Region Midtjylland

AMK-vagtcentral SFV

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N

Udviklingssygeplejerske til Region Midtjyllands AMK Vagtcentral





Vi søger en engageret og initiativrig udviklingssygeplejerske til AMK Vagtcentralen, Præhospitalet pr. 1. maj 2022.

Når en borger har brug for akut hjælp og ringer 1-1-2, taler denne først med politiets alarmcentral, der stadfæster adressen og herefter viderestiller alle sundhedsfaglige problemstillinger til AMK-Vagtcentralen. Ud fra en struktureret og systematisk afdækning af ABCDE vurderes det, om der skal sendes ambulance, lægebil eller helikopter. Den sundhedsfaglige visitator arbejder tæt sammen med AMK-lægen og de tekniske kørselsdisponenter, der disponerer de præhospitale ressourcer Region Midt.

Præhospitalet har ansvaret for patienten, fra 1-1-2 opkaldet og frem til patienten er overleveret til personalet på et hospital, eller vi afslutter opkaldet ved at vejlede borgeren til rette hjælp.

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor faglighed og kvalitet vægtes meget højt. Vores udviklingssygeplejerske er med til, i tæt samarbejde med kvalitetskoordinatorer  i AMK-Vagtcentralen, at styrke faglig udvikling og forskning.

Funktionen som udviklingssygeplejerske retter sig primært mod:
  • Udvikling af evidensbaseret sundhedsfaglig visitation, herunder borger og patientinddragelse
  • Bidrag til udvikling af de præhospitale patientforløb, hvor der er stor fokus på den akutte kæde og bl.a. på nedbringelse af unødige indlæggelser i akutafdelingerne f.eks.
    • Implementering af videotransmission i 1-1-2 opkaldet
    • Afslutning af patienter, der ikke har behov for indlæggelse
    • Implementering af AI som hjælp i den sundhedsfaglige visitation
  • Evalueringer af iværksatte udviklingsopgaver/prøvehandlinger, der kan sikre den rette hjælp til borgeren
  • Tæt samarbejde med en innovativ tænkende forskningsafdeling i Præhospitalet
Ud over funktionen som udviklingssygeplejerske skal du varetage sundhedsfaglig visitation:
  • Modtage opkald fra kolleger på hospitaler, vagtlæger og praksislæger, hvor patienten allerede er sundhedsfagligt vurderet
  • Rådgivning og vejledning i Præhospitalets tilbud til hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger eller andre sundhedsprofessionelle
  • Modtage 1-1-2 opkald fra borgere vedrørende akut sygdom eller tilskadekomst, hvor du skal danne dig et overblik og:
    • Udvise empati over for borgeren gennem professionel kommunikation
    • Vurdere situationens alvor ud fra støtteværktøjet "Dansk Indeks for akuthjælp"
    • Visitere til den rette præhospitale respons
    • Vejlede i f.eks. livreddende og basal førstehjælp, vejlede ved tilskadekomst, indtil hjælpen er på stedet, eller guide til egenomsorg til borgere
    • Vejlede og rådgive borgerne i de situationer, hvor de kan håndtere situationen selv
Stillingen er klinisk forankret, hvor ca. 50 procent af din arbejdstid vil være som udviklingssygeplejerske. Du må påregne vagter, svarende til weekend hver 3. uge og ind imellem vagter på hverdage. Vi arbejder både i 8 og 12 timers vagter. Alt efter din faglige baggrund skal det forventes, at de første 3 måneder af ansættelsen vil være introduktion til og arbejde som sundhedsfaglig visitator, før begge funktioner kan varetages.

Den ideelle kandidat:
  • Har en sygeplejefaglig baggrund med relevant videreuddannelse på kandidatniveau
  • Har erfaring med akutte patienter fra f.eks. skadestuen eller afdelinger inden for medicinske eller kirurgiske specialer, intensiv, anæstesi, pædiatri eller anden relevant erfaring
  • Har en høj grad af selvstændighed og arbejder struktureret og målrettet
  • Er analytisk og bruger data som grundlag for forandringer, implementering og evaluering
  • Bruger dialog som professionelt værktøj og tænker sine interessenter rettidigt ind i opgaven.
  • Kan være inspirator, igangsætter eller vejleder ved udviklingsprojekter eller idegenere til forskningsprojekter.
  • Er professionelt kommunikerende både mundtligt og skriftligt og gerne erfaring med undervisning.
  • Udviser fleksibilitet og ansvarlighed i forhold til den daglige drift, da AMK Vagtcentralen er i drift døgnet rundt, året rundt
Vi kan tilbyde:
  • En spændende og varieret hverdag med 115 gode og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, som sygeplejersker, læger, paramedicinere, tekniske kørselsdisponenter, læger og administrativt personale
  • Et team, hvor faglighed, udvikling, kvalitetssikring og godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • En organisation, der er præget af omskiftelighed og udvikling med stor offentlig og politisk bevågenhed
  • Introduktion med minimum 6 ugers individuelt oplæringsprogram, med sidemandsoplæring på hverdage. Du sidder først selvstændigt, når du er klar til det
  • Et spændende arbejde, hvor du får lov til at arbejde metodisk og innovativt samt implementere ny viden
  • Sparring og samarbejde med øvrige medarbejdere i Præhospitalets forskningsafdeling samt administration
  • En organisation, der er præget af omskiftelighed og udvikling med stor offentlig og politisk bevågenhed
Vi har lavet en film om AMK Vagtcentral, Region Midt, som ligger på
https://www.youtube.com/watch?v=lDHGkR81mxg

Se også interview med Sundhedsfaglig Visitator Lars Høst og Teknisk Kørselsdisponent Kamilla Frank, der fortæller om deres arbejde i AMK.

https://www.rm.dk/job/mod-dine-kolleger/lars-host-sundhedsfaglig-visitator/

https://www.rm.dk/job/mod-dine-kolleger/kamilla-natalia-frank-teknisk-korselsdisponent/

Vi anbefaler et studiebesøg i AMK Vagtcentralen, hvor du kan få indblik i arbejdet, inden du søger stillingen. Har du interesse i et studiebesøg, kan du kontakte Sally Langaa Gregersen pr. mail: SallyLangaa.Gregersen@ph.rm.dk

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte ledende overlæge Niels-Christian tlf: 51855001 eller mail: Emmertsen på Niels-Christian.Emmertsen@ph.rm.dk  

1. samtalerunde: 14. marts 2022

Udvælges du til 2. samtale, skal du udfylde en online personlighedsprofil senest 16. marts .
Resultatet af denne personlighedsprofil  gennemgås ved fremmøde 21. marts.

2. samtalerunde: 23. marts 2022

Ansøgningsfrist:. 9. marts 2022

Ansættelsesdato: 1. maj 2022

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen fastsættes efter principperne i lokal løndannelse.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning” nedenfor.

Du kan læse mere om Præhospitalet på vores hjemmeside: www.ph.rm.dk  



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Kontaktperson
    Kirsten Juhl Sørensen
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    34937
  • Quick-nr.
    426134
  • Indrykningsdato
    18-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Kirsten Juhl Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    34937
  • Quick-nr.
    426134
  • Indrykningsdato
    18-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Spændende ny stilling som souschef i Børne- og Ungdomspsykiatrien, ambulatoriet for Skolebørnsområdet Team 1 AarhusUniversitetshospital

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Brænder du for den palliative sygepleje? Så er du måske vores nye sygeplejerske i sengeafsnit for kræft og lindrende behandling!

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
24-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
24-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske søges til dagkirurgi 2, Bedøvelse og Operation Syd, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025