Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Enhed for Lindrende Behandling, Regionshospitalet Gødstrup tilbyder job i det nyoprettede sengeafsnit

Vil du arbejde med udgangspunkt i sygeplejefaglige kerneværdier i et fagligt udviklende miljø og i en positiv atmosfære?

Vi åbner ved udflytningen til Gødstrup vores sengeafsnit på 9 specialiserede palliative senge med plads til både kræftpatienter og patienter med andre livstruende sygdomme.
Vi har gennem det seneste år øvet os med 6 senge i den ene halvdel af onkologisk afdeling i Herning- og nu er vi klar til at slå dørene op til vores helt egen afdeling i Gødstrup.

I vores afdeling får du:

* Oplæring i palliation ud fra et struktureret og veltilrettelagt introduktions- og uddannelsesprogram
* Tværfaglig undervisning i palliation
* Ugentlige tværfaglige konferencer
* Regelmæssig supervision
* Fokus på din videre uddannelse frem mod på sigt at kunne fagområdegodkendes som palliativ specialist.
* Mulighed for at opøve eller vedligeholde dit kendskab til mere akutte opgaver som medhjælper i vores samarbejde i sengefællesskabet med kræftafdelingen og øre-næse-hals afdelingens sengeafsnit.

Du tilbydes desuden:
* Specialiseret palliation med komplekse patientforløb hos patienter og pårørende i alle aldersgrupper.
* Et stærk tværfagligt arbejdsmiljø med 14 sygeplejersker, 5 læger, 1 psykolog, 2 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 sekretær og gode timelønnede vikarer.
* Arbejde enten hver 3. weekend i 12-timers vagter eller hver 2. weekend i 8-timers vagter.
* Karrieremuligheder med stort fokus på videreuddannelse. På sigt vil der også være mulighed for at komme i betragtning til en uddannelsesstilling i vores udekørende team.
* En stilling på 37 timer ugentligt. Der er dog mulighed for at afspadsere alle tillæg, hvilket giver en egentlig arbejdstid på 32 timer ugentligt. Lige nu leder vi særligt efter dig som er klar på en tørn med nattevagter.
* En stilling i en velfungerende personalegruppe, hvor vi vægter forskellighed, høj faglighed og plads til at grine sammen højt.
* En stilling som frontløber i et meningsgivende fagfelt.

Vi leder efter en kollega, der har:
* Lyst til at lære, udvikle og udfolde sig fagligt indenfor specialiseret palliation.
* Et stærkt sygeplejefagligt engagement, der kommer til udtryk i mødet med patienter og pårørende
* Har styr på værdierne: Dialog, dygtighed og dristighed. Det betyder hos os, at du sætter patient og pårørende i centrum og indgår i det faglige fællesskab med en anerkendende tilgang også når der tænkes anderledes.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Lidt om os:
Patienterne, vi modtager, er uhelbredeligt syge. De fleste er foreløbigt cancerpatienter, men behovene strækker sig bredt. Fælles for alle patienterne er, at der er svær kompleksitet i deres symptomer, som kan være af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter. Oftest er de fleste dimensioner i spil. Typisk er der tale om enten patienter der indlægges af vores udekørende team eller via vores samarbejdende afdelinger på resten af hospitalet, herunder akutmodtagelsen. Indlæggelserne varierer fra et par dage (infektionsbehandling, anlæggelse af permanente dræn etc) til længere tid. Nogle patienter tilbringer deres sidste tid i afdelingen, andre afslutter i eget hjem eller på hospice. Vi har fokus på at tilbyde de pårørende støtte uanset.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her

Vores ansatte siger bl.a:

"Som ansat oplever jeg imødekommenhed, respekt og rummelighed fra både kolleger og ledelse"
"Afdelingen er kendetegnet ved meget høj faglighed og stort fokus på tværfagligt samarbejde for at skabe bedst mulig lindring for vores patienter. Det giver meningsfuldhed i mit arbejde"

Vores patienter og pårørende siger bl.a.:
" Læger og sygeplejerske sætter sig ned, når man talte med os…..
Vi kan mærke, at man interesserer sig for andet end sygdommen":

Vi arbejder målrettet med udbredelse af den lindrende indsats på hele hospitalet. Det synes vi selv, at vi er kommet et godt stykke med i 2021. Det vil vi glæde os til at fortælle dig mere om.

Du er velkommen til at komme forbi og hilse på os. Vi viser gerne rundt og fortæller om arbejdet i afdelingen. Yderligere spørgsmål kan afklares hos afdelingssygeplejerske  Lisa Lauritsen på 20360860.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen sendes elektronisk senest 22/2
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25/ 2

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Lisa Nørgaard Lauritsen
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34655
  • Quick-nr.
    425161
  • Indrykningsdato
    03-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Lisa Nørgaard Lauritsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2022
  • Regionens jobnr.
    34655
  • Quick-nr.
    425161
  • Indrykningsdato
    03-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Psykiatriens Centrale Visitation

Regionspsykiatrien Midt  |  Falkevej 5, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske, Ældresygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
05-06-2025

Ansøgningsfrist
20-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fertilitetsklinikken Skive søger sygeplejerske eller jordemoder.

Regionshospitalet Skive  |  Resenvej 25, 7800 Skive
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske med lyst til TMS og affektiv psykiatri? Vi søger dig til Klinik 2 i Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
13-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Dialyseklinikken ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
23-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025