Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
Reservelæge til Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet-Glostrup
Vi søger en reservelæge til Dansk Hovedpinecenter med start 1. maj 2022 eller efter aftale.
Arbejdspladsen
Dansk Hovedpinecenter er et højt specialiseret nationalt center for udredning og behandling af sjældne eller svært behandlelige hovedpineformer. Centret er udnævnt til Global Excellence i Sundhed, og vi tilstræber at tilbyde den højeste internationale standard på området. Derudover forsker vi i sygdomsmekanismer bag migræne, Hortons hovedpine, medicinoverforbrugshovedpine, trigeminusneuralgi, idiopatisk intrakraniel hypertension og andre smertetilstande, ligesom vi medvirker i testning af nye behandlinger. Det har højeste prioritet, at vores projekter er strukturerede og forløber hensigtsmæssigt samt, at vores deltagende patienter/borgere og øvrige samarbejdspartnere er tilfredse med vores samarbejde.
Vores team er en dynamisk blandet flok bestående af læger, ph.d.-studerende, lægestuderende, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, og sekretærer. Vi vægter det sociale højt, og har et afslappet, men produktivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden til at nå de fælles mål for gruppen.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet-Glostrup, er en stor, bred neurologisk afd. Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme – både akut og ambulant – blandt de 470.000 borgere i vores optageområde. Vi har årligt 6.600 indlæggelser, mere end 30.000 ambulante besøg og er ca. 350 ansatte. Afdelingen varetager mange forskellige specialiserende funktioner, har en stor forskningsaktivitet, og vi prioriterer både udvikling og uddannelse.
Om stillingen
Stillingen er vagtfri. Du vil blive en del af et meget velfungerende team i Dansk Hovedpinecenter.
Arbejdet består i fast dagtidsfunktion med forundersøgelser og kontrolbesøg samt tværfaglig sparring. Der er altid en erfaren læge til stede, der superviserer og underviser. Der er således mulighed for at lære en masse om hovedpinesygdomme og smertetilstande samt almen neurologi. Du får en vejleder, og sammen lægger I en uddannelsesplan for dig, som der løbende justeres.
Stillingen er tidsbegrænset til 1 års vikariat.
Kvalifikationer
Gennemført KBU som minimum, men også meget gerne introduktionsstilling i neurologi.
Engagement, interesse for hovedpine, neurologi og arbejdsglæde er vigtige kvalifikationer. Hvis du har erfaringer med forskning, vil det selvfølgelig være yderligere kvalificerende, og der er rigtig gode muligheder for at deltage i eller måske udføre egen forskning i Dansk Hovedpinecenter.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Professor, overlæge, Rigmor Højland Jensen, e-mail rigmor.jensen@regionh.dk, tlf. 38 63 30 59.
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes online via linket senest fredag den 11. marts 2022
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Rigmor Jensen - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239168 - Quick-nr.
426533 - Indrykningsdato
23-02-2022 -
Ansøgningsfrist
11-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Rigmor Jensen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239168 - Quick-nr.
426533 - Indrykningsdato
23-02-2022 -
Ansøgningsfrist
11-03-2022 (udløbet)