Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sonograf - uddannelsesstilling
En sonograf, jordemoder/sygeplejerske, søges til en nyoprettet uddannelsesstilling på Nordsjællands Hospital Hillerød.
Vi udbyder en nyoprettet uddannelsesstilling som sonograf i Ambulatorium for Gravide og Ultralyd, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling med start den 01.05.2022.
Stillingen er med fastansættelse 30 timer pr. uge. Efter aftale kan der suppleres med arbejde på hhv. akutmodtagelse, fødegang, jordemoderkonsultation og barselsgang. Flere sonografer er ansat i stillinger, hvor der indgår vagter på fødegangen eller i vores akutmodtagelse. Vi ønsker os flere sonografer, der er interesseret i denne kombination.
Uddannelsesforløbet vil være en kombination af sidemandsoplæring, simulationstræning og teoretisk undervisning, hvor sidemandsoplæringen tidsmæssigt vil fylde mest.
Simulationstræningen vil finde sted indenfor den første måned af ansættelsen, ca. 10-15 dage i alt. Simulationstræningen foregår på CAMES på Rigshospitalet, som en kombination af teoretisk undervisning og skanning på ”fantom”. Nogle dage vil der være underviser/supervisor til stede, andre dage foregår som selvtræning på simulatoren.
Arbejdsopgaver undervejs og efter endt uddannelsesforløb:
Som uddannelsesforløbet skrider frem, vil du kunne varetage flere og flere skanninger selvstændigt. Du vil få ansvar for dit eget program, som ved endt uddannelsesforløb er en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-11 patienter dagligt alt efter hvilken stue, du varetager. Derudover vil der blive mulighed for at assistere til moderkage- og fostervandsprøver samt varetage opgaver i vores svangreambulatorium. Når du er blevet en erfaren sonograf, kommer du også til at indgå i det team, der oplærer nye kollegaer og kursister.
Arbejdet som sonograf kræver stor empati og kommunikationskompetencer. Det ene øjeblik kan rumme stor glæde, mens det næste kan være at viderebringe en svær besked, som gør de kommende forældre ulykkelige. Som uddannet sonograf vil du være den, der vurderer om en skanning er normal. Men der vil naturligvis altid være en kollega at sparre med.
Vi arbejder tæt sammen med vores føtalmedicinere, obstetrikere og sekretærer, og lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere spiller en vigtig rolle i at give vores gravide den bedste behandling.
Udvikling:
I Ambulatorium for Gravide og Ultralyd prioriterer vi udvikling og høj faglighed, bl.a. afholder vi hver dag en halv times føtalkonference med forskelligt fagligt fokus og supervision. Det kan fx være gennemgang af aktuelle cases og undervisning i føtalmedicinske emner.
Kort om os:
I Ambulatorium for Gravide og Ultralyd er vi nu 14 sonografer, 3 føtalmedicinere, 2 obstetrikere, 6 sekretærer, 1 social- og sundhedsassistent og en vicechefjordemoder. Vi har et stort patientflow med ca. 15.000 ultralydsundersøgelser om året fordelt på 7 undersøgelsesstuer.
Vores ønsker til dig:
- Dansk autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
- Er fagligt dygtig og har bred klinisk erfaring – gerne fra obstetrisk eller gynækologisk afdeling
- Er fagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering
- Særdeles gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
- Glad, imødekommende og initiativrig
- Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
- Fleksibel, omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer
Arbejdstider:
Den daglige arbejdstid er p.t. kl. 7.45-15.15. Vi har p.t. fri på alle søgnehelligdage, men før og efter helligdage arbejder vi enkelte aftener og/eller lørdag/søndag for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene.
Pga. et stigende antal undersøgelser, kan det på sigt blive aktuelt at udvide med nogle aften/weekend- programmer.
Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Mille Sundquist, tlf.: 48297411, mail: mille.sundquist@regionh.dk
Ansøgningsfrist:
Torsdag d. 24. marts 2022.
Ansættelsessamtaler:
Afholdes mandag d. 28. marts 2022.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Louise Rosenius - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239359 - Quick-nr.
426767 - Indrykningsdato
02-03-2022 -
Ansøgningsfrist
24-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Louise Rosenius - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239359 - Quick-nr.
426767 - Indrykningsdato
02-03-2022 -
Ansøgningsfrist
24-03-2022 (udløbet)