Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Interventionsradiograf til Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus

Er du vores nye kollega? Vi søger en dygtig og engageret radiograf til en fast stilling som interventionsradiograf med mulighed for funktion i vores øvrige teams afhængig af dine kompetencer – pr. 1/5 eller efter aftale.

Kolding sygehus er Patienternes Akutsygehus, og en del af Sygehus Lillebælt. Sygehuset, såvel som afdelingen, er meget optaget af forbedringsarbejde og forsøger hele tiden at rykke grænser for at optimere patienternes oplevelser, når de har brug for vores hjælp.

Afdelingen: Røntgen og Scanning

Vi er kendt for vores visionære og innovative tilgang. Vi har bl.a. udviklet et særligt børnemiljø i MR med leg og informationer på en app, har uddannet børneteam og en indretning, der tilsammen giver tryghed og gør behovet for anæstesi i forbindelse med MR-scanning mindre.  Derudover har vi et udekørende team, der tager ud til plejehjem for at fotografere patienter, der ikke er i stand til at komme til sygehuset.

Afdelingen består af 85 engagerede medarbejdere, heraf ca. 55 radiografer, bl.a. 4 beskrivende radiografer inden for ortopædiske røntgenundersøgelser og 2 beskrivende radiografer i UL.

Årligt udføres der ca. 130.000 undersøgelser, hvor vi bemander 3 MR-scannere, 3 CT-scannere, 2 interventionsstuer samt 1 hybridstue, 6 DR stuer, 4 UL rum, 3 mobile DR apparater samt vores udekørende enhed. 

Vi har egen ”afdeling” integreret i Akutafdelingen med CT, DR og UL. Herfra varetages alt vagtarbejde. Arbejdet i Akutafdelingen kræver, at du er indstillet på tværfagligt samarbejde. Vi indgår desuden i det regionale set-up med tilbud om MR-trombolyse døgnet rundt alle ugens dage 365 dage om året.

Der er høj grad af tværfagligt samarbejde imellem radiografer, læger og sekretærer for at skabe optimale patientforløb og arbejdsgange.

Inden for interventionsspecialet har vi speciale i det vaskulære område hvor vi hjælper patienter med stenoser og forsnævringer i blodkarrene. Dette gøres som oftest ved hjælp af ballonudvidelser og stentbehandling hvilket foregår i sterilt område via adgang i lysken. Vi har desuden speciale indenfor venetrombolyse hvor vi for Fyn og Jylland varetager trombolysebehandling af dyb venetrombose. Vi udfører desuden Anaconda-procedurer i tæt samarbejde med vores karkirurgiske afdeling. Foruden det vaskulære område hjælper vi patienter med forsnævringer i galdevejene vha. PTC-procedurer. Vi er et stort speciale hvor dagene aldrig er ens.

Vi søger dig, der kan arbejde på tværs af disse teams i en helt unik stilling som interventionsradiograf med mulighed for funktion ved de øvrige modaliteter afhængig af din tidligere erfaring samt kompetencer.

Stillingen:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge. Vi har mulighed for at tilbyde dig en vagtfri stilling med dagvagt mandag til fredag. Der vil være mulighed for vagter på sigt.

Vi leder efter dig, der:

  • Gerne har erfaring med intervention, men vigtigst af alt har lysten til at lære det og arbejde med det
  • Brænder for længere patientforløb med muligheden for, og tiden til, at gøre en forskel for den enkelte patient
  • Drømmer om at blive en vigtig del af et tværfagligt team, med højt specialiserede procedurer, i samarbejde med nogle af DK’s bedste interventionsradiologer

Du passer ind, hvis du kan lide:

  • En uforudsigelig hverdag med patienten i fokus
  • At tingene ind imellem går lidt stærkt
  • Planlagte og akutte forløb
  • Tæt tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt

Der forventes at du:

  • Er autoriseret radiograf
  • Har erfaring som radiograf og meget gerne med kar-intervention
  • Trives med varierende arbejdsmængde
  • Kan og vil yde en høj faglig kvalitet og stadig have overskud til at være en god kollega
  • Brænder for at yde patientservice i topklasse – i Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
  • Har lyst til udvikling, og ser muligheder i forandring – i Sygehus Lillebælt er der stor aktivitet med forbedringsarbejde
  • Har et imødekommende væsen, og kan bevare overblikket i en travl hverdag

Vi kan tilbyde dig:

  • Et grundigt oplæringsprogram og uddannelse
  • Fantastiske og dygtige kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
  • ”Ønskeplan”, hvor du selv er aktiv deltager i planlægningen af dine timer
  • En afdeling med det nyeste udstyr, beliggende i ”Patienternes Akutsygehus
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Afdelingsradiograf Tine Abildgaard Johannesen via mail: tine.abildgaard.poulsen@rsyd.dk eller på tlf. 76 36 29 72.

Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 9. marts 2022 
Der forventes afholdt samtaler tirsdag d. 15. marts 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Jane Stigaard
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219643
  • Quick-nr.
    426012
  • Indrykningsdato
    18-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Jane Stigaard
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219643
  • Quick-nr.
    426012
  • Indrykningsdato
    18-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job