Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Har du interesse for ledelse og fertilitet? Spændende kombinationsstilling som afdelingssygeplejerske og klinisk sygeplejerske søges til Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital
Har du lyst til arbejde med fertilitetspatienter og samtidig varetage ledelsesmæssige opgaver? Så er den nyoprettede stilling som afdelingssygeplejerske med klinisk funktion måske noget for dig.
Stillingen er på 37 timer pr. uge hvoraf 1-2 dage ugentligt er afsat til ledelse, mens du i den øvrige tid deltager i det kliniske arbejde sammen med dit team.
Måske har du ledelsesmæssig erfaring, måske ikke. Det vigtigste er at du har interesse i ledelse og har lyst til at arbejde visionært og tværfagligt sammen med klinikkens sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer, læger og ph.d.-studerende.
Vi er 22 medarbejdere, heraf seks sygeplejersker, inkl. dig.
Du får personaleansvar for vores fem sygeplejersker, hvoraf den ene er ansat som projektsygeplejerske.
Fertilitetsklinikken er en del af Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling. Vi varetager udredning af ufrivilligt barnløse, reagensglasbehandlinger med IVF og ICSI, behandlinger med fryseæg og inseminationsbehandlinger. Klinikken behersker de nyeste metoder indenfor specialet. Vi har et tæt samarbejde med blandt andet Gynækologisk Ambulatorium og Enheden for Gentagne Graviditetstab. Vi tænker visionært og er særdeles forskningsaktive. Vi ønsker derfor, at du udover personaleledelse er god til og har lyst til at medvirke til fortsat udvikling af arbejdsgange, procedurer, gode patientforløb samt implementering af nye projekter i klinikken
Som afdelingssygeplejerske indgår du i klinikkens ledelsesteam sammen med laboratoriechefen og den lægelige leder med hvem du er med til at organisere klinikkens drift og udvikling. Ligeledes indgår du i Gynækologisk/Obstetrisk Afdelings samlede ledergruppe.
Sygeplejen varetager selvstændige konsultationer, og det er vigtigt at du har kompetencer til at optimere disse.
Vi værdsætter det gode arbejdsmiljø højt, har en positiv og åben tilgang til arbejdet samt nye opgaver, og vægter en høj faglighed.
Vi er en afdeling med:
- Fokus på gode, optimerede patientforløb
- Et godt tværfagligt samarbejde, som prioriteres højt
- Et interessant subspeciale med stor forskningsaktivitet og udvikling
- Et fagligt engageret personale, der har lyst til uddannelse og udvikling
Vi ønsker:
- At du har ledelseserfaring, men dette er ikke et krav
- At du har kendskab til eller erfaring med fertilitetsbehandling
- At du udover ledelse også kan lide at arbejde i klinikken
- At du er god til at formidle viden samt motivere og supervisere medarbejderne
- At du er handlekraftig og har erfaring med at igangsætte og styre udviklingsaktiviteter samt implementere nye tiltag
- At du er en visionær leder, der aktivt tager del i at udvikle afdelingen
Fertilitetsklinikken er et ambulant dagafsnit med åbent alle ugens dage, dog holder vi lukket 3 uger i skolesommerferien samt i julen. Du vil skulle arbejde ca. hver 5. weekend samt deltage i dækning af helligdage.
Den daglige arbejdstid varierer i tidsrummet mellem kl. 7-15.15, 7½ time dagligt.
Stillingen ønskes besat fra d. 1. maj 2022 eller før hvis muligt.
Vi ser frem til din ansøgning.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger kontakt:
Lægelig leder Nina la Cour Freiesleben på tlf. 38 62 35 84, Laboratorieleder Anne Zedeler på tlf. 38 62 29 01 eller Ledende Oversygeplejerske Kristina Petersen, på tlf. 38 68 26 91.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken
Ansøgningsfrist: Søndag den 13. marts 2022.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 16. marts 2022.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Elena Hemann - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239014 - Quick-nr.
426649 - Indrykningsdato
15-02-2022 -
Ansøgningsfrist
13-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Elena Hemann - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239014 - Quick-nr.
426649 - Indrykningsdato
15-02-2022 -
Ansøgningsfrist
13-03-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske der brænder for udvikling. Kan du med din åbne og tydelige ledelsesstil, se dig selv lede et velfunderet team på Ældrepsykiatrisk afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager?
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København s
Ledende sygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025