ADA Klinik for bipolar sygdom 2603
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske til hurtige ambulante tider i psykiatrien
Vi søger en sygeplejerske på 9 timer ugentligt, gerne med flexjob bevilling. Tiltrædelse 1.marts 2022 eller efter aftale.Vi søger en sygeplejerske til at indgå i HAT-teamet (hurtige ambulante tider) i Klinik for Bipolar Sygdom under Afdeling for Depression og Angst (ADA).
HAT-teamets kerneopgave i ADA er at varetage subakutte vurderinger ift. psykiatriske patienters tilstand, evt. opstarte/optimere psykofarmakologisk behandling samt henvise til relevant behandling. Det er i overvejende grad patienter som døjer med affektive lidelser som henvises til dette team. Der er tale om meget korte forløb og ofte ses patienterne kun få gange inden de henvises til videre undersøgelse eller behandling. Andre gange er der tale om lidt længere forløb.
HAT-teamet har en meget stor samarbejdsflade dels internt i ADA, dels til andre psykiatriske afdelinger, fælles akutmodtagelse, somatiske afdelinger, Psykiatriens centrale Visitation, praktiserende læger samt kommunale instanser.
HAT-teamet er et tværfagligt team bestående af overlæge, specialpsykologer, psykologer og sygeplejersker.
HAT er kendetegnet ved der ydes en kvalificeret behandling og der laves kvalificerede vurderinger og psykiatrisk sygepleje. Der er et tæt samarbejde med patienten og de pårørende med udgangspunkt i faglighed.
Hvem er du?
Erfaring fra lignende opgaver er et krav, da det fagligt kan være nogle svære vurderende samtaler. Samtidig er det et krav du er meget bevidst om egen faglighed og grænser- samt dygtig til tværfagligt samarbejde.
Derudover ønsker vi i HAT en personalesammensætning hvor lyst til læring, faglighed og engagement betyder meget. Samtidig er et ønske om at du også kan bidrage til et godt kollegialt sammenhold væsentligt.
Det vil være en stilling hvor du 3 dage i ugen skal varetage HAT - sygeplejerske opgaver 3 timer hver af dagene.
Hvad indebærer denne stilling i HAT?
Du tilbydes en individuelt tilpasset introduktion afhængigt af dine ønsker, faglige samt personlige kvalifikationer – særligt din erfaring vil også være afgørende for introduktionen, samtidig med at det tages i betragtning at stilling er på 9 timer/ugentlig.
Dine daglige arbejdsopgaver kan f.eks. bestå i:
- Deltage i HAT-konference og dagens opgavefordeling
- Have en fremmøde patientsamtale inkl. dokumentation
- Have en telefonkonsultation inkl. dokumentation
- Tæt samarbejde med overlæge, sekretærer, specialpsykolog og øvrige sygeplejersker
Afdeling for Depression og Angst tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet på forskellige specialiseringsniveauer til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vore kerneopgaver. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.
Ansættelsesvilkår og løn
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 18.02.22
Samtaler forventes afholdt i uge 8.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til ledende sygeplejerske i Klinik for Bipolar Sygdom Mette Andersen
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Mette Andersen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
34627 - Quick-nr.
425041 - Indrykningsdato
02-02-2022 -
Ansøgningsfrist
18-02-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Mette Andersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2022 - Regionens jobnr.
34627 - Quick-nr.
425041 - Indrykningsdato
02-02-2022 -
Ansøgningsfrist
18-02-2022 (udløbet)