Fysio- og Ergoterapi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Fysioterapeuter og ergoterapeuter søges til nyoprettede rehabiliteringsstillinger på Akut Voksenafsnit, Aarhus Universitetshospital
Har du højt fagligt drive, kan du se din selvstændige indsats som en del af en stor helhed, og er du nysgerrig efter at være med til at udvikle de nye rehabiliteringsstillinger i Akut Voksenafsnit - så er dette lige noget for dig!I Akut Voksenafsnit ønsker vi at udvide medarbejdergruppen med fysioterapeuter og ergoterapeuter, ansat til at have patienternes udskrivelsesforløb og rehabilitering som primært arbejdsområde. Derfor søger vi fysioterapeuter og ergoterapeuter til fire nyoprettede stillinger. Stillingerne er i første omgang begrænsede til en 2-års ansættelse i perioden 1. april 2022-31. marts 2024. Alle fire stillinger er på 37 timer pr. uge.
Akut Voksenafsnit er opdelt i Akut 1 og Akut 2 og er et blandet akut modtageafsnit med patienter fra flere specialer. Akut 1 har primært abdominalkirurgiske og medicinske patienter. Akut 2 har primært neurologiske, ortopædkirurgiske og medicinske patienter. Afsnittet har et stort patientflow og modtager patienter fra et optageområde på 300.000 borgere og traumepatienter fra hele Region Midtjylland. Akutafdelingen er med sine 300 ansatte Danmarks største akutafdeling med Skadestue, Traumecenter, Akut Voksenafsnit, Akut Børneafsnit, Akut Psykiatri, Hospitalsvisitation og Akutkoordination.
Det overordnede formål med stillingerne er, at understøtte gode udskrivelser bl.a. ved at styrke
- et solidt samarbejde mellem patient, pårørende, Akut Voksenafsnit og den enkeltes hjemkommune
- fokus på rehabiliterende indsatser i tæt samarbejde med kollegerne i Akut Voksenafsnit
- varetagelse af hhv. ergoterapeutiske og fysioterapeutiske opgaver, der kan fremme tidlig udskrivelse.
Arbejdsopgaverne er bl.a.
- nært samarbejde med kommunens borgerkonsulenter og patienternes pårørende
- vurdering af behov for hjælpemidler
- forberede udskrivelser ved at opstarte udskrivningsstatus, plejerforløbsplaner og genoptræningsplaner
- varetagelse af funktionsvurderinger og respirationsfysioterapi, hvis du er fysioterapeut samt dysfagiindsatser og ADL-vurderinger, hvis du er ergoterapeut
- tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker omkring mobilisering, forflytninger og understøttelse af patientens ADL-funktioner
- indgå i tæt dialog med kolleger i Akut Voksenafsnit, hvor vi bryster os af at have hinanden for øje
- deltage i relevante konferencer, stuegange og faglige møder.
Vi kan blandet andet tilbyde
- en dynamisk arbejdsplads i evig udvikling
- grundig oplæring og kollegial sparring både i Akut Voksenafsnit og Fysio- og ergoterapi
- engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med akutte patienter
- et godt tværfagligt arbejdsfællesskab på Akut Voksenafsnit og en kollegial nysgerrighed ifht. etablering af de terapeutfaglige rehabiliteringsstillinger
- en unik mulighed for at have medindflydelse på udformning af sin egen stilling samt aktiv deltagelse i fremadrettet kvalificering af rehabiliteringsstillingerne i Akut Voksenafsnit.
Dine kompetencer
- Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og uanset uddannelse er du velfunderet i din faglighed
- Du er idérig og har mod på at være first mover og sætte retning i udviklingen af vores nye rehabiliteringsstillinger for fysioterapeuter og ergoterapeuter
- Du kan se værdien af nært samarbejde med patient og pårørende, og du kan se dig selv som en væsentlig brik i brobygningen mellem hospital og kommune
- Du er udviklingsorienteret og har øje for kvalitetsudviklingsmuligheder i hverdagen
- Du kan selvstændigt dokumentere undersøgelsesfund, faglige vurderinger og plejeforløbsplaner kort og præcist
- Du motiveres af forskellige typer af opgaver og patienter med akutte komplekse sygdomsbilleder
- Du engagerer dig, er samarbejdsorienteret og handlekraftig. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, bevare et godt overblik i en travl hverdag og følge opgaverne til dørs
- Du skal have flair for at opdyrke gode samarbejdsrelationer på tværs af sektorgrænser og i egen afdeling
- Det har betydning, at du bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med humor, imødekommenhed og engagement.
Arbejdspladsen er Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ansættelsen er tilknyttet Fysio- og Ergoterapi, afsnit 6, hvor den ledende terapeut vil være faglig leder, og hvor du vil have et fagligt tilhørsforhold. I afsnit 6 er der ansat i alt 20 Rehabiliteringsergoterapeuter og Rehabiliteringsfysioterapeuter som har dagligt arbejder på forskellige afdelinger på hospitalet. Den daglige personaleledelse og arbejdstidstilrettelæggelsen er afdelingssygeplejerskerne i Akut Voksenafsnit ansvarlig for.
Arbejdstiden vil være i såvel dagvagter (flest), aftenvagter samt vagter i weekender og på helligdage.
Du kan få mere information om Akut Voksenafsnit samt om Fysio- og Ergoterapi her.
For yderligere oplysninger kan du inden for almindelig arbejdstid kontakte afdelingssygelejerske Dina Linde Justesen på 4032 2872, afdelingssygeplejerske Sigrid Rasmussen på 2921 8155 eller ledende terapeut Marie Jänichen på 2490 9218. Du er velkommen til at lægge besked med navn og telefonnummer, hvis der er telefonsvarer på. Hos en af de tre kan ligeledes rekvireres en funktionsbeskrivelse for enten Rehabiliteringsergoterapeuter eller Rehabiliteringsfysioterapeuter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der vil være tre måneders prøvetid.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet mandag den 21. februar 2022.
Ansøgning med eksamensbevis, autorisation, udførligt CV samt andre relevante bilag sendes via link. Der er ansøgningsfrist den 17. februar 2022.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Dina Linde Justesen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
34568 - Quick-nr.
425169 - Indrykningsdato
03-02-2022 -
Ansøgningsfrist
17-02-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Dina Linde Justesen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2022 - Regionens jobnr.
34568 - Quick-nr.
425169 - Indrykningsdato
03-02-2022 -
Ansøgningsfrist
17-02-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fysioterapeut til barselsvikariat i Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
FysioterapeutOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Fysioterapeut søges til Enhed for Personlighedsforstyrrelser.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
FysioterapeutOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025