Region Midtjylland

Møllebækken

Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg

Afdelingsleder til højt specialiseret tilbud for handicappede børn og unge

Kan du skabe de rammer, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte børn og unge. Og kan du samtidig sikre tilfredse medarbejdere og en sikker drift? Så er du måske den helt rette kandidat til vores spændende stilling som afdelingsleder på Møllebækken på smukke Djursland.

Som afdelingsleder er det dig der sikrer gode rammer for de børn og unge, der bor og opholder sig på bostedet Møllebækken. Din faglighed, empati og overblik er det, der skaber en god dag for både børn og medarbejdere.

På Møllebækken bor 15 børn og unge, der oftest har en mental retardering med betydelig påvirkning af adfærden ved eksempelvis epilepsi, autismespektrum-forstyrrelser, sjældne handicap og fysisk funktionsnedsættelse.

Høj faglighed giver god virkelighed
Møllebækkens vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Se mere om os her.

Derfor skal vores nye afdelingsleder solid ledelseserfaring, hvor der lægges stor vægt på en handlekraftig, klar og tydelig ledelsesstil med afsæt i den anerkendende tilgang.

Det er væsentligt, at du formår både at holde fokus på det daglige pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde på Møllebækken.

Vi har nemlig brug for én, der kan udvikle, guide og motivere de engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for børn og unge på bostederne. Du får tætte ledelseskollegaer i afdelingslederne fra de andre afdelinger samt områdeledelsen ved Specialområde Børn og Unge.

Lyder det som noget for dig? Så tror vi, vi kan tilbyde en arbejdsdag, der giver mening som ingen anden.

Du er den perfekte kandidat fordi:
  • du har en relevant faglig uddannelse suppleret med en lederuddannelse eller i gang med dette
  • du har erfaring fra døgnområdet og gerne erfaring med målgruppen
  • du prioriterer at udvikle dine medarbejdere fagligt
  • du motiveres af både drift- og udviklingsopgaver
  • du formår at lede en afdeling med afsæt i Socialtilsynets kvalitetsmodel, Lov om Voksenansvar og målepunkter for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vi er det rette sted for dig, fordi:
  • du kommer til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, når du er med til at sikre de allerbedste rammer for nogle af landets mest sårbare børn og unge 
  • du får mulighed for efteruddannelse og ledelsessupervision
  • du får et grundigt tilrettelagt individuelt introduktionsforløb
  • du er en vigtig del af et stærk team af afdelingsledere, der vægter ledelsesopgaven højt. Sammen med os udvikler vi vores kompetencer i samarbejde med forskellige eksterne rådgivere.
Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast stilling, med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer.

Se mere om os på www.sbu.rm.dk

Stillingen ønskes besat snarest muligt.
23.marts 2022: 1. samtale:
25. marts 2022: Kompetencetest for udvalgte kandidater
28. marts 2022: 2. samtale:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til viceområdechef Susanne Hvolgaard Mikkelsen på tlf. 4025 5863

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Susanne Hvolgaard Mikkelsen
  • Adresse
    Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    35181
  • Quick-nr.
    427020
  • Indrykningsdato
    04-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg
  • Kontaktperson
    Susanne Hvolgaard Mikkelsen
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    35181
  • Quick-nr.
    427020
  • Indrykningsdato
    04-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job