Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Overlæge i håndkirurgi søges til Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt Kolding
En stilling som overlæge i fagområdet håndkirurgi Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus, ønskes besat pr. 1. juli 2022 eller efter aftale.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet overlægekompetencer lægefagligt såvel som ledelsesmæssigt.
Det forventes, at ansøgeren har bred klinisk erfaring i diagnostik og behandling af patienter med lidelser i hånden. Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og forskellige specialer vægtes højt.
Om håndsektoren
Afdelingen har hovedfunktion og således modtager vi ca. 4500 henvisninger fra hele regionen årligt. Dette fører til knap 2100 ambulante operationer. Håndsektoren har et tæt samarbejde med traumesektoren omkring patienter med skader på hånd og håndled. Håndsektoren dækker 2 akutstuer ugentligt til håndkirurgiske skader.
Håndsektoren består af 5,5 overlæger og 3 afdelingslæger, der varetager håndkirurgen. Der er tæt samarbejde med specialiseret ergoterapi på både Kolding og Vejle matriklen samt et udvidet samarbejde med den kommunale ergoterapi.
Om afdelingen
Håndsektoren ligger på Sygehus Lillebælts Akutsygehus i Kolding. Ud over Håndkirurgi er følgende fagområder repræsenteret i afdelingen: Fod-/ankelkirurgi, skulder-/albuekirurgi, traumatologi og infektions-, sår- og amputationskirurgi samt børneortopædi.
Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med mange igangværende projekter inden for alle sektorer.
Afdelingen har ca. 215 medarbejdere heraf 17 overlæger, 13 afdelingslæger og 4 1. reservelæger – i alt ca. 50 læger. Vi uddanner uddannelsessøgende læger inden for ortopædkirurgi, almen medicin, plastikkirurgi og akutmedicin. Vi råder over et sengeafsnit med 45 senge og har ca. 4000 indlæggelser årligt. I ambulatoriet har vi ca. 36.000 ambulante besøg.
Om Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: Akutsygehuset i Kolding, Kræft- og specialistsygehus i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Ortopædkirurgien er fordelt mellem matriklerne, således at Ortopædkirurgi i Vejle primært varetager den elektive ortopædkirurgi og Rygcenteret varetager rygkirurgien. I Kolding er der både akutte og elektive patienter.
Vagtforhold
Afdelingen har forvagt, mellemvagt og bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Desuden er der speciallæge i FAM fra kl. 8.00 til 23.00. Herudover er der en traumatolog i tilkaldevagt.
Funktion
Overlægen vil indgå i håndsektoren med varetagelse af sektorens funktioner som ovenfor beskrevet. Desuden vil der være vagtforpligtigelse efter nærmere aftale.
Overlægen vil desuden få tildelt et ledelsesmæssigt arbejdsområde.
Der forventes deltagelse i den samlede afdelings opgaver, herunder udvalgsarbejde og deltagelse i arbejdsgrupper. Der forventes desuden deltagelse i afdelingens videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.
Øvrigt
Afdelingen lægger vægt på at sætte patienten først. For at gøre det, arbejder vi aktivt med IPLS – interprofessionel læring og samarbejde, der har vist sig at give gode patientforløb. Derudover prioriteres uddannelse, udvikling og forskning højt. Afdelingen er og skal være et godt lære- og værested.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektorleder Kirstin Petersen: kirstin.petersen@rsyd.dk eller 76362279, eller ledende overlæge Anders Jordy: anders.jordy@rsyd.dk eller 76362334.
Ansøgningen
Søg stillingen via linket senest den 13. marts 2022. Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen og skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal skema til lægefaglig bedømmelse af de 7 lægeroller udfyldes og vedhæftes.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 17. marts 2022.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
219558 - Quick-nr.
425568 - Indrykningsdato
09-02-2022 -
Ansøgningsfrist
13-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2022 - Regionens jobnr.
219558 - Quick-nr.
425568 - Indrykningsdato
09-02-2022 -
Ansøgningsfrist
13-03-2022 (udløbet)