Region Hovedstaden
Borgmester ib Juulsvej 1, 4. sal, kvadrat E7, 2730 Herlev
Afdelingslæge/Overlæge til Afdelingen for Plastikkirurgi
En stilling som overenskomstansat afdelingslæge/overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital, Herlev matriklen, er ledig til besættelse pr. 1.4.2022 eller snarest derefter.
Ansættelsen er med vagtforpligtelse. Stillingen er organisatorisk indplaceret med reference til afdelingsledelsen.
Plastikkirurgisk Afdeling har hoved- og regionsfunktion indenfor plastikkirurgi for et område, der omfatter ca. 735.000 indbyggere (område midt og nord i Region Hovedstaden).
Afdelingen har regionsfunktion for plastikkirurgi efter massivt vægttab for hele Region Hovedstaden (inklusive Bornholm) og har højt specialiseret funktion for rekonstruktiv mikrokirurgi med fri vævstransplantation og for kirurgisk behandling af lymfødem. I samarbejde med kirurgisk afdeling har afdelingen højt specialiseret funktion for rekonstruktion efter avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer og for giganthernier.
På uddannelsesområdet skal afdelingen varetage præ- og postgraduat lægeuddannelse samt uddannelsen af sygeplejersker, lægesekretærer og operationsteknikere svarende til landsstandard.
Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
Der er aktuelt 24 læger, heraf 10 overlæger, 3 afdelingslæger, 7 læger i hoveduddannelses- og introstillinger og 4 i uklassificeret stilling. Øvrig medarbejderstab består af ph.d. studerende, sygeplejersker, SOSU ass., lægesekretærer og en klinisk fotograf, i alt ca. 95 medarbejdere.
Kvalifikationer
Ansøgeren til stillingen skal være speciallæge i plastikkirurgi.
Ansvar og arbejdsopgaver
Nærmere tilknytning til funktioner vil ske efter kvalifikationer og i dialog med afdelingsledelsen. Speciallægerne i afdelingen arbejder såvel med enkelte mere specialiserede funktioner som bredt med onkologi og almen plastikkirurgi.
Ansøgerne vil skulle deltage aktivt i administrativt arbejde, kvalitetsarbejde, undervisning og forskning, have gode samarbejdsegenskaber og flair for at arbejde i teams.
Ansøgning
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste. Publikationer skal ikke medsendes, men både lægefagligt udvalg og ansættelsesudvalg kan siden hen indhente op til 10 publikationer, som ansøgeren anser som de vigtigste.
Den faglige bedømmelse af evt. overlægeansøgning vil ske i henhold til Region Hovedstadens Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.
Hvis du er uddannet læge i et land uden for Danmark og gerne vil arbejde som læge i Danmark, skal du være opmærksom på at søge dansk autorisation hos Sundhedsstyrelsen.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 6. februar 2022.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Susanne Lambaa på tlf. 3868 1395.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Susanne Lambaa - Adresse
Borgmester ib Juulsvej 1, 4. sal, kvadrat E7, 2730 Herlev - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
238375 - Quick-nr.
424547 - Indrykningsdato
25-01-2022 -
Ansøgningsfrist
06-02-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester ib Juulsvej 1, 4. sal, kvadrat E7, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Susanne Lambaa - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
238375 - Quick-nr.
424547 - Indrykningsdato
25-01-2022 -
Ansøgningsfrist
06-02-2022 (udløbet)