Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4,, 5000 Odense C

Engageret og dygtig sygeplejerske til hæmatologisk ambulatorium

Engageret og dygtig sygeplejerske til Hæmatologisk ambulatorium
Hæmatologisk afdeling X søger endnu en engageret og dygtig sygeplejerske til vores ambulatorium X4. I ambulatoriet behandler vi patienter med leukæmi, lymfe- og knoglemarvskræft samt godartede blodsygdomme. Personalet er delt op i tre teams, der er opdelt efter diagnoser, men som går på tværs ved behov.
Stillingen er ledig pr. 1. maj 2022 eller snarest muligt.

Vil du gerne bruge alle facetter af din sygepleje?
Vi har brug for dig, der brænder for at skabe sammenhæng i de forskellige patientforløb. Du trives med den grundlæggende sygepleje, men søger også en hverdag, hvor du bruger især den akutte og pallierende del af dit fag. Til tider vil du opleve at skulle kaste dig ud i detektivarbejde sammen med dine kolleger, når du skal finde den bedste behandling for en kompleks patient. I den forbindelse er det vigtigt, at du også nyder at dykke ned i teorien og få den viden, der kommer de hæmatologiske patienter til gode. Vores patienter er tilknyttet afdelingen i lang tid, og derfor får du som sygeplejerske et tæt forhold til dem. Det er en givende relation, som kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt. Det er essentielt, at du aldrig giver slip på hverken patienter eller pårørende, før det komplette forløb er tilrettelagt, og både patienter og pårørende er velinformerede.

Du lærer sengeafsnittene at kende
Ved siden af din hverdag i ambulatoriet får du også et nært kendskab til vores sengeafdeling. Vi tilrettelægger din oplæring i vores speciale, så er du ny i det hæmatologiske speciale, vil du få oplæring i vores sengeafsnit i de første måneder af din ansættelse, inden du starter i et team i ambulatoriet. Efter endt oplæring vil du får weekendvagt hver 5. weekend i sengeafdelingen. Det er vigtigt for din overordnede forståelse for patientforløbene, at du ved, hvordan tingene foregår i hele afdelingen, ikke kun i ambulatoriet.

Du er aldrig alene
Som  sygeplejerske på Hæmatologisk afdeling er du aldrig alene. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, får du et skræddersyet uddannelsesprogram, så du bliver klædt godt på til opgaven.

Du får også:

  • Mulighed for efteruddannelse, hvor du kommer tilbage til afdelingen, når du har afsluttet din uddannelse
  • Mulighed for at deltage i afdelingens mange tværfaglige arbejdsgrupper
  • En spændende hverdag, hvor du varetager kemoterapi, transfusioner og anden medicinsk behandling
  • Fast arbejdstid med weekendvagt i sengeafsnittet hver 5. uge.

Vores værdier

Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt defineret de fire mest fremtrædende værdier - passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste behandling for de enkelte patienter, og vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til patient- og pårørendeinddragelse. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se når du kommer her. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer på sengeafsnittene til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne, som ofte beder os om at åbne dørene til deres stuer, så de kan høre os grine sammen. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Mange af os laver også ting sammen i fritiden.
 
Læs mere om afdeling X:

Virksomhedsgrundlaget
Kompetenceprofil for sygeplejersker
Værdibogen
Se afdelingens LindkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil
Se og hør medarbejdere udtale sig om det at være ansat på afdeling X på Youtube

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.

Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne afdelingssygeplejerske Annemarie Mikkelsen på tlf. 2894 0073 , Du er også meget velkommen til at besøge os i ambulatoriet og få en kop kaffe eller the.
Send din ansøgning via linket på siden


 

Ansøgningsfrist d. 18. marts 2022. Samtaler forventes i uge 12.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4,, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219867
  • Quick-nr.
    426879
  • Indrykningsdato
    03-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4,, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219867
  • Quick-nr.
    426879
  • Indrykningsdato
    03-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bliv en del af vores Team

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Retspsykiatrisk Afsnit P2 i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Medicinsk Sengeafsnit

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til spændende speciale - Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
29-08-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker til Fælles Akutmodtagelse, Esbjerg sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025