Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Overlæge i skulderkirurgi søges til Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt Kolding
En stilling som overlæge i fagområdet skulderkirurgi Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus, ønskes besat pr. 1. august 2022 eller efter aftale.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet overlægekompetencer lægefagligt såvel som ledelsesmæssigt.
Det forventes, at ansøgeren har bred klinisk erfaring i diagnostik og behandling af patienter med lidelser i skulderen. Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og forskellige specialer vægtes højt.
Om skuldersektoren
Afdelingen har garantifunktion for skulderpatienter, og således modtager vi ca. 3000 henvisninger fra hele regionen årligt. Dette fører til ca. 330 ambulante operationer. Skuldersektoren har et tæt samarbejde med skuldersektoren på Vejle Sygehus.
Skuldersektoren består af to overlæger, to afdelingslæger og to specialiserede fysioterapeuter
Om afdelingen
Skuldersektoren ligger på Sygehus Lillebælts Akutsygehus i Kolding. Ud over skulderkirurgi er følgende fagområder repræsenteret i afdelingen: Fod-/ankelkirurgi, håndkirurgi, traumatologi og infektions-, sår- og amputationskirurgi samt børneortopædi. Afdelingen har stor akutaktivitet og er godt klædt på til dette. I vagten er der tilstedeværelse af for-, mellem- og bagvagt. Derudover speciallæge i FAM fra 8 – 23. En traumatolog på tilkald 24-7 og to læger der varetager stuegang i weekenden.
Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med mange igangværende projekter inden for alle sektorer.
Afdelingen har ca. 215 medarbejdere heraf 16 overlæger, 13 afdelingslæger og 4 1. reservelæger – i alt ca. 50 læger. Vi uddanner uddannelsessøgende læger inden for ortopædkirurgi, almen medicin, plastikkirurgi og akutmedicin. Vi råder over et sengeafsnit med 45 senge og har ca. 4000 indlæggelser årligt. I ambulatoriet har vi ca. 36.000 ambulante besøg.
Om Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: Akutsygehuset i Kolding, Kræft- og specialistsygehus i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Ortopædkirurgien er fordelt mellem matriklerne, således at Ortopædkirurgi i Vejle primært varetager den elektive ortopædkirurgi og Rygcenteret varetager rygkirurgien. I Kolding er der både akutte og elektive patienter.
Funktion
Overlægen skal indgå som kyndig specialist i skuldersektoren. Desuden vil der være vagtforpligtelse eller funktion i FAM/weekendstuegang efter nærmere aftale. Ledelsesmæssigt skal overlægen indgå i afdelingens ledergruppe og være en synlig medleder i afdelingen, der tager medansvar for sektoren såvel som for afdelingens øvrige opgaver.
Forventninger
Som overlæge forventes det, at du er en rollemodel i afdelingen som yngre kolleger kan spejle sig i. Det forventes, du tager medansvar for at fremme trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø i hele afdelingen. Vi forventer, du er medansvarlig for afdelingens ressourceforbrug, således at afdelingens samlede økonomiske ramme holdes. Desuden skal du som overlæge have lyst til at arbejde for afdelingens mål, strategier og for at afdelingens kvalitetskrav opfyldes. Overordnet er man som overlæge medansvarlig for at Sygehus Lillebælts vision, mission og strategier udføres.
Øvrigt
Afdelingen lægger vægt på at sætte patienten først. For at gøre det, arbejder vi aktivt med IPLS – interprofessionel læring og samarbejde, der har vist sig at give gode patientforløb. Derudover prioriteres uddannelse, udvikling og forskning højt. Afdelingen er og skal være et godt være- og lærested for alle medarbejdere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge i skuldersektoren Sarang Barvar, sarang.barvar1@rsyd.dk eller 76360211, eller ledende overlæge Anders Jordy: anders.jordy@rsyd.dk eller 76362334.
Ansøgningen
Søg stillingen via linket senest den 4. april 2022. Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen og skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal skema til lægefaglig bedømmelse af de 7 lægeroller udfyldes og vedhæftes.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 7. april 2022.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
219954 - Quick-nr.
427272 - Indrykningsdato
09-03-2022 -
Ansøgningsfrist
04-04-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Rikke Lund Andersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2022 - Regionens jobnr.
219954 - Quick-nr.
427272 - Indrykningsdato
09-03-2022 -
Ansøgningsfrist
04-04-2022 (udløbet)