Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Lungemedicinsk speciallæge til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus - Patienternes kræft- og specialistsygehus

Medicinsk Afdeling – det naturlige valg, patienten først, søger med baggrund i stigende aktivitet endnu en speciallæge, der primært skal deltage i den lungemedicinske infiltratudredning - med særligt fokus på organisatorisk og kvalitetsmæssig udvikling. Du skal i nødvendigt omfang deltage i udredning og behandling af samtlige lungemedicinske patientkategorier. 

Lungemedicinsk afsnit er en af hjørnestenene i Medicinsk Afdeling. Den lungemedicinske funktion står på flere ben: A – Infiltratudredning, hvor afsnittet er et af landets største og hurtigste udredningssteder for lungecancer, B - Garantiafdeling for udredning af ikke malign lungemedicin i Region Syddanmark og har C -Speciel interesse i hjemme-NIV-behandling samt udredning af søvnapnø. Der er for nuværende tilknyttet og besat 6 overlægestillinger, 1 professorstilling, 4 afdelingslægestillinger samt 4 yngre læger under uddannelse i lungemedicin. Der er høj forskningsaktivitet med 6 Ph.d. forløb aktuelt samt en lang række forskningsprojekter – herunder ikke mindst inden for lungekræft.    

Om Medicinsk Afdeling 

Medicinsk Afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer - heraf 25 % som telekonsultationer - og afdelingen modtager årligt ca. 6.000 indlæggelser i 74 senge. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 37 speciallæger og ca. 30 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Hæmatologi, Endokrinologi, Almen medicin samt Onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Universitet.  Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektoriel samarbejde med Almen praksis og det kommunale område.

Der er fælles medicinsk vagt (for- og mellemvagt) med afdelingen for Hjertesygdomme, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæger i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæge tilstede hverdage indtil kl. 19 og lørdage i dagtiden. Aktuelt gør en lungemediciner 3 gange ugentligt tjeneste på Kolding Sygehus. I forbindelse med udvidelse af det lungemedicinske kollegium udvides tilstedeværelsen til alle hverdage.  

Læs mere om Sygehus Lillebælt her og om Medicinsk Afdeling her.

Vores tilbud:

  • Du bliver en del af ledelseskollegiet på en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og herigennem opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed 
  • Du vil primært få en ledende funktion indenfor udredning af lungekræft
  • Du vil opleve en stærk samarbejdsånd på tværs af specialer og afdelinger 
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Har betydelig erfaring med lungekræftudredning - herunder organisatorisk, klinisk samt endoskopisk
  • Konstant holder den faglige standard høj indenfor lungemedicin og har en innovativ tilgang til løsningen af populationsansvaret  
  • At du ser den store lungemedicinske funktion ind i Medicinsk Afdeling og Sygehus Lillebælt
  • Er energisk, engageret, visionær og fleksibel 
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum    
  • Deltager i kvalitetssikring af behandlingen og afdelingens forskningsmiljø 
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt 
  • Er opmærksom på patientinddragelse i udredning og behandling

Kvalifikationer  

Stillingerne ønskes besat med: Speciallæge i intern medicin: lungemedicin med dokumenteret erfaring med infiltratudredning

Den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.   

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae.

Løn- og ansættelsesforhold    

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.    

Aktivitet på Kolding Sygehus er koncentreret om ambulante og indlagte patienter med lungemedicinske problemstillinger.   

Yderligere information  

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse specialeansvarlig overlæge Anders Løkke 79406338 eller mail Anders.Lokke.Ottesen@rsyd.dk

Du kan se funktionsbeskrivelse for overlæger her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 8. februar 2022 via nedenstående link. Vi holder ansættelsessamtale den 14. februar 2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219368
  • Quick-nr.
    424888
  • Indrykningsdato
    31-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    219368
  • Quick-nr.
    424888
  • Indrykningsdato
    31-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge i lungemedicin til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge  |  Intern medicin: Lungesygdomme

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025