Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

1-årig vikariat som kommunikationsmedarbejder på fødeafdelingen

Kunne du tænke dig et spændende job, hvor du kommer til at arbejde med både analog og digital kommunikation til medarbejdere og patienter? Så er du måske vores nye vikar som kommunikationsmedarbejder.

På Fødeafdelingen på Herlev Hospital har vi et øget fokus på fastholdelse og rekruttering af jordemødre. Derfor har vi påbegyndt en lang række spændende kommunikationsindsatser, der skal være behjælpelige med at løse denne opgave. Derudover har vi et stærkt fokus på at øge vores indsats om den digitale kommunikation til vores patienter, blandt andet via vores hjemmeside og vores sociale medieplatforme.

Opgaveporteføljen indenfor kommunikation er meget bred, og vi søger derfor en kommunikationsmedarbejder, som kan drive og arbejde selvstændigt med kommunikationsindsatserne – i tæt samarbejde med ledelsen og hospitalets kommunikationsafdeling.

Du vil indgå i et team bestående af jordemoderledelsen, jordemødre, SSA, læger og sekretærer. Du skal kunne lide at være drivende ift. din egen kommunikationsfaglighed, da du ikke i det daglige vil have en direkte kommunikationsfaglig samarbejdspartner, men derimod mange andre interessante fagprofiler. 

Du kommer på daglig basis til at opdatere vores website, intranetside, udarbejde spændende stillingsannoncer, drive vores sociale medieplatforme (Instagram og LinkedIn), presseklip, løbende udarbejde materiale som plakater og handouts i tæt samarbejde med regionens grafiske afdeling, være redaktør på afdelingens ugebrev og meget mere. To gange årligt vil du også skulle være projektansvarlig for vores rekrutteringsevent for kommende nyuddannede jordemødre: Karrieredagen.

Dine kommunikationsopgaver vil afspejle denne brede opgaveportefølje, og nogle af opgaverne vil også komme til at skifte i takt med de forskellige projekter, vi er i gang med.

 

Vi søger dig, der:

  • brænder for at arbejde med kommunikation med forskellige interessenter
  • er selvledende, udadvendt og energisk
  • er god til at idéudvikle
  • er særlig god til videofilmning og sociale medier
  • er løsningsorienteret og har lyst til at indgå i dialog 
  • har gode IT-kompetencer eks. kan arbejde med InDesign og Photoshop
  • har kendskab til CMS-systemet Sharepoint (ikke et krav)
  • er stærk til at kommunikere tydeligt – både internt og eksternt på skrift og i tale

 

Vi tilbyder

  • fleksibilitet i arbejdet
  • en spændende hverdag med højt tempo
  • grundigt kendskab til forskellige kommunikationsfærdigheder
  • gensidig respekt kollegaerne imellem

 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefjordemoder, Vibeke Spring Lafrenz på telefon 20 36 69 03.

 

Ansøgningsfrist:  mandag den 21. februar 2022


Ansættelsessamtaler: onsdag den 23. februar 2022

 

Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor udenfor Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.

Se evt. mere om vores afdeling her

 

Ansættelsesvilkår

 

Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer.

Stillingen er tidsbegrænset til medio af 2023.

 

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 20 36 69 03

 

@livetpaafoedeafdelingen_herlev

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Vibeke Spring Lafrenz
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    238603
  • Quick-nr.
    425027
  • Indrykningsdato
    02-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Vibeke Spring Lafrenz
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    238603
  • Quick-nr.
    425027
  • Indrykningsdato
    02-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job