Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C

S-radiograf eller sygeplejerske med stråleterapiuddannelsen til Strålebehandlingen, OUH

Kan du lide, der sker noget nyt? Kan du lide teknik? Har du kompetencer, der kan gøre en forskel for kræftpatienter? Er du en kollega, der vil det bedste for fællesskabet?

 

Hvem er vi?
Strålebehandlingen er en del af Onkologisk afdeling, som modtager patienter med kræft til strålebehandling, informations- og kontrolforløb, kemobehandling, sondeanlæggelse mm. Vi er en stor afdeling med 54 stråleterapeuter, som enten er uddannet sygeplejersker eller radiografer og 2 diætister. Vi arbejder hver dag mod en høj faglighed i sygeplejen og specialet er på et teknologisk højt niveau. Vi har et godt og tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, fysikere, radiografer, teknikere og sekretærer. Alt sammen for at vores patienter og deres pårørende oplever et trygt, effektivt og specialiseret behandlingsforløb, hvor de er i centrum.

 

Vi søger en kollega som:

  • har interesse i og gerne erfaring fra det onkologiske speciale
  • brænder for at arbejde med kræftpatienter og deres pårørende i hele deres behandlingsforløb, både i forbindelse med strålebehandling og i vores ambulatorier før, under og efter behandling
  • har teknisk flair og finder det spændende at arbejde i et teknisk miljø
  • værdsætter et højt fagligt niveau og ønsker at holde sig fagligt opdateret
  • er en god kollega med respekt for tværfaglighed og beslutninger
     

Vi tilbyder:

  • Et grundigt og struktureret introduktionsprogram med faste vejledere
  • Et afsnit med masser af arbejdsglæde, udvikling, faglig sparring og travlhed
  • En stor kollegagruppe, hvor samarbejde, interesse og forståelse for hinanden er i høj kurs

 

Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer, og ansættelsen er pr. 1. maj 2022.

Strålebehandlingen har åbent mandag til fredag fra kl. 7.30-21.30. Vagterne ligger primært fra 7.30-15.15. Ca. 1 gang hver 14.dag fra kl 9.00-16.45 og ca. 1-2 aftenvagter fra 13.45-21.30 hver måned.

Derudover vil der være weekendvagter i afd. R’s sengeafsnit hver 4-6 weekend efter endt oplæring i Strålebehandlingen. Arbejdsopgaverne i sengeafsnittet vil afspejle din erfaring og kompetencer i et sengeafsnit.

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os, så kontakt os på mail eller telefonisk. Du er meget velkommen! Ring eller skriv til afdelingssygeplejerske Janne Gornitzka, tlf.nr; 29796496, mail: janne.gornitzka@rsyd.dk eller afdelingsradiograf Anne Kingo Andersen tlf.nr. 24644259, mail: anne.kingo.andersen@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge overenskomst mellem Danske Regioner og DSR. Tillidsrepræsentant Maria Berg deltager ikke i samtalen, men kan kontaktes på tlf.nr; 29178648, mail: maria.berg.nielsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist d. 23.3.22. Ansættelsessamtalerne vil finde sted d. 29.3.22

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219982
  • Quick-nr.
    427337
  • Indrykningsdato
    10-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2022
  • Regionens jobnr.
    219982
  • Quick-nr.
    427337
  • Indrykningsdato
    10-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.