Den Præhospitale Virksomhed
Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
Præhospital akutlæge ved Region Nordjyllands akutlægebiler
Vil du arbejde i allerforreste række, når uheldet er ude eller kritisk sygdom rammer? Er du til teamsamarbejde og uforudsigelige faglige udfordringer?Så søger vi lige nu læger til regionens akutlægebiler med tiltrædelse fra 1. maj 2022 og frem.
Om stillingen
Som præhospital akutlæge skal du i samarbejde med lægeassistent/paramediciner udføre diagnostik og behandling af patienter med akut opstået alvorlig sygdom eller tilskadekomst. Derudover skal du ved et større skadested indgå i den tværfaglige indsatsledelse som Indsatsleder Sund og dermed varetage den sundhedsfaglige ledelse af skadestedet.
De døgndækkende akutlægebiler i Aalborg, Hjørring og Thisted, hører under Den Præhospitale Virksomhed. Den lægefaglige bemanding sker i samarbejde med hospitalernes anæstesiologiske afdelinger, hvor tjeneste på akutlægebilen inden for almindelig arbejdstid er en del af hovedbeskæftigelsens normtid. Arbejde uden for almindelig arbejdstid er konsulentarbejde for Den Præhospitale Virksomhed.
Akutlægebilerne har base på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Aalborg Universitetshospital, Thisted.
Som præhospital akutlæge er man tilknyttet en fælles pulje med forpligtigende vagtfællesskab ved alle regionens akutlægebiler. Dog vil man have primær basetilknytning til den base, der er knyttet til ens kliniske ansættelse.
Som præhospital akutlæge forventes du at have 2-4 døgnvagter pr. måned fordelt på regionens akutlægebiler, samt fleksibelt bidrage til vagtdækning i ferie og helligdagsperioder.
Udover vagter ved akutlægebilerne indebærer det, at du på sigt kan få mulighed for at indgå i Akut Medicinsk Koordination (AMK)-vagtdækningen, som aktuelt er normeret som beredskabsvagter med 2-3 vagter pr. måned. For at indgå i AMK-vagtdækningen skal du have bestået den tværfaglige indsatslederuddannelse.
Desuden forventes du at deltage aktivt i øvelser og arbejdsgrupper samt de forsknings-, undervisnings- og uddannelsesopgaver, som er og bliver tilknyttet akutlægebilerne.
Dine kvalifikationer
Du er speciallæge i anæstesiologi med interesse for akutmedicin, traumatologi og katastrofehåndtering.
Det er en fordel, hvis du har præhospital erfaring, men det er ikke en forudsætning. Ved ansættelse gennemgår du et formaliseret introduktions- og uddannelsesprogram, der gør dig klar til arbejdet i akutlægebilen.
Som præhospital akutlæge kommer du ud til alvorligt syge eller tilskadekomne borgere og deres pårørende. Udover dine faglige evner, skal du derfor besidde ro og gode formidlingsevner, så du både kan overskue den sundhedsfaglige situation og samarbejdet med de øvrige præhospitale ressourcer og beredskaber.
Som højeste sundhedsfaglige kompetence forventes du at have en god teamtilgang til samarbejdet med øvrige faggrupper – både sundhedsfaglige, men også politi og beredskab.
Du besidder således gode kommunikative evner og faciliterer det konstruktive samarbejde på alle niveauer.
Det vil være en fordel, hvis du har bestået ALS og ATLS (eller tilsvarende), samt gerne PHTLS/AMLS, CBRNE, STAR, eFAST med videre. Relevante kurser kan dog tages efter ansættelsen er påbegyndt.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen og honorering sker i henhold til ”Aftale om honorering for konsulenttilknytning ved kørsel med Akutlægebil i Region Nordjylland” der pr. 1. januar 2021 er indgået mellem FAS, FAYL og Region Nordjylland.
Ansøgning skal være modtaget senest mandag d. 21. marts 2022
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo marts.
Har du spørgsmål til stillingen kan du maile eller ringe til præhospital lægefaglig direktør Martin Rostgaard-Knudsen, marok@rn.dk / tlf. 4030 8816 eller daglig leder af akutlægebil Aalborg og Thisted Michael Dahl, mida@rn.dk / tlf. 2071 5650.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Martin Rostgaard-Knudsen - Adresse
Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg - Stillingstype
Læge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
12712 - Quick-nr.
426642 - Indrykningsdato
01-03-2022 -
Ansøgningsfrist
21-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland - Adresse
Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Martin Rostgaard-Knudsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
12712 - Quick-nr.
426642 - Indrykningsdato
01-03-2022 -
Ansøgningsfrist
21-03-2022 (udløbet)