Sønderparken Aktivitet Samvær Pgrf. 104
Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Socialfaglig medarbejder med hænderne ordentligt skruet på søges til §104-aktivitetstilbud på Sønderparken
Har du flair for gør-det-selv og håndværk og nyder du friluftslivet? Kan du se dig selv i rollen som mentor, brobygger og medskaber af et frirum for borgere med psykiske lidelser? Kan du svare ja? Da en af vore mangeårige aktivitetsmedarbejdere takker af for at nyde sit otium udbyder vi nu (citat) “jordens bedste arbejde”, hvor du har mulighed for at blive en del af vores aktivitets- og samværstilbud til borgere med psykiske udfordringer.Tiltrædelse: snarest eller pr. 1.maj 2022.
Ansættelse: 37 t. ugentlig med én ugentlig aftenvagt. Weekendarbejde kan forekomme. Der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
Om stillingen:
Aktivitet og samvær er et tilbud efter Servicelovens §104, udelukkende med det formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. Vi tilbyder på nuværende tidspunkt værkstedsaktiviteter, friluftsliv, kanoture, ugentligt bålarrangement, fitness, svømning eller det, som falder borgeren ind dén dag. Der er tale om en stilling, hvor du har frihed under ansvar og selv sætter retningen for at berige borgernes hverdag med aktiviteter. Tilbuddet skaber et fælles tredje, hvor sygdom og besværligheder falder i baggrunden, og du får derfor en unik mulighed for at bidrage til velvære for den enkelte. Helt konkret udmønter ovenstående indsats sig i arbejdsopgaver så som:
- borgernære indsatser med et positivt afsæt, der skaber grobund for relations dannelse.
- én-til-én aktiviteter og aktiviteter på gruppebasis.
- at netværke med lokalt foreningsliv og skabe muligheder for samarbejde.
- at være et “symbol” for nærvær og fordybelse i praktiske opgaver for borgerne.
- at vise kontinuitet i relationer for borgerne.
- at være rollemodel for normer og livsførelse i hverdagen.
- at arbejde recovery-orienteret og støtte beboeren i at mestre egen hverdag.
- at støtte beboeren i at anvende og udvikle egne ressourcer psykisk, fysisk og socialt.
- grundig én-til-én introduktion over en længere periode.
- efteruddannelse inden for Neuroaffektiv udviklingspsykologi.
- et arbejde med stor egenindflydelse.
- at blive del af et lille tværfagligt team.
- god tid til og prioritering af refleksion, faglig vejledning og ekstern supervision.
- mulighed for madordning fra vores egen lækre café, fordi livet er for kort til madpakker.
Vi ønsker at vores nye kollega
- besidder en ægte og oprigtig interesse i sine medmennesker og kan arbejde relationelt, både med beboere og kollegaer.
- har kendskab til målgruppen - erfaringen kan skabes.
- er stabil, robust og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
- evner at række ud og være vedholdende i kontakten til målgruppen, selv når de har det svært.
- er socialpædagog eller outdoor pædagog, men det er ikke et krav. Ellers tilsvarende uddannelsesniveau.
- er handyman/woman med håndværksmæssig flair eller interesse for det.
- kan agere brobygger til samfundet uden for Sønderparken, f.eks. job eller netværk.
- formår at skabe didaktiske, velfunderede og gode aktiviteter, forankret i den enkeltes ønsker, interesser og behov.
- har erfaring med dokumentation og kan dokumentere sin indsats og sine observationer i relationerne med beboerne.
- kan sejle kano, eller har mod på at lære det.
- har kørekort til personbil.
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud under Region Midt. Sønderparken er opdelt i Sønderparken SF (team 1 for svære spiseforstyrrelser) og Sønderparken socialpsykiatri (team 2-4).
Vores botilbud er beliggende på en stor grund med græsplæner, frugttræer, drivhus, pizzaovn, shelter og bålsted, aktivitetshytte, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en duo el-cykel.
Sønderparken huser 35 moderne lejligheder for fortrinsvis yngre borgere under 50 år. Vi er ca. 100 fastansatte medarbejdere.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regional overenskomst.
For flere oplysninger kontakt afd. leder Peter Tanghus, tlf. 30536314 eller stedfortræder Ann S. Spoorendonk, tlf.23606702.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk
Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest torsdag d. 17.3.22.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 24.3.22.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Peter Tanghus - Adresse
Søndergade 21, 8783 Hornsyld - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
35134 - Quick-nr.
426850 - Indrykningsdato
03-03-2022 -
Ansøgningsfrist
17-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Søndergade 21, 8783 Hornsyld -
Kontaktperson
Peter Tanghus - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
35134 - Quick-nr.
426850 - Indrykningsdato
03-03-2022 -
Ansøgningsfrist
17-03-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vagtplanlægger til psykiatrisk sengeafsnit S8 Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatri
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
FysioterapeutOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
09-07-2025 -
Skal dit næste job være i et stærkt fagmiljø med god arbejdslyst?
Socialområdet | Skolevænget 5, 7160 Tørring
FysioterapeutOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025 -
Er du fysioterapeut, og har du interesse for psykiatrispecialet? Så se med her!
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
FysioterapeutOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
15-07-2025