Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Afdelingslæge - endoskopi, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital, Abdominalcenter K, Kirurgi/Gastroenterologi-Hepatologi
Vi har en ledig stilling som afdelingslæge og søger derfor en speciallæge i kirurgi eller gastroenterologi/hepatologi til området endoskopi. Stillingen er vagtfri og ledig til besættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale.
Hvem er vi?
Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi akut og elektiv kirurgi og medicinsk gastroenterologi/hepatologi. Vi har hovedfunktion indenfor behandling af kolorektalcancer og regionsfunktion i behandlingen af komplekse analfistler samt giganthernier og parastomalhernier og dækker bredt gastroenterologi/hepatologi. Abdominalcenter K har vagtforpligtelse indenfor såvel kirurgi og medicin.
Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 475.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne. Abdominalcenter K er normeret til 76 senge, og de 56 kirurgiske senge er fordelt på et akut kirurgisk modtageafsnit, to subspecialiserede stationære afsnit inden for øvre og nedre kirurgi samt et korttidskirurgisk afsnit. I kirurgisk sektion har vi et ambulatorium, en stomiklinisk, en operationsgang med et akutleje og fem elektive operationsstuer. Vi har i gastromedicinsk/hepatologisk sektion et sengeafsnit på 20 senge samt et ambulatorium, en diagnostisk enhed og en levercirroseklinik. Fælles for medicinsk og kirurgisk sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer, en palliationsfunktion og en forskningsenhed.
De kirurgiske opgaver og lægestaben er opdelt i nedre kirurgi, øvre kirurgi, og endoskopi. Endoskopiafsnittet varetager avanceret endoskopisk diagnostik og terapi (EUL, ERCP, EMR, ESD, CELS) samt diagnostiske endoskopier og screeningskoloskopier. Den nedre sektion varetager diagnostik og behandling af maligne og benigne kirurgiske sygdomme i colon og rektum samt proktologiske sygdomme, mens den øvre sektion varetager diagnostik og behandling af patienter med benigne kirurgiske sygdomme i øvre GI-kanal og bugvæg foruden udredning af patienter med øvre GI-cancer. Derudover har afdelingen en stor akut aktivitet med behandling af patienter med akut abdomen, gastrointestinal blødning, ileus, pankreatitis, akut proktologi, levercoma m.v.
Afdelingen er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne og lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for kirurger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har i Abdominalcenter K et lærestolsprofessorat i kirurgi og en høj forskningsaktivitet med fokus på kolorektal cancer, komplekse analfistler, bugvægshernier, akut pankreatitis, IBD, leversygdomme og som nye områder, forskning i tarmens microbiom og palliation.
Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kandidat som ønsker at arbejde i vores endoskopiafsnit – en kandidat, som er innovativ og vil bidrage til at udvikle endoskopien også forskningsmæssigt. Forskningserfaring vil derfor være en fordel. Interesse i planlægningsmæssige opgaver vil ligeledes være en fordel, da der i stillingen er administrative funktioner vedr. visitation, vagtplanlægning, SP samt optimering af arbejdsgange. Ansøgeren skal kunne værdsætte et godt tværfagligt arbejdsmiljø og have gode samarbejdsevner.
Hvad tilbyder vi dig?
Under din ansættelse vil du gennemgå oplæring i avanceret endoskopi, herunder EUL og ERCP. Du vil få en uddannelsesplan med henblik på målrettet oplæring. Fordi vi vægter forskning højt, vil der være mulighed for at blive frigjort fra klinisk arbejde til forskning efter nærmere aftale. Der vil være rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige udvikling samt på sigt indgå i et lederudviklingsforløb.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst evt. med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer.
Yderligere information kan indhentes hos ledende overlæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tlf. 20371844.
Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx
Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instragram-konto: k_paa_bjerget
Ansøgningsfrist: 27. marts 2022
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
239647 - Quick-nr.
427341 - Indrykningsdato
10-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
239647 - Quick-nr.
427341 - Indrykningsdato
10-03-2022 -
Ansøgningsfrist
27-03-2022 (udløbet)