem kl. 16.00 og 08.00 fungere sengeafdelingen som skadestue – vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaring.

 

Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, familieterapi, veneria- og præventions klinik samt 2 læge konsultationer. Der udover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse, operationsstue, apotek. Vi vægter den forebyggende og sundhedsfremmende tankegang højt.

 

Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, nærvær, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl                 

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. april 2022

 

Ansøgningsfrist: 10. februar 2022

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Mia Harbo Sørensen på tlf. (+299) 813211 eller på e-mail: MISO@PEQQIK.GL eller led.reg.spl. Nukánguak`M. Heilmann NUOL@PEQQIK.GL tlf. (+299) 864211

 

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Quick-nr.
    424352
  • Indrykningsdato
    20-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Quick-nr.
    424352
  • Indrykningsdato
    20-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.