Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bliv vores nye sygeplejerske i Afdeling for Organkirurgi og Transplantation, sengeafsnit 3121

Bliv vores nye sygeplejerske i Afdeling for Organkirurgi og Transplantation, sengeafsnit 3121

I sengeafsnit 3121 varetager vi de højtspecialiserede patientforløb inden for organkirurgi. Vi søger sygeplejersker, der vil være en del at vores team med høj faglighed og et unikt arbejdsfællesskab, hvor vi er der for hinanden.

Nysgerrig?

Se vores video om hele Afdeling for Organkirurgi og Transplantation her.

Eller kig indenfor i vores sengeafsnit på Instagram her

Hvem er vi?

I sengeafsnit 3121 bliver du en del af en positiv og fagligt dygtig personalegruppe. Vi er bredt sammensat og har en humoristisk omgangstone og et fantastisk socialt sammenhold.

Sengeafsnit 3121 rummer et bredt speciale med komplekse patienter i alle aldre, og vores hverdag er meget varieret. Vi har både korte og lange komplekse indlæggelsesforløb, som giver mulighed for alsidighed, faglig fordybelse og udvikling.

Vi modtager primært elektive patienter til behandling for ventrikel-, tarm- og leverkræft, men derudover modtager vi også abdominale traumepatienter samt patienter fra andre hospitaler til specialiseret behandling.

Vi har bl.a. patienter i fast-track forløb for colorectale levermetastaser, patienter i kompleks kirurgisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme, samt traumepatienter som vi modtager til behandling efter akut kirurgi eller til observation for deres akutte tilstand. Vores patientforløb er hovedsageligt kendetegnet ved at være korte og vi har derfor et stort patientflow.

Hos os arbejder vi på daglig basis ud fra princippet om primær sygepleje således, at hver sygeplejerske har ansvar for sine egne patienter. Det styrker fagligheden, at man kommer hele vejen rundt om sine patienter og alle aspekter i deres forløb. Man er dog aldrig alene, da man altid er teamet op med en kollega til faglig sparring og samarbejde via vores buddy-funktion.

Alle hverdage har vi en faglig gennemgang af de indlagte patienter, sammen med vores læger, hvilket styrker vores tætte og tværfaglige samarbejde. Efterfølgende bliver der gået stuegang.

Vores ledelsesteam består af en afdelingssygeplejerske og to assisterende afdelingssygeplejersker, hvoraf den ene er ansvarlig for kvalitetsudvikling, samt oplæring af nyt personale og den anden varetager vagtplanlægning.

Vi har netop ansat en farmakonom til at varetage mange af vores praktiske opgaver omkring medicinhåndtering. Hun doserer medicin i doseringsæsker til et døgn ad gangen og fra fredag eftermiddag til mandag morgen, samt forbereder patienternes medicin ved udskrivelse. Det giver sygeplejerskerne tid og rum til at fokusere på andre sygeplejefaglige opgaver.

Grundig oplæring ved ansættelse

Alle nyansatte følger afdelingens introduktions- og oplæringsprogram i 4-6 uger, tilpasset ud fra dine kompetencer. Vi har interne og eksterne kurser indenfor specialet, bl.a. introduktionskursus til klinikkens speciale, refleksions-gruppe for nyansatte sygeplejersker og forflytningskursus.
På sigt vil du bl.a. også blive tilbudt kirurgisk efteruddannelse, der består af 4 moduler af 1-2 ugers varighed. De første 4-6 uger vil du være i dagvagt med sidemandsoplæring og vi afslutter perioden med en evaluering.

Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglige udvikling, både af den enkelte sygeplejerske og i personalegruppen. Det sker gennem en række initiativer:

  • Veltilrettelagte sygepleje- og behandlingsprogrammer som guidelines
  • Undervisningsprogrammer tilrettelagt ud fra disse
  • Faglig refleksion i grupper via vores kliniske underviser
  • Fokus på lytning, anerkendelse og feedback i hverdagen
  • ”Buddy-funktion” – en planlagt kollega til sparring og samarbejde om dagens opgaver
  • Ugentlige sygeplejekonferencer og faglige oplæg.
  • Uddannelse kombineret som teoretisk undervisning og læring i praksis
  • Temadage 
  • Individuelle udviklingsplaner og kompetencevurdering ud fra MUS-samtaler
  • Tværfaglig afsnitsledelse
  • Mange festlige sociale arrangementer

Hvem er du?

Kendetegnede for dig er, at du har evnen til at samarbejde og skabe relationer med både patienter og kollegaer. Du har en god indlevelsesevne både overfor patient og pårørende. Vi lægger stor vægt på, at du er interesseret i at arbejde med kirurgiske patienter indenfor et højtspecialiseret område. Lysten til at arbejde med specialet er vigtigere end erfaring, da vi sørger for, at du får den rette oplæring. Du vil have ca. 10 vagter pr. 6 uger, weekendvagt hver 3. weekend i 8-timers vagter og fleksibel arbejdstidsplan, hvor personlige ønsker prioriteres.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mia Kjeldahl, tlf.: 3545 8197.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mia Kjeldahl
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238374
  • Quick-nr.
    425771
  • Indrykningsdato
    21-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mia Kjeldahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    238374
  • Quick-nr.
    425771
  • Indrykningsdato
    21-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du nyuddannet sygeplejerske og skal til at finde din karrierevej, så kan vi på Endokrinologisk afdeling I14 give dig en god og tryg start i faget

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
14-05-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til fast 37-timers stilling eller efter aftale i opvågningen pr. 1. september 2025 med arbejde hver 4. weekend.

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brug din faglighed dér, hvor den gør en forskel – retspsykiatrisk afsnit B1 søger klinisk sygeplejespecialist

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til attraktiv stilling i afdeling for hjerneskader

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
13-06-2025

Ansøgningsfrist
20-07-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske, og vil du være en del af vores OPUS-hus?

Psykiatrisk Center København  |  Lersø Park alle 112, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025