Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til afsnit 2124 på Afdelingen for Organkirurgi og Transplantation

På stue 8 er Majbrit ved at tage et EKG og blodprøver på Mads, som er ved at blive klargjort til en levertransplantation. På Nabostuen står Sarah og måler blodtryk på 14årig Clara, der har pådraget sig et levertraume/leverlæsion efter fald fra en hest, og ude på gangen går Josephine og fysioterapeut Kathrine med Per, som er på benene for første gang efter en Whipples operation.

Om afdelingen:

Afdeling 2124 har landsfunktion af lever- og pancreas transplantationer, i nogle tilfælde i kombination med en nyre for både børn og voksne. Enkelte af levertransplantationerne på børn, bliver udført som ”living related procedure”, det betyder at en forælder donerer et stykke af sin lever til sit barn, i de tilfælde vil begge være indlagt. Ud over dette modtager og varetager afdelingen også patienter til store abdominale kirurgiske indgreb på lever, galdeveje og pancreas oftest pga. kræft. Afdelingen modtager også patienter fra Rigshospitalets traumecenter med abdominale traumer eller akutte patienter fra andre hospitaler, det kan både være børn og voksne.

Afdeling 2124 består af erfarne og nyuddannede sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent, en farmakonom, en sekretær og 2 serviceassistenter, som alle er gode til at hjælpe og bidrage til et godt samarbejde og arbejdsmiljø.  Vi har et stærkt sammenhold og værner om det sociale miljø i afdelingen, men også privat. Vi er gode til at hjælpe hinanden, hertil skal det næves at vores sygeplejestuderende ofte søger job i afdelingen. På 2124 vægter vi åbenhed og ærlighed meget højt, og har den indstilling at sammen er vi stærkest.

Vi har til dagligt et tæt tværligt samarbejde med afdelingens læger, fysioterapeuter mm., dette gør at patienterne bemærker den høje faglighed og gode samarbejde. Det er ikke usædvanligt at vores tidligere patienter kigger forbi og siger ”tak for sidst”, vi roses for vores empati og respekt for den enkelte patient.  

Alt i alt har vi et spændende og komplekst speciale med patienter i alle aldre og her er mulighed for faglig udvikling og fordybelse sammen med fantastiske kollegaer på tværs af faggrupper og erfaringsniveau.

Lyder det gastrokirurgiske speciale som noget for dig?

Vi søger en sygeplejerske til vores spændende og højt specialiserede afdeling. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, vil du som sygeplejerske hos os opleve stor faglig udvikling og tilegne dig mange nye kompetencer pga. afdelingens kompleksitet og god solid støtte fra erfarne og engagerede kollegaer, samt ved muligheden for løbende kurser og efteruddannelse. 

Introduktionsforløbet vil blive designet specielt til dig og dine behov, hvor der undervejs vil være samtaler omhandlende kompetenceudvikling og trivsel. Sygeplejen til de pædiatriske patienter vil du først blive oplært i, når du er komfortabel med plejen til de voksne patienter og selv føler dig klar.

Dagligt afholder vi sygeplejefagligt forum, hvor der undervises eller drøftes forskellige dilemmaer og problematikker, og hver torsdag morgen har vi undervisning.

Vi på 2124 kan tilbyde følgende:

  • En velfungerende afdeling med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et individuelt introduktionsforløb, som tilpasses dine behov og erfaringsgrundlag.
  • Mulighed for mentor i oplæringsperioden.
  • Gode udviklingsmuligheder med undervisning i afdelingen.
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Stor indflydelse på din vagtplan, så den passer til dit privatliv.
  • Et socialt godt fællesskab med fælles arrangementer både på og uden for arbejdspladsen.

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • Er positiv, engageret og brænder for et komplekst speciale med både børn og voksne patienter
  • Som er nysgerrig og åben for læring
  • Som med tiden har lyst til at lære fra sig til kommende kollegaer og studerende
  • Har lyst at bidrage til vores fællesskab, både på arbejdspladsen og i det private

Er du nysgerrig på at vide mere om afdelingen kan du evt. tage et kig på afdelingen Instagram profil her.

Eller se en video om hele Afdelingen for Organkirurgi og Transplantation, som afdeling 2124 er en del af her.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Carina Lund Sørensen på 35457495 eller assisterende afdelingssygeplejerske Jette Mortensen på 35452124. du er selvfølgelig også velkommen til at komme forbi og se afdelingen. 

Stillingen er fast i skiftende vagter på 32 eller 37 timer om ugen. Vi har ca. 8-9 vagter på en 4-ugers plan og arbejder ca. hver 3. weekend i 8 timers vagter, ansættelse pr. 1. maj 2022 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist d. 18.marts 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Carina Lund Sørensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239389
  • Quick-nr.
    426818
  • Indrykningsdato
    03-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Carina Lund Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    239389
  • Quick-nr.
    426818
  • Indrykningsdato
    03-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til akut intensivt modtageafsnit C3, Psykiatrisk Center Amager

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
23-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med interesse for dobbeltdiagnose? Vi har stærkt fagligt fællesskab, pauseminister og smuk natur!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
20-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske? Så søg denne stilling i bostedsteam i Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Gladsaxe Møllevej 15, 1, 2860 Søborg
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
18-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling? Hjerte/Lungekirurgisk Intensiv afd. 4141 søger 2 sygeplejersker til fast stilling, med ansættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til psykiatrisk ambulatorium - Her får du høj faglighed, god teamånd og patienttilfredshed!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025