Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingssygeplejerske til Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme (BUKIR) i Juliane Marie Centret
Vil du være med til at stå i spidsen for vores Kirurgiske Børne og Unge afdeling på Rigshospitalet?
Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme (BUKIR) i Juliane Marie Centret, søger én afdelingssygeplejerske til det ene af BUKIR’s to afsnit. Sammen med landets førende specialister og dygtigste kolleger inden for pleje og behandling af vores børn og unge, skal du være med til, at føre afdelingen sikkert frem mod indflytningen i det nybyggede hospital for børn, unge og kommende forældre, Mary Elizabeth’s Hospital, i 2025. Åbningen af det nye hospital er for mange af os en drøm der går i opfyldelse.
Afsnittet varetager højtspecialiseret kirurgisk sygepleje til børn og unge i alderen 0-18 år. Nogle forløb er akutte andre er planlagte, men fælles for flere af vores patientforløb er, at børnene har behov for operation flere gange gennem deres barndom og de har derfor mange indlæggelser i vores afsnit. Du skal derfor forberede dig på at kunne indgå i en tæt og varm relation til børnene og deres forældre. Vi vægter relationen til de indlagte og til kollegerne meget højt. Sådan skaber vi det rigtige miljø for trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling, som er et fundament for plejen og behandlingen af vores børn og unge. Det kommer ikke af sig selv. Det er et fælles ansvar, som vi glæder os til, at du bliver en del af.
Du vil indgå i et erfarent ledelsesteam med oversygeplejersken for BUKIR, den børneansvarlige overlæge og afdelingens kliniske sygeplejespecialister samt afdelingssygeplejersken for BUKIR’s andet afsnit. Til dagligt vil du og den assisterende afdelingssygeplejerske i afsnittet udgøre det nære ledelsesteam og i samarbejde med medarbejderne sikre trygge rammer for patienter og personale.
Din introduktion og oplæring til stillingen vil foregå ved oversygeplejerske Trine Spiegelhauer som er din nærmeste leder. Din oplæring vil tage afsæt i dine nuværende erfaringer og gennem sidemandsoplæring vil du stille og roligt blive involveret og oplært til dine nye opgaver.
Vi søger
En afdelingssygeplejerske som fortsætter den mangeårige positive udvikling af den højtspecialiserede kirurgiske sygepleje til børn og unge. Sygeplejen skal understøttes af forskning og kompetenceudviklingen skal tage sit afsæt i den nyeste evidens. Du skal se værdi i systematisk patientinddragelse og bruge feedback fra patienter, familier og kolleger til at lede den fremtidige profil for BUKIR. Og du skal have et hjerte for arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde. Samarbejdet med Amir og TR er uundværligt og sammen med dig udgør i TRIO-gruppen og jeres arbejde skal være til gavn for alle ansatte i BUKIR.
Om dig
Hvis du har ambitioner om at blive en del af vores team, forventer vi at du:
- finder glæde ved at skabe endnu bedre rammer og betingelser for både medarbejdere, patienter og pårørende.
- trives med at være rollemodel og bruger sin faglige stemme på en involverende måde så medarbejderne høres og involveres til gavn for opgaveløsningen.
- vil påtage dig lederrollen, kan udstikke en klar og en tydelig retning for medarbejderne og sikre at mål for afsnittet formuleres og indfries.
- sikrer at den enkelte sygeplejerskes kompetencer kommer bedst muligt i spil til gavn for kerneopgaven
- udvikler faget og yder ledelse med udgangspunkt i evidens og inddrager forskning hvor det er muligt
Det en fordel at du:
- har ledelses- og administrativ erfaring
- har ledelsesuddannelse eller interesse for at gennemføre relevant uddannelse inden for forandrings- og personaleledelse, strategi og kommunikation
- er visionær og har ambitioner om at drive udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med afdelingens medarbejdere, kliniske sygeplejespecialister og tværfaglige samarbejdspartner
- trives med at sikre en smidig drift og har erfaring med vagtplanlægning
- har sygepleje erfaring fra et pædiatrisk eller kirurgisk speciale
Om BUKIR
Vi er et dedikeret og ambitiøst team som gerne vil skabe de bedste rammer for et godt og sammenhængende patientforløb. Vi ved, at inddragelse har værdi ikke alene for os men i særdeleshed for børnene, de unge og familierne fordi plejen og behandlingen målrettes hver enkeltes behov. Værdibaseret partnerskab er ikke kun en del af vores strategi men værdibaseret partnerskab er også beskrevet som et element i ”Konventionen for børn, unge og gravide på Rigshospitalet”. Vi har fokus på kompetenceudvikling, høj faglighed, trivsel og tværfagligt samarbejde som alt sammen er elementer og nødvendige parametre for at kunne sikre et godt og sammenhængende patientforløb. I efteråret 2022 fusionerer vi med Hvidovres børneortopædkirurgiske afsnit og samler i den forbindelse alle de højtspecialiserede patientforløb hos os, denne proces vil du ligeledes blive en del af. Endelig ser vi frem til indflytningen i det nye Børnehospital Mary Elizabth’s hospital hvor spændende udviklingsopgaver skal forberedes for at nye hensigtsmæssige arbejdsgange kan understøtte forskningen, fagligheden, patientsikkerheden og arbejdsmiljøet til gavn for afsnittets patienter og personale.
Stillingen som afdelingssygeplejerske i Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i ansigt, knogler og led, søges besat pr. 1. maj 2022 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt overvejende med dag fremmøde i hverdagene. Der vil forekomme eftermiddagsmøder og aften arrangementer, som du forventes at deltage i. Afsnittet er normeret til 24 senge fordelt mellem fem kirurgiske specialer; ortopædkirurgien, plastikkirurgien herunder læbe-gane-spaltekirurgi, øre næse halskirurgien, tand mund og kæbekirurgien samt øjenkirurgien. Du vil have personaleansvar og administrative opgaver for ca. 30 sygeplejersker, 2 sekretærer og 1 pædagog. Derudover vil du have et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets kirurger som er ansat i HovedOrtoCentret
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Trine Spiegelhauer på: trine.spiegelhauer@regionh.dk eller 35450523 / 27205082.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: den 23. marts 2022.
Samtaler vil finde sted i uge 12/13 2022
Søg stillingen via nedenstående link:
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Trine Spiegelhauer - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239497 - Quick-nr.
427059 - Indrykningsdato
07-03-2022 -
Ansøgningsfrist
23-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Trine Spiegelhauer - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2022 - Regionens jobnr.
239497 - Quick-nr.
427059 - Indrykningsdato
07-03-2022 -
Ansøgningsfrist
23-03-2022 (udløbet)