Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Snart færdig som sygeplejerske og vil du være børnesygeplejerske?

Drømmer du om at blive børnesygeplejerske, når du er færdig som sygeplejerske? Så er Børne- og Unge Akutmodtagelsen måske noget for dig? Vi søger nemlig lige nu timelønnede sygeplejestuderende til vores afsnit mhp fastansættelse, når din uddannelse er i hus. Er det dig?

Vi synes selv vi er verdens bedste Børne- og Ungemodtagelse, og arbejder indenfor det mest spændende fagområde med børn, unge og deres forældre i den bedste afdeling.

Vi synes også selv vi har verdens mest spændende og sjove job, når vi er nok på arbejde. Vi vil gerne være endnu flere og leder derfor efter dig, der synes det kunne være både sjovt og udviklende at arbejde med sygepleje til børn i alle aldre. Vi har blodtryks manchetter i alle størrelser og indenfor få timer har du modtaget og triageret en 15 dage gammel baby og en 17-årig ung mand på 100 kg. De kan fejle alt mellem himmel og jord, eller også fejler de stort set ikke noget og sendes hjem igen. Ved at arbejde hos os som timelønnet vil du udvikle erfaring indenfor både det akutte og pædiatriske felt. Du udvikler dit kliniske blik og skøn og får masser af erfaring med kommunikation med børn i alle aldre og deres forældre.

Verdens bedste tværfaglige samarbejde og miljø findes også hos os, og vi er gode til at hjælpe hinanden, uanset hvad din stillingsbetegnelse er.

Vi er udelukkende sygeplejersker i afsnittet. Derudover har vi ansat et fast team af medicinstuderende, der fungerer som sygeplejevikarer. Om dagen har vi en sundhedsservicesekretær, der hjælper os med mange praktiske opgaver. Om aftenen har vi ansat blæksprutter til også at hjælpe med diverse praktiske opgaver.

Arbejdsopgaverne:

Som sygeplejestuderende vil du bl.a. blive oplært til at varetage følgende opgaver:

  • Bistå og assistere sygeplejerskerne med diverse sygeplejeopgaver så som at dispensere og administrere medicin, opsamle urin, lave podninger, udføre POCT analyser mv.
  • Varetage inhalationsbehandling, herunder hjælpe med at aflede barnet og assistere forældrene, og dokumentere medicinadministration i SP.
  • Igangsætte og vejlede forældre i peroral rehydrering og følge op på dette
  • Forklare og vejlede børn og forældre i blodprøvetagning og bistå bioanalytikeren samt barn og forældre under blodprøvetagningen
  • Måle vitale værdier/PEWS og dokumentere dette i SP
  • Modtage og triagere børn med lettere sygdom - i starten i et tæt samarbejde med en sygeplejerske
  • Bidrage til løsning af praktiske opgaver

Vi tilbyder:

  • Introduktion og løbende oplæring på forskellig måde – i starten følges du med en sygeplejerske, vi arrangerer undervisning, simulationstræning mv.
  • Certificering til at udføre POCT analyser
  • Masser af faglige udfordringer og læring
  • Et inspirerende, tæt og velfungerende mono- og tværfagligt samarbejde
  • Mange engagerede, dygtige, kompetente og positivt indstillede kollegaer
  • Vagter tilrettelægges i samarbejde med dig

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er sygeplejestuderende på 6. eller 7.semester
  • Du har lysten til at arbejde med patientgruppen og deres forældre
  • Du møder barnet i øjenhøjde og drager omsorg for både barn og forældre, så de føler sig trygge og godt tilpas
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du bidrager aktivt til at børn og forældre føler sig ’ventet og velkommen’
  • Du er udadvendt, opsøgende og har masser af lyst til at lære nyt, og du er ikke bange for at tage fat

Løn- og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Stillinger i Børne- og Ungeafdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Afdelingen indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Vil du vide mere:

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og afsnittet eller har du andre spørgsmål så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Rønnow Faltz Møller på 48294349. Du kan også bare sende en ansøgning sammen med dit CV på mail: lone.roennow.moeller@regionh.dk

Du kan læse mere om Børne- og Ungeafdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Lone Rønnow Møller
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    238860
  • Quick-nr.
    425610
  • Indrykningsdato
    09-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lone Rønnow Møller
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    238860
  • Quick-nr.
    425610
  • Indrykningsdato
    09-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejestuderende til Vikarkorps

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
02-01-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv sygeplejerske-vikar i Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Herlev Hospital / Gentofte Hospital, 2730/ 2900 Herlev/ Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
01-01-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerskestuderende til Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Herlev Ringvej 75/ Kildegårdsvej 28, 2730/ 2900 Herlev/ Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
01-01-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Vikarkorps

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
02-01-2024

Ansøgningsfrist
20-06-2025