Region Nordjylland

Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Sygeplejersker søges til Medicinsk afsnit for Akut og Multisygdom, Hobro - Aalborg Universiteteshospital

Er du nyuddannet eller erfaren og har lyst til at være del af en afdeling hvor der er rig mulighed for læring og udvikling?
Vil du være en del af den medicinske frontlinje, hvor 2 dage ikke er ens?
Har du lyst til at varetage sygeplejen til den multisyge patient?

Hvis du kan sige ja til de ovenstående spørgsmål, så er du måske vores kommende kollega.
Vi har lige nu ledige jobs i en afdeling, hvor fællesskabet er ITOP, hvor vi er dygtige til at samarbejde tværfagligt, og hvor det gode og trygge patientforløb er vores varemærke.

Hvem er vi?
I Sengeafsnit for Akut - og Multisygdom modtager vi døgnet rundt akutte og overflyttede medicinske patienter fra vores eget optageområde. Derudover tager vi del i den medicinske kapacitet på hele Aalborg Universitetshospital.

På Sengeafsnit for Akut - og Multisygdom, stuen (tidl. AMA) har plads til 19 patienter. Der modtages patienter visiteret fra læge/vagtlæge, AMK eller som overflyttes fra andre afdelinger i Aalborg. Derudover er der tilknyttet en småskadeklinik, som er bemandet med behandler sygeplejersker i dag- og aftenstid.

På Sengeafsnit for Akut - og Multisygdom, 5 sal (tidl. M1) er der plads til 13 patienter. Her modtages patienter fra andre afdelinger i Aalborg eller fra Sengeafsnit for Akut og Multisygdom, stuen, Hobro.

Der er derudover en del ambulant aktivitet tilknyttet det medicinske område. Vi har et daghospital, en hjertesvigts- og AFLI-klinik, et kardiologisk ambulatorium samt et meget stort og velfungerende medicinsk ambulatorium, og vi er lige nu ved at opstarte Center for Multisygdom, hvor de ambulante patientforløb tilrettelægges efter den enkelte patients behov.

Patientkategorien i begge afsnit er overvejende den multisyge patient, som er indlagt i kortere og længere tid.
 
Vi tilbyder dig…
At blive en del af et sengeafsnit, hvor en af kerneværdierne er at give patienterne et godt patientforløb og en sikker overgang til primærsektor.

En varieret hverdag med mange forskellige opgaver og hvor der er stor mulighed for at få erfaring inden for det brede medicinske felt.

At blive en del af et velfungerende samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling, og en del af et stærkt tværfagligt samarbejde med gode muligheder for faglig udvikling.

En arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden, og der er plads til at være gode kolleger og lære hinanden godt at kende. En arbejdsplads, der vægter trivsel og udvikling højt.

En grundig oplæring og et struktureret opstartsforløb.

Mulighed for indflydelse på dine vagtplan via ’Min Tid’.

Gode tilkørsels-forhold og parkeringsmuligheder.

Vi søger dig, som vores kollega fordi:
  • Du (måske) har klinisk erfaring
  • Du er positiv og har lyst til at bidrage med dine kompetencer til vores afsnit.
  • Du har lyst til læring og faglig udvikling.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, er innovativ og kan arbejde selvstændigt, men også i teams.
  • Du har lyst til at arbejde på et mindre sygehus, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt.
 
Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Jannie Herslund på mobil 29216859.
 
Praktisk
 Der er ansøgningsfrist den 22/3-22. Stillingen er fast med opstart den 1. april eller efter nærmere aftale.
Samtaler forventes afholdt uge 12
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Vi tilbyder fuldtid eller efter ønske og stillingen er med blandede vagter, dag-  og nattevagter, og du arbejder hver 2. weekend i 8 timer pr. vagt eller hver 3. weekend i 12 timer pr. vagt.
Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Dit primære ansættelsessted er Sengeafsnit for Akut- og Multisygdom, men du kan forvente ud fra en faglig begrundelse, eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Medicinsk afdeling Hobro dvs. rehabiliteringsafsnit M3.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jannie Herslund
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12585
  • Quick-nr.
    426408
  • Indrykningsdato
    25-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Jannie Herslund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2022
  • Regionens jobnr.
    12585
  • Quick-nr.
    426408
  • Indrykningsdato
    25-02-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Onkologisk Dagafsnit, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske i tværgående funktion Sengeafsnit 8Ø og Ambulatorie og dagafsnit for Gigt-, Ryg -og Bindevævslidelser, Aalborg Universitetshospital.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til AMK vagtcentralen

Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland  |  Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Er du sygeplejerske der kan fikse knogler, led og humør

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Brænder du for akut sygepleje og skal en kommende ansættelse i Akutmodtageafsnit, Aalborg være dit næste skridt.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
26-03-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025