Region Syddanmark

Region Syddanmark

Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C

Udadvendt og serviceorienteret konsulent søges til DD2 v. Steno Diabetes Center Odense (SDCO)

Er du servicemindet, og kan du etablere nye og fastholde eksisterende relationer? Så er du måske vores nye kollega, der skal samarbejde med almen praksis og klinisk biokemiske afdelinger omkring patientindrulleringen i forskningsprojektet DD2.

 

Vores konsulent gennem flere år har søgt nye udfordringer. Derfor søger DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes - under Steno Diabetes Center Odense en ny kollega. Du vil sammen med to kollegaer have ansvaret for patientindrulleringen fra primært almen praksis på Sjælland og dele af Fyn.

 

Dine opgaver

Teamet med ansvar for patientindrulleringen er DD2’s serviceorienterede bindeled til især almen praksis men omfatter også de klinisk biokemiske afdelinger og hospitalsambulatorier, hvortil arbejdsopgaverne også knytter sig. Opgaverne omfatter både opsøgning og kontakt til nye partnere og fastholdelse af eksisterende. Dine opgaver vil være at

  • Tage telefonisk kontakt til almen praksis omkring deltagelse i DD2 og følge op med enten besøg eller online møder
  • Vedligeholde samarbejdet og relationen til allerede deltagende praksis og være med til at udtænke og gennemføre tiltag, der fastholder praksis’ deltagelse i DD2
  • Drive samarbejdet med klinisk biokemiske afdelinger og hospitalsambulatorier – både nye og eksisterende
  • Varetage løbende opfølgning omkring prøvehåndtering og kvalitetssikring af data
  • Planlægge og deltage på praksisdage, lægedage og lignende arrangementer

Mange opgaver er af opfølgende karakter, hvor succes ofte er bestemt af tålmodighed og serviceminded vedholdenhed. Det forventes også, at forskellige ad-hoc opgaver og nye opgaver kommer til i ansættelsesperioden.
 

Om dig

Du har en baggrund inden for sundhedsområdet, og det er vigtigt, at du trives i et team. Du har kendskab til det danske sundhedssystem, gerne erfaring fra samarbejde med almen praksis eller hospitaler, evt. viden omkring type 2 diabetes og du har egen bil. Du kan selvstændigt arbejde systematisk med data i Excel, bruge de fleste funktioner i Word samt anvende PowerPoint.

Som person er du positiv og udadvendt. Du er god til at skabe relationer til nye samarbejdspartnere, udtænke nye ideer og sætte initiativer i gang, som du selv skal være med til at afprøve og følge op på. Samtidig forstår du vigtigheden af at pleje, vedligeholde og motivere eksisterende samarbejdspartnere og relationer.


Vi tilbyder dig

  • Mulighed for stor indflydelse og planlægning af arbejdsopgaverne
  • Et tværfagligt, uhøjtideligt og afvekslende arbejdsmiljø
  • Engagerede kollegaer som du vil kunne sparre med
  • Selvstændig strukturering af arbejdsdagen ligesom der også er mulighed for hjemmearbejdsdage


Dit nye arbejdssted

DD2 arbejder med at optimere og individualisere behandlingen af personer med type 2 diabetes. Det gør vi ved at indsamle viden om samt blod- og urinprøver fra personer med ny-diagnosticeret type 2 diabetes. Materialet anvendes i mange forskellige forskningsprojekter. Vi er et meget fleksibelt team. Det er vigtigt, at du kan deltage aktivt i dette team og kan håndtere skiftende deadlines og arbejdsprioriteringer.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med start hurtigst mulig og ansættelse frem til 31/12 2023, hvor den nuværende fondsbevilling udløber. Der er dog gode muligheder for forlængelse, såfremt en ny bevilling opnås.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til din uddannelse og den gældende overenskomst. Den ansættende myndighed er Region Syddanmark. Befordringsgodtgørelse udbetales i henhold til OUH’s regler. Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid. Referencer indhentes inden ansættelsen.

 

Vil du vide mere 

Kontakt programleder Jens Steen Nielsen på jsn@rsyd.dk eller 21 60 90 32.
Læs evt. mere på www.dd2.dk

 

Din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din motiverende ansøgning med CV og øvrige relevante dokumenter. Der er ansøgningsfrist den 27. marts 2022, og vi forventer at afholde samtaler den 5. april.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    219997
  • Quick-nr.
    427417
  • Indrykningsdato
    10-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2022
  • Regionens jobnr.
    219997
  • Quick-nr.
    427417
  • Indrykningsdato
    10-03-2022
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job