Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Overlæge med interesse for calciummetaboliske lidelser og osteoporose til Endokrinologisk sektion, Hvidovre Hospital

En stilling som overlæge ved Endokrinologisk sektion, Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital er ledig til besættelse pr. 1. august 2022 eller efter

aftale.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i endokrinologi med særlig interesse for calciummetaboliske lidelser og osteoporose, der har lyst til at stå i spidsen for udvikling- og reorganisering af dette fokusområde.

Osteoporoseområdet

Osteoporoseklinikken er en af landets største. Der udredes og behandles patienter med osteoporose samt andre calciummetaboliske lidelser. Afsnittet varetager regionsfunktioner vedr. primær hyperparathyreoidisme, Mb Paget og sjældne osteoporoseformer samt højt specialiseret funktion vedr. osteogenesis imperfecta og fibrøs dysplasi. Afdelingen har tæt samarbejde med klinik for sjældne sygdomme på Rigshospitalet.

Klinikken er bygget op omkring 3 DXA-scannere og en infusionsklinik.

Herudover er der en forskningsklinik.

Endokrinologisk sektion

Vi driver et stort endokrinologisk ambulatorium, der udover traditionelle endokrinologiske ambulatorier, varetager en række særlige specialiserede funktioner samt har et tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen.

Sektionens særlige interesseområder er osteoporose, calciummetaboliske sygdomme, diabetes, svær adipositas og thyreoideasygdomme.

Udover de calciummetabolisme relaterede specialiserede funktioner, varetages regions- og højt specialiserede funktioner inden for diabetes og adipositasbehandling.

Endokrinologisk sektion har derudover et sengeafsnit med 18 senge.

Endokrinologien har omfattende international forskningsaktivitet med et større antal ph.d.-studerende indenfor diabetes, adipositas og osteoporose. 

Endokrinologisk sektion indgår i hoveduddannelsen i intern medicin: Endokrinologi. Dertil kommer læger i introduktion- og kliniske basisuddannelses-stillinger. Sektionen deltager i hospitalets uddannelsesforpligtelse som universitetshospital under Københavns Universitet.

Sektionens speciallæger og hoveduddannelseslæger har egne faste ambulatorier med endokrinologiske patienter. Sektionen prioriterer forskning højt og forsker indenfor flere forskellige områder. I sektionen er ansat en professor, to kliniske lektorer, en forskningslektor og flere ph.d.-studerende, og de enkelte subspecialer har ansvar for den kliniske behandling og forskning.

Endokrinologien indgår på for-, mellem- og bagvagtsniveau i vagtsamarbejde og modtager både specialespecifikke og øvrige medicinske patienter i hospitalets akutte modtageafdeling.

Afdelingen vægter efteruddannelse højt og har som målsætning, at alle speciallæger deltager i ti efteruddannelsesdage årligt.

Afdelingen

Endokrinologisk sektion udgør sammen med lungemedicin ”Lungemedicinsk og Endokrinologisk Afdeling”. Derudover består afdelingen af Palliativ Enhed, der varetager specialiseret palliation. 

Lægestaben i afdelingen omfatter aktuelt 1 ledende overlæge, 2 specialeansvarlige overlæger, 2 professorer, 27 overlægestillinger samt et vekslende antal reservelæger.

Vagter

Sektionens speciallæger har på skift lang dagtjeneste til kl. 18.00 efterfulgt af beredskabsvagt ca. 3 gange om måneden og weekend dagtjeneste ca. 1 gang hver anden måned til kl. 16.00. 

Den nyansatte overlæge har forpligtelser som afdelingens øvrige overlæger:

  • Klinisk arbejde herunder stuegang på patienter indlagt med endokrinologiske og internmedicinske sygdomme samt deltagelse i daglige gennemgange i Akutmodtagelsen. Klinisk arbejde i afdelingens ambulatorium 1-2 dage om ugen. Overlægen varetager eget fast ambulatorium på en fast ugedag.
  • Deltagelse i undervisning og supervision af lægekolleger, yngre læger under uddannelse, medicinstuderende, sygeplejepersonale, diætister og sekretærer.
  • Deltagelse i udviklingsarbejde, kvalitets- og sikkerhedsudvikling samt akkrediteringsrelaterede opgaver.
  • Deltagelse i forskningsrelaterede opgaver.

Løn m.m.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Region Hovedstaden og Foreningen af speciallæger herunder principperne om ny løn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge, ph.d. Dorthe Goldschmidt, telefon 24 80 61 14 eller Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jesper Olund Christensen på telefon 29 27 77 18.

Ansøgningsfrist: 3. april 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. april 2022.

Ansøgningen bedes udformet i overensstemmelse med de opregnede 7 kompetencer og sendes via online linket.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Goldschmidt
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    239630
  • Quick-nr.
    427309
  • Indrykningsdato
    09-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Goldschmidt
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    239630
  • Quick-nr.
    427309
  • Indrykningsdato
    09-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Kirurgi & Akutmedicin

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
02-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til Endokrinologisk sektion, Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Overlæge  |  Intern medicin: Endokrinologi

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
04-05-2025