Region Syddanmark
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Timelønnede tilkaldevikarer søges! Sygeplejersker, SSA'er, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger samt sygeplejestuderende og SSA-elever, der har gennemført praktik i psykiatrien, kan komme i betragtning
Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejestuderende/SSA-elev og har gennemført din praktik i psykiatrien? Så vil vi gerne arbejde sammen med dig på vores Retspsykiatriske Afsnit P3 og P4 i Middelfart.
Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende speciale?
Der er mulighed for ansættelse som timelønnet tilkaldevikar på Retspsykiatrisk Afsnit P3 og P4.
Som tilkaldevikar hjælper du os ved sygdom eller behov for ekstra ressourcer i afsnittet.
Som tilkaldevikar skal du:
- Være færdiguddannet som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut eller som sygeplejestuderende eller SSA-elev have gennemført din praktik i psykiatrien
- Have lyst til psykiatrisk sygepleje
- Kunne træde ind i en travl hverdag
Det er en fordel, hvis du har
- Psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatrien
- Erfaring med kognitive behandlingsformer, relationsbehandling og/eller systemisk tilgang
- Erfaring med konflikthåndtering
- Erfaring med miljøterapi og KRAM
- Erfaring med sygepleje til mennesker med dobbeltdiagnose
Vi forventer, at du har følgende personlige kompetencer
- Et åbent sind
- Er tålmodig, nysgerrig og ansvarsbevidst
- Er ærlig
- Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
- Kan bede om hjælp
P3 og P4 er retspsykiatriske afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittene er integrerede afsnit, hvilket betyder, at der i afsnittene er integreret både lukket og åben funktion med henblik på, at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene under indlæggelsen.
Patienterne har forskellige psykiatriske lidelser, ofte kombineret med misbrug. Indlæggelsestiden for patienterne strækker sig fra få dage til flere år.
Vi arbejder kontinuerligt med konflikthåndtering og kommunikativ deeskalering med udgangspunkt i Safewards, en traumebevidst og recovery-orienteret tilgang. Desuden vægter vi et trygt og sikkert arbejdsmiljø højt.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark og den almenpsykiatriske opgave på Vestfyn.
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Der forefindes idrætshal, motionsrum, træningskøkken, ligesom vi har naturen lige uden for døren med vand og skov – alle elementer som bruges aktivt i vores miljøarbejde med patienterne.
Vi mangler dig!
Send din motiverede ansøgning indeholdende hvad du står for og hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedhæft dit CV og anden relevant dokumentation.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske på P3, Anna Torin på tlf.: 9944 8291 mail: anna.torin@rsyd.dk eller afdelingssygeplejerske på P4, Louise Brix Sønderup på tlf.: 99448311 eller mail: louise.brix.soenderup@rsyd.dk
Løn og ansættelsesforhold sker iflg. overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af sin anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.
Ansøgningsfristen er den 30. marts 2022. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart -
Kontaktperson
Lotte Kjær Buhl - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
219917 - Quick-nr.
427066 - Indrykningsdato
07-03-2022 -
Ansøgningsfrist
31-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Lotte Kjær Buhl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
219917 - Quick-nr.
427066 - Indrykningsdato
07-03-2022 -
Ansøgningsfrist
31-03-2022 (udløbet)