Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
Radiologisk overlæge til Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling/Klinik ABK, Aalborg Universitetshospital
En nyoprettet stilling som overenskomstansat overlæge ved Region Nordjylland med tjeneste ved Hjerte-Lungekirurgisk afdeling, Klinik ABK (Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder) på Aalborg Universitetshospital opslås hermed til besættelse pr. 1. maj 2022 eller snarest derefter.
Der ønskes en kandidat som er speciallæge i radiologi og samtidig har dokumenteret bred erfaring i thorax-radiologi. Speciallægen refererer til afdelingsledelsen i Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling og til klinikledelsen i Klinik ABK.
Vi ønsker en ansøger som bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvilket prioriteres højt.
Overlægen skal medvirke til at udbygge og styrke den faglige udvikling af thorax-radiologien i samarbejde med Radiologisk Afdeling.
Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling er en universitetsafdeling hvor forskning prioriteres, og det ses gerne at ansøger har erfaring og interesse for dette, og vil tage del i forskningsrelaterede opgaver. Afdelingen har tilknyttet et professorat.
Det forventes at den ansatte deltager i og varetager organisatoriske og uddannelsesmæssige opgaver tilknyttet funktionen.
Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling er en del af Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder (ABK) ved Aalborg Universitetshospital. Afdelingens lægefaglige ledelse varetages af den ledende overlæge i samarbejde med de specialeansvarlige overlæger.
Afdelingen har tæt samarbejde med Kardiologisk, Lungemedicinsk, Karkirurgisk og Thorax-Anæstesiologisk Afdeling. Gode evner for samarbejde vægtes positivt.
Ansøgere vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden:
http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Jens Grønlund, på mailadresse: jegr@rn.dk
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til sekretær for afdelingsledelsen, Louise Doering, på mailadresse: lonj@rn.dk eller tlf.: 9766 4646.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøger skal tilkendegive, hvor der kan indhentes referencer.
Ansøgning inklusiv CV, publikationsliste og dokumentation for undervisningserfaring indsendes elektronisk via nedenstående link, senest den 11. Marts 2022.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Louise Doering - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
12668 - Quick-nr.
426142 - Indrykningsdato
18-02-2022 -
Ansøgningsfrist
11-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Louise Doering - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
12668 - Quick-nr.
426142 - Indrykningsdato
18-02-2022 -
Ansøgningsfrist
11-03-2022 (udløbet)