Region Midtjylland

Patologi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Onboarding bioanalytiker ved Patologi, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en bioanalytiker til histologi, der ud over funktionerne i histologien også vil varetage funktionen som onboarding bioanalytiker i afsnittet. Funktionen som onboarding bioanalytiker er ny ved Patologi. Onboarding bioanalytikeren skal blandt andet sikre at nye medarbejdere fra første dag føler sig ventet og velkommen, og at de hurtigt får et indblik i Patologis kerneopgaver; klinisk praksis, forskning og uddannelse samt i afdelingens kultur, fællesskab og sociale relationer.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, som ønskes besat snarest muligt.

AUH Patologi sætter altid patienten først, og vi har fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi prioriterer samarbejdet med de kliniske afdelinger og universitetet højt. Afdelingen er med ca. 150 ansatte en af landets største patologiafdelinger. Vi har fokus på arbejdsprocesser, koordinering og samarbejde for til stadighed at kunne levere svar af højeste kvalitet til tiden. Afdelingen er en universitetsafdeling og varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet og understøtter en lang række højt specialiserede funktioner i andre specialer. Vi har en høj produktion og stræber efter at få de ressourcer og kompetencer, som skal til for at sikre, at vi både kan dække et stort volumen i bredden samt højtspecialiserede funktioner. Afdelingen arbejder hen mod at blive akkrediteret i 2023.

I histologi arbejder ca. 45 bioanalytikere, der refererer til afdelingsbioanalytiker Karen Roed. Afsnittet er opdelt i teams, hvortil der er knyttet en driftskoordinator og en klinisk vejleder. Der arbejdes i det enkelte team i minimum et halvt år ad gangen. De enkelte teams varetager frys / biobank, alle typer udskæring eller specialfarvning og kvalitetssikring. De histologiske funktioner udgør basis for, at patologerne kan stille diagnoser på vævsmaterialet.

Arbejdsfunktionerne i histologi vil blandt andet omfatte modtagelse af vævsprøver, udskæring af simple og komplekse prøver, bioanalytikerudskæring, biobank og frys herunder Mohs kirurgi, indstøbning, mikrotomi, farvning, håndtering af specialopgaver som afkalkning, muskelbiopsier og hasteprocedurer omkring lever- og nyrebiopsier, digital arkivering af blokke samt klarmelding og kvalitetssikring.

Arbejdsopgaverne som onboarding bioanalytiker vil blandt andet bestå af
  • Planlægning og koordinering af introduktionsforløb og oplæringsprogrammer for nye medarbejdere i histologien
  • At sikre at alle relevante oplæringsdokumenter er udarbejdet og klar når nye medarbejder begynder
  • At være tovholder for den fælles introduktion i afdelingen sammen med afdelingens anden onboarding bioanalytiker og den introduktionsansvarlige yngre læge
  • At sikre at den nye medarbejder er ventet og føler sig velkommen
  • At afholde og bistå i opfølgnings- og refleksionssamtaler, så den nyansatte får mulighed for refleksion over egen funktion og fagidentitet i det kollegiale samarbejde
  • At støtte og give feedback blandt andet ved sparring og supervision, der motiverer og sikrer læring
  • At skabe tryghed, være rollemodel og kulturbærer samt inkludere den nye kollega i de faglige og sociale kontekster
  • At planlægge, tilrettelægge og koordinere den systematiske teoretiske undervisning for bioanalytikere sammen med de specialeansvarlige bioanalytikere
  • At understøtte den nyansattes transition fra uddannelse til klinisk praksis
  • Planlægning og koordinering af forløb i laboratoriet for de yngre læger i hoveduddannelsesforløb
  • Koordinering af rundvisninger for eksterne kliniske medarbejdere i samarbejde med funktionsledere og driftskoordinatorer
  • At deltage i den daglige drift i histologien, herunder som oplæringsbioanalytiker

Vi søger en bioanalytiker, som
  • er autoriseret og har relevant videreuddannelse
  • har indgående teoretisk og faglig erfaring inden for det patologiske-anatomiske speciale
  • har kompetencer inden for supervision, formidling og undervisning
  • har en positiv smittende energi
  • sætter sig selv i front med en høj faglighed
  • har en anerkendende tilgang til læring
  • er bevidst om at være rollemodel og kulturbærer
  • har gode kommunikative egenskaber og indsigt i pædagogiske og didaktiske metoder

Vi tilbyder
  • en spændende og travl arbejdsplads med mulighed for nytænkning og fokus på kvalitet
  • et godt arbejdsmiljø med mange forskellige personalegrupper
  • mulighed for faglig udvikling gennem sparring med kolleger og samarbejdspartnere
  • mulighed for synliggørelse af faget og specialet

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Karen Roed på 2977 7503 eller ledende bioanalytiker Tine Meyer på 2977 7509.

Samtalerne forventes afholdt i uge 12 og 13, 2022.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Meyer
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34944
  • Quick-nr.
    426221
  • Indrykningsdato
    22-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tine Meyer
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    34944
  • Quick-nr.
    426221
  • Indrykningsdato
    22-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bioanalytiker søges til Skanderborg Sundhedshus - en del af sektionen Præanalyse og POCT

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Bioanalytiker

Opslået
25-03-2026

Ansøgningsfrist
16-04-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv vores nye bioanalytiker i klinisk mikrobiologi – og vær med til at forme fremtidens mikrobiologi på AUH.

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Bioanalytiker

Opslået
23-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026