Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000
Overlæge i neonatologi til Pædiatrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde
Pædiatrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, søger en neonatolog til overlægestilling pr. 01.04.2022 eller snarest derefter.
Stillingen
Vi søger en engageret og fagligt stærk neonatolog til at lede og udvikle neonatologien i afdelingen og påtage sig det lægefaglige ansvar for Neonatalafsnittet.
Børne- og Ungeafdelingen har regionens største neonatalafsnit med 12 senge med regionsfunktion for præmature ned til gestationsalder 28 uger. Vi har et erfarent team af dygtige neonatalsygeplejersker og to neonatologer (fra 1. Juli 2022).
Stillingen omfatter klinisk arbejde i Neonatalafsnittet og det tilknyttede ambulatorium samt ledelse og fortsat udvikling af den lægefaglige behandling i afsnittet, herunder organisering af arbejdsgange og samarbejde. Dette omfatter bl.a. formulering og implementering af retningslinjer og kvalitetsstandarder for pleje og lægefaglig behandling, varetagelse af perinatal audit, uddannelse af alle faggrupper (herunder simulationstræning) og styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Stillingen omfatter endvidere klinisk arbejde inden for den brede pædiatri, herunder bagvagtsfunktion med tilstedeværelse.
Vi har fokus på patientinddragelse og arbejder tværfagligt og projektorienteret med kvalitetsudvikling, bl.a. i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling om at optimere samarbejdet om fødsler og overgange mellem afdelingerne.
Sjællands Universitetshospital er aktuelt ved at implementere den nye overenskomst på det lægelige lederområde.
Dine kvalifikationer
-
Speciallæge i pædiatri med fagområdeekspertuddannelse inden for neonatologi (eller viden og erfaring på tilsvarende niveau).
-
Du er engageret i dit fag, både klinisk og uddannelsesmæssigt, og gerne også forskningsmæssigt.
-
Du har organisatorisk tæft, er anerkendende i din ledelsesstil og trives med samarbejde.
-
Du er god til at kommunikere med familier og personale.
-
Du er en dygtig underviser og brænder for at formidle dit fagområde og løfte uddannelsen af yngre læger samt andre faggrupper.
-
Du skal have lyst til også at arbejde inden for den brede pædiatri. Erfaring inden for et andet fagområde, særligt børnekardiologi, vil blive vægtet positivt.
-
Vi har en konkret ambition om at udvikle afdelingens forskningsaktivitet, og forskningserfaring vil være en fordel.
Om Pædiatrisk Afdeling
Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på:
-
Høj faglig kvalitet og gode patientforløb med lægefaglige kompetencer på højt niveau inden for alle relevante fagområder
-
Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
-
Fokus på uddannelse og faglig udvikling
Afdelingen omfatter et almenpædiatrisk sengeafsnit, børnemodtagelse med døgnfunktion, neonatalafsnit med 12 senge samt et subspecialeopdelt ambulatorium. Vi er normeret til 12 speciallæger og 12 uddannelsessøgende læger.
Vi har regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri og infektionssygdomme. I afdelingen er der specialambulatorier svarende til ovenstående regionsfunktioner samt pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.
Afdelingen rummer også Klinisk Genetisk Enhed samt det regionale Palliative Team for børn og unge.
Vi vægter et godt uddannelsesmiljø for yngre læger højt og har superviserede reservelægeambulatorier og børnemodtagelse. Afdelingen varetager også klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester med 4 tilknyttede lektorater.
Børne- og ungeafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital og flytter i 2025 til det nye universitetshospital i Køge. Afdelingen arbejder med at udvikle arbejdsgange og faglighed hen mod indflytningen, og ansøger forventes at bidrage hertil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstilrettelæggelse: 12-14-skiftet døgnvagt med tilstedeværelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse som overlæge: Ansøger skal have 5 års anciennitet som afdelingslæge efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.
Ansøgning
I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel).
Ansøgningsfrist: 14. februar 2022
Samtaler forventes afholdt: Uge 7/8 2022.
Inddragelse af patientrepræsentant: Ved lederrekrutteringer deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Malene Boas.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 - Stillingstype
Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Leder - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
015630 - Quick-nr.
424745 - Indrykningsdato
28-01-2022 -
Ansøgningsfrist
16-02-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 -
Kontaktperson
Malene Boas - Stillingstype
Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Leder - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
015630 - Quick-nr.
424745 - Indrykningsdato
28-01-2022 -
Ansøgningsfrist
16-02-2022 (udløbet)